Læger Formidler har lavet en sjov og opdateret julekalender for 2021, hvor vi kigger på 24 myter om frugtbarhed, graviditet og barsel. Vi har samlet alle myterne fra vores julekalender her.
Myte: Nedsat frugtbarhed skyldes oftest problemer hos kvinden
Svar: Nej, det er lige så hyppigt hos manden problemet ligger. Og det er de samme ting der er dårligt for frugtbarheden for begge køn – nemlig, rygning, over/undervægt og manglende motion. Det er det også vist at sædkvaliteten falder med stigende indtag af alkohol og nedsat ved store mængder koffein, herunder cola.
Kilde: Dansk Fertilitetsselskab
Læs mere her: http://www.vidensraad.dk/content/nedsat-frugtbarhed
Myte: Formen på din mave afslører barnets køn
Svar: Mange tror at en spids mave betyder, at barnet inde i maven er hankøn. Men forskningen har vist, at den påstand ikke holder stik. Mavens form afspejler sig efter dine muskler, din livmoder og barnets position. Sådanne myter er ofte svære at aflive, fordi de jo vil være sande i omkring 50% af tilfældene 🙂
Myte: Du kan forebygge strækmærker ved at bruge cremer, olier eller naturlægemidler
Svar: Desværre ikke. Strækmærker findes der ingen effektive midler mod, så man kan lige så godt spare sig selv alle de penge og besværet. Strækmærker er i stor grad genetisk bestemt og føles meget generende for de fleste. Men desværre kan man intet gøre, for at mindske dem, fjerne dem eller forebygge dem. Tager du meget på i vægt er der dog større risiko for, at du får strækmærker.
Du kan læse mere om strækmærker på Patienthåndbogen.
Myte 4: Kvinder kan blive gravide indtil de går i overgangsalderen
Svar: Nej, man siger at en kvindes frugtbare periode slutter allerede omkring 10 år inden hun går i overgangsalderen. Desværre ved man ikke på forhånd, hvornår man går i overgangsalderen. Kvinder i Danmark går i gennemsnit i overgangsalderen når de er 51-52 år gamle.
Hvis man er nysgerrig på sin egen frugtbarhed og har brug for rådgivning omkring dette findes der et gratis tilbud på Rigshospitalet i København, hvor man som både mand, kvinde eller par kan få vejledning omkring ens frugtbarhed. Dette kræver ikke henvisning. Læs mere på: Fertilitetsrådgivningen.
Vil du generelt vide mere om alderens betydning for frugtbarheden (for både mænd og kvinder), kan du også læse her:
http://www.vidensraad.dk/content/nedsat-frugtbarhed
Myte: Man kan ikke blive gravid hvis man er stresset
Svar: Nej, dette er ikke rigtigt. Vi ved at stress kan forlænge den tid det tager at blive naturligt gravid, og have dårlig indflydelse på sædkvaliteten, men man kan sagtens blive gravid selvom man er meget stresset/bekymret. Undersøgelser på kvinder i fertilitetsbehandling viser at deres stress/bekymringer ikke har betydning for graviditetschancen.
Myte: Amning giver hængebryster
Svar: Det er ikke amningen der giver hængebryster. Det er derimod kirtelforstørrelsen under graviditet, der gør, at brysterne senere vil hænge mere end før. Man kan derfor – desværre! – ikke forebygge hængebryster. Alle gravide vil opleve det, amning eller ej.
Myte: Gravide bør ikke tømme kattebakker
Svar: Denne myte er sand.
Katteafføring kan nemlig indeholde parasitten med det mundrette navn Toxoplasmosis Gondii, også kaldet haresyge. Denne parasit har katten som hovedvært, men findes også hos andre vilde dyr, fx en hare, deraf navnet.
Hvis en gravid smittes, kan sygdommen overføres til fostret og kan være årsag til hjerne- og øjenskader. Gravide bør derfor lade en anden tømme kattebakken.
Ifølge Statens Serum Institut har ca. 27 % af danske gravide tidligere haft infektionen og er således immune. Hvis du har en kat derhjemme, er der derfor ingen grund til at være bekymret for fosteret.
Man kan også blive smittet selvom man ikke har kat. Man kan smittes fra kød der ikke er tilstrækkeligt stegt eller kogt, og fra uvaskede grøntsager, der er forurenet med urin og afføring fra katte. En god køkkenhygiejne er derfor særlig vigtig når man er gravid.
Læs mere om sygdommen og smitte på Patienthåndbogen
Myte: Hvis kvinden får orgasme øger det sandsynligheden for graviditet
Svar: Dette er aldrig blevet bekræftet.
Nogle mener, at sammentrækningerne i underlivet i forbindelse med orgasme kan hjælpe sædcellerne på vej, men de skal nok selv finde vej. Forskningsresultater inden for feltet tyder i hvert fald på at betydningen af en orgasme på sædcellernes bevægelse, om nogen, vil være meget lille.
Kilde: Pubmed.
Myte: Nedsat frugtbarhed kan skyldes tidligere brug af p-piller eller spiral
Svar: Nej, intet tyder på at selv langvarig brug af p-piller eller spiral påvirker chancerne for at blive gravid. Det er kun i de første få måneder efter man er stoppet med p-piller, at der kan være lidt nedsat frugtbarhed. Herefter er der ingen forskel på om man har brugt p-piller eller ej. Ved brug af spiral er man akkurat lige så frugtbar lige efter man har fået den fjernet, som hvis man aldrig havde haft en.
Myte: Gravide har mere kvalme hvis de venter en pige
Svar: Denne myte er sand.
Faktisk er det sådan, at jo mere kvalme du har, des større er sandsynligheden for, at du venter en pige. Kvalmen i de tre første måneder af graviditeten hænger sammen med mængden af graviditetshormon i kroppen, og kvinder der venter piger, producerer højere mængder af graviditetshormonet (HCG). På samme vis vil man også oftere opleve kvalme, hvis man venter tvillinger.
Myte: Man kan ikke blive gravid mens man ammer
Svar: Mange par bruger amningen som en form for “naturlig prævention”, men amningen beskytter altså ikke 100%. For selvom ægløsnings – og menstruationshormonerne undertrykkes af den anderledes hormonprofil under amningen så kan man blive gravid så snart ens menstruationscyklus er startet. Det er meget forskelligt fra kvinde til kvinde hvornår menstruationscyklussen starter. Ægløsningen, og derved muligheden for at blive gravid, kommer ca. 2 uger inden din menstruation, så selvom dine menstruationer ikke er gået i gang igen, så kan du ikke vide om du har ægløsning.
Myte: Særlige sexstillinger øger chancen for graviditet
Svar: Nej, man har ikke kunne påvise nogen sikker sammenhæng mellem sexstillinger og graviditetschancer, men derfor sker der jo ikke noget ved at prøve forskellige sexstillinger.
Myte: Alderen har ingen betydning for mænds frugtbarhed
Svar: Selvom mænd kan få børn hele livet, så har alderen også en betydning for mænds frugtbarhed. Vi ved at det tager længere tid at gøre en kvinde gravid, jo ældre manden er. Vi ved også at ældre fædre har en højere risiko for at få børn med sygdomme som fx. skizofreni og autisme. Alderen begynder især at have betydning for mænds frugtbarhed fra de er 40-45 år.
På fertilitetsrådgivningens hjemmeside står der blandt andet, at det for en mand under 25 år i gennemsnit tager 4,5 måned at gøre sin partner gravid, mens det for en mand over 40 år i gennemsnit tager 2 år, selvom partneren er under 25 år. Du kan læse meget mere om de faktorer, der har betydning for mænds frugtbarhed på denne hjemmeside.
Vi ved også at ældre fædre (især over 40-45 år) har en højere risiko for at få børn med lidelser som fx. skizofreni og autisme.
Myte: Sex sætter fødslen igang
Svar: Det er rigtigt, at der i sæd findes samme stof som det der benyttes på fødegangen til at sætte en fødsel igang. Dog er der behov for meget større koncentrationer til igangsættelse af fødsel, end det der findes i mandens sæd. Og selv, hvis der under sex blev tilført stoffet i samme mængde som der bruges på fødegangen, vil det også kun kunne have effekt såfremt fødslen er liiige op over. Det er altså meget usandsynligt, at samleje skal kunne sætte en fødsel igang. Dette er selvfølgelig forudsat af, at du er rask gravid og ikke har en tilstand, som øger risikoen for tidlig fødsel. Hvis du er i tvivl om dette, så kontakt din jordemoder eller læge.
Myte: Stramme cykelshorts nedsætter sædkvaliteten
Svar: For meget cykling kan formentlig påvirke sædkavliteten. Om hvorvidt det skyldes stramme cykelshorts og varmen fra sadlen er ikke sikkert, men i forhold til frugtbarhed er moderat fysisk aktivitet det bedste – altså hverken for meget eller for lidt. En generel sund livsstil. Undgå rygning (også hash), spis sundt, hold en normal vægt og dyrk motion. Det er bedste du selv kan gøre for din sædkvalitet. Der er også forhold, som gør at man ikke selv har indflydelse på sædkvaliteten. Forskningen tyder på at meget bliver afgjort inden du bliver født – altså af påvirkninger inde i din mors mave. Vi ved fx at hvis mor ryger, kan det skade fosterets sædkvalitet.
Myte: Et hvidkålsblad på brystet er godt mod brystbetændelse
Svar: Selvom et koldt kål-blad måske kan virke dejlig kølende på et varmt betændt bryst, så er dette ikke en god måde at behandle brystbetændelse på. God tømning af bryst, varmepude, et varmt bad, amning og massage er det bedste du selv kan gøre mod tilstoppede mælkekirtler, der medfører brystbetændelse. Hvis dette ikke virker eller du er påvirket med feber. Så kan undersøgelse hos lægen og antibiotikabehandling blive nødvendigt.
Myte: Fødderne kan vokse permanent under en graviditet
Svar: Dette er sandt.
Hos nogle bliver svangen lavere og foden længere under og efter en graviditet, og dette er permanent. Nogen får simpelthen er ny skostørrelse efter at have været gravide. Det skyldes formentlig at ligamenterne løsner sig og ændrer sig i hele kroppen efter en graviditet.
Myte: Det er sundt at spise sin moderkage efter fødslen
Svar: Denne myte er usand.
Der er ingen positive virkninger af at spise sin moderkage. Mange forskere har haft spisning af moderkagen under lup og samlet set kan det hurtigt konkluderes, at der ikke er nogle påviseligt positive effekter. Der er simpelthen ikke tilstrækkeligt med næringsstoffer og hormoner tilbage i moderkagen til, at det gavner moren eller barnet via amning. Derimod har der været enkelte tilfælde hvor moderkagen ikke har været bearbejdet ordentligt og derfor har indeholdt smittefarlige bakterier. Andre eventuelle risici for mor og barn er ikke velundersøgt og man kan derfor ikke med sikkerhed udtale sig om hvorvidt moderkagen kan indeholde stoffer der kan være skadelige.
Myten stammer fra USA hvor det længe har været en trend at spise sin moderkage fordi det angiveligt skulle have mange positive effekter på relationen mellem mor og barn og på amning. Der findes mange måder at spise den på fx som smoothie eller tørret.
I dyreriget findes mange arter der gør det, og man har derfor antaget at det kunne være sundt for mennesker også. Der er dog på den anden side ikke nogen menneskelige kulturer, der har det som en del af deres traditioner at spise moderkagen.
Kilde: Oversigtsartikel fra American Journal of Obstetrics and Gynecology
Myte: Sex under graviditeten kan skade barne
Svar: Nej, dette er ikke sandt.
Under din graviditet kan du sagtens stadig dyrke sex med, mindre du er blevet frarådet dette af din læge eller jordemoder pga. konkrete forhold i din graviditet.
Nogle er bange for at skade barnet under samleje, men det er der ingen grund til at frygte, da kvindekroppen er bygget til at passe på fostret. Noget som du dog bør være opmærksom på er risiko for smitte med kønssygdomme, da disse kan overføres til barnet. Sygdomme som herpes, kønsvorter, klamydia og HIV kan du risikere at overføre til barnet under fødslen. Så brug kondom som du ellers ville normalt, hvis du dyrker sex med personer med risiko for smitte.
Myte: Alle kan få børn ved fertilitetsbehandling
Svar: Desværre ikke.
Selvom vi har gode behandlingsmuligheder, så er der ingen garanti for at fertilitetsbehandling bærer frugt. Sandsynligheden for at få et barn ved fertilitetsbehandling afhænger meget af kvindens alder. De nyeste data fra 2019 viser, at ca. 20% af kvinder under 40 opnår graviditet (der dog ikke nødvendigvis fører til fødsel af et barn) ved ét behandlingsforsøg med såkaldt assisteret reproduktion, mens det gør sig gældende for ca. 10% af kvinder over 40 år. Sandsynligheden er lidt mindre for begge aldersgrupper, når man som metode anvender insemination med partner – eller donorsæd. Dette kan sammenholdes med at chancen for graviditet og føde en baby efter samleje i en menstruationscyklus er ca. 30% for kvinder i 20’erne og 6% for kvinder over 40 år.
Kilde: Dansk Fertilitetsselskab
Myte: Hvis du har mange sure opstød eller halsbrand under graviditeten, har barnet hår på hovedet.
Svar: Dette er en gammel myte, som måske er sand. Forskere har faktisk påvist at kvinder der er gravide med børn med meget hår på hovedet, får mere halsbrand. Man tror at nogle hormoner måske både spiller en rolle i udvikling af halsbrand og barnets hår. Det er dog ikke kun barnets hårpragt der afgør om du får sure opstød eller ej, men derimod mange faktorer. Som gravid får man oftere sure opstød og halsbrand fordi lukkemusklen ved mavesækkens åbning bliver løsere på grund af hormoner, og barnet kan være med til at presse mod mavesækken.
Myte: Man må ikke tage p-piller, når man ammer
Svar: Både ja og nej. P-piller har ingen skadelige virkninger på den nyfødte. Men p-piller kan, på grund af indholdet af østrogen, for nogle (men ikke alle) nedsætte mængden af mælk. Derfor foretrækker de fleste at bruge mini-piller under amning, da disse ikke indeholder østrogen.
Myte: Når par med nedsat frugtbarhed opgiver behandlingen og “slapper af”, så lykkes det endelig at blive gravide
Svar: Det er en udbredt misforståelse at folk med nedsat frugtbarhed pludselig bliver gravide når de vælger at adoptere et barn i stedet for at få et biologisk barn, fordi de så “slapper af” eller “tænker på noget andet”. Dette er blevet undersøgt, og det er ikke tilfældet.
Myte: Det øger sandsynligheden for graviditet at blive liggende eller stå på hovedet efter samleje
Svar: Ingen undersøgelser har kunne bevise at nogle særlige stillinger efter samleje øger sandsynligheden for graviditet.
Myte: Første barns køn har betydning for det næste barns køn
Svar: Dette er en sejlivet myte, men altså ikke sand.
Chancen for en dreng eller pige er den samme ved næste graviditet. Dette gælder også hvis man i forvejen har 2 eller 3 børn af samme køn viser denne undersøgelse fra Danmarks Statistik