Kan man virkelig have tynd afføring ved forstoppelse? Og hvor meget væske skal et barn drikke for at undgå forstoppelse? Mange børn oplever at være forstoppet i en kortere eller længere periode, men der er heldigvis meget, du selv kan gøre for dit barn for at få maven tilbage på rette kurs igen.
Mindst hvert 5. barn over 4 år menes at have haft forstoppelse en eller flere gange i barndommen. Det er altså en meget almindelig tilstand blandt børn.
Hvornår skal jeg mistænke forstoppelse hos mit barn?
Hvis barnet har afføring mindre end 1 gang dagligt, og det giver problemer hos barnet, kan man kalde det forstoppelse. Dette gælder dog ikke spædbørn, der udelukkende bliver ammet. Her er alt fra 6 gange dagligt til 1 gang ugentligt normalt.
Barnet kan opleve mavesmerter, dårlig appetit, smerter ved afføring og vandladningsproblemer. Selvom det virker ulogisk, kan man tilmed opleve diarré og sivning af tynd afføring ved forstoppelse. Det skyldes, at der kan sidde en ’prop’ højere oppe i tarmen, som kun kan passeres af flydende væsker. Barnet kan i den forbindelse pludselig begynde at have ’uheld’ og have svært ved at holde på afføringen.
Indimellem kan der også være tegn på, at barnet forsøger at tilbageholde afføringen. F.eks. hvis barnet sidder uroligt, krydser ben eller går på hæle/tæer.
Hos de mindre børn og spædbørn, kan det være sværere at se symptomerne på forstoppelse, men det vil ofte være den hårde afføring, at barnet har grædeture og virker forpint f.eks. i forbindelse med afføring eller efter amning.
Årsagerne til forstoppelse er mange:
Dårlige toiletvaner, modvilje mod at komme på toilet (f.eks. ”har ikke tid”), fiberfattig kost, nedsat fysisk aktivitet, en rift i endetarmen, for lidt væske, for meget mælk m.fl. Kun i meget sjældne tilfælde kan forstoppelse skyldes en sygdom i tarmene.
Børn kan komme ind i en ond spiral, hvor forstoppelse med hård afføring har givet en rift ved endetarmen. Riften holder forstoppelsen ’ved lige’, fordi barnet har modvilje mod at komme på toilet, da det gør ondt.
Hvad kan man selv gøre?
Få først et overblik over barnets symptomer og toiletvaner. En lille afføringsdagbog med dato og angivelse af afføringens hyppighed, form og konsistens (se billede af Bristol Stool Skalaen her) samt eventuelle ’uheld’ eller smerter fra mave eller endetarm. En sådan dagbog kan være en god ide, inden man går til læge (medmindre det er akut). Det er et godt redskab for lægen til at vurdere, om der er tale om forstoppelse og behov for behandling.
Mange tilfælde af forstoppelse kan afhjælpes med følgende tiltag:
- Støt op om gode afføringsvaner (f.eks. fast toiletbesøg 10-20 min efter et hovedmåltid, god tid til at sidde afslappet, evt. fodstøtte, evt. en bog for at give ro imens, opfordre til toiletbesøg, når trangen melder sig)
- Fysisk aktivitet – hjælp barnet til at bevæge sig og være fysisk aktiv i løbet af dagen, det stimulerer tarmens bevægelse
- Grov og fiberrig kost
- Godt med væske (et barn på over 20 kg skal drikke ca. 1,5 liter væske hver dag)
- Mindre mælk, hvis barnet drikker store mængder dagligt
Hvis ikke I kan komme igennem med ovenstående råd, kan der være behov for behandling med afføringsmiddel. Lægen kan hjælpe jer med dette. Læs evt. videre i vores indlæg om afføringsmidler til børn.
Vil du vide mere?
Du kan lytte til vores podcast, hvor overlæge Anne-Mette Walsted (specialist i mavetarm-lidelser hos børn) fortæller om forstoppelse hos børn.
Se også vores videoer om forstoppelse og myter om forstoppelse, som vi har lavet i samarbejde med SundhedsTV.
Hvis du vil læse mere om forstoppelse, så kig forbi Patienthåndbogen eller læs Forstoppelse hos spædbørn.
Herudover har Børne- og Ungeafdelingen på Kolding Sygehus lavet en fin hjemmeside for forældre til børn med forstoppelse: Drillemave.dk
God fornøjelse!
Kilder
Lægehåndbogen: Forstoppelse hos børn
Patienthåndbogen: Forstoppelse hos børn
Dansk Pædiatrisk Selskab: Vejledning om obstipation og fækal inkontinens hos børn og unge
Photo by Ksenia Makagonova on Unsplash
Forfatter: Flere læger fra Læger Formidler er gået sammen om dette indlæg
Opdateret af: Stine Schaldemose (læge) oktober 2023
Redigeret af: Ida Staby (læge)
