Læger Formidler
Du læser lige nu

Astma hos børn

1
Podcast Trygge Forældre

Astma hos børn

Har dit barn gentagende tilfælde med langvarig hoste? Så kunne det måske have astma.

Podcast om astma hos børn

Ida har været på Dansk BørneAstma Center i Gentofte og interviewe to meget dygtige og søde læger, Professor i børnesygdomme Hans Bisgaard og speciallæge og ph.d. i børnesygdomme Nilo Følsgaard.

Under interviewet får du bla. svar på:

  • Hvad der forårsager astma
  • Hvordan det forebygges
  • Hvad forskellen er på astmatisk bronkitis og astma
  • Hvilke forskelle der er på symptomerne hos småbørn og større børn
  • Hvordan du skelner mellem en almindelig forkølelse og astma symptomer
  • Om man vokser fra det
  • Hvorfor det er så vigtigt at forældrene forstå sygdommen.
  • Du vil også blive klædt på hvis dit barn skulle rammes af et astmaanfald
  • Og så vil du få gode råd omkring astma hos børn i det hele taget.

Lidt om astma

Astma er den hyppigst kronisk sygdom blandt børn. Astma er desuden den hyppigste årsag til akutte indlæggelser på hospitalet, til lægekontakt og til medicinforbrug. Danmark har faktisk den højeste hyppighed af børneastma i Norden, samt har den længste hospitalsindlæggelse for børneastma.  

Omtrent 10% af danske børn i skolealderen lider af astma, mens 15-20% lider af astmatiske symptomer i småbørnsalderen.

Symptomerne på astma er primært hoste, der kan også forekomme pibende vejrtækning og åndenød. Symptomerne forværres af bl.a. forkølelse, tobaksrøg, fysisk aktivitet og det man evt. er allergisk overfor.

Astma kan sommetider være vanskeligt at opdage. Nogen børn går rundt med det man kalder “skjult astma”. De “skjuler” deres astma symptomer ved f.eks. kun at stå på mål, når der skal spilles fodbold, eller fortrækker lege hvor de ikke er i bevægelse.

Vil du vide mere? 

Se vores video med Nilo Følsgaard, om hvordan man giver inhalationsmedicin til børn med astma:

Se video nedenfor fra Experimentarium, hvor Hans Bisgaard fortæller om astma, eksem og allergi 

Du kan også besøge Center for Børn og Astmas hjemmeside, her kan du bla. finde Hans Bisgaards’ bog omkring børn og astma, læse om myter og fakta omkring astma, samt finde noget af den nyeste forskning inden for astma hos børn og meget mere.

Derud over kan du også læse mere på Lungeforeningens hjemmeside, Astma-Allergi Danmark eller astmabarn.dk.

Du kan desuden læse mere om hvad astma er, anstrengelsesudløst astma,  behandling af astmaastma og allergi, rygning og astma samt mere generelt om astma hos børn på patienthåndbogen. Se desuden deres video der illustrerer hvad der sker i lungerne, når man har astma.

Politikken bragte en artikel i 2013, omkring  årsagssammenhæng mellem faldet i børns astmaindlæggelser og faldet i indendørs rygning. Det tyder på at faldet i rygning i hjemmet markant nedsætter astmaindlæggelserne blandt børn.

Kom gerne med din feedback

Er der nogle vigtige spørgsmål som ikke blev besvaret i denne podcast? Er der et emne du synes vi skal tage op i næste episode? Skriv gerne en mail til os med input til vores podcast eller find os på facebook under “Læger Formidler” og instagram hvor vi bruger #Tryggeforældre. Vi vil meget gerne høre om dine erfaringer og dine tanker.

Itunes kan du abonnere gratis på podcasten. Giv gerne podcasten en anmeldelse med på vejen.

Om forfatteren

Læge siden 2015. Lægeerfaring inden for børn, voksne og ældre. Har to drenge, og aktuelt på barsel med den mindste.