Må man bruge vand fra hanen til mælkeerstatning? Er det farligt at samsove med sine børn? Og bør man opsøge alternativ behandling, når de nyfødte græder? Vi har hjulpet magasinet Zetland med at punktere myter om spædbarneperioden.
Læs den fulde artikel her: https://www.zetland.dk/historie/se6EpZLY-m8x7235b-1982f
Her er et uddrag af vores svar til journalisten:
Myte nummer 1: Kog (og afkøl) alt vand, når du blander mælkeerstatning til sutteflasken
“Vores datter var flaskebarn,” skrev medlem Jeppe Larsen, “og anbefalingerne var, at man skulle koge vandet, før det måtte bruges til mælk på modermælkserstatning.” Men, spørger Jeppe Larsen, hvorfor er ukogt postevand farligt for spædbørn?
Det har jeg spurgt Ida Donkin om. Hun er læge og en del af netværket Læger Formidler, der har sat sig for at rydde op i misinformationen, der bekymrer forældre, om børns sundhed og sygdom. Hun svarer, at når læger anbefaler, at forældre koger vandet, inden de bruger det i sutteflasken, handler det om spædbørns immunforsvar.
“Hos babyer under fire måneder er immunforsvaret ikke lige så stærkt, som det er senere,” fortæller hun. “Det skal langsomt bygges op, og derfor er vi påpasselige med, hvad vi giver dem.”
Men, tilføjer hun, i Danmark er vandkvaliteten virkelig god. Det betyder, at faren for, at spædbørn får bakterier fra ikke-kogt postevand, er lille. Så det handler om at beskytte spædbarnet mod, at der potentielt kunne være bakterier, fortæller hun.
“Faren er ikke så stor, og når barnet er ældre end fire måneder, kan man lige så godt bruge vand fra hanen, for så bør børnene være stærke nok til at kunne klare eventuelle bakterier fra vandhanen, hvis man er så svineuheldig at blive udsat for sådanne.”
Myte nummer 2: Når spædbørn på seks til ti uger græder, så er der nok noget galt
Når jeg nu alligevel havde Ida Donkin i telefonen, spurgte jeg hende, hvilken myte hun selv oplever som den mest sejlivede og aflivningsværdige. Hendes svar var oplevelsen af, at når børn græder meget, så er det udtryk for, at der er noget galt, som kræver en særlig behandling som for eksempel kiropraktik.
Det er en misforståelse, siger hun. Spædbørn græder typisk, fordi de er sultne, kolde eller skal skiftes, og mængden af gråd varierer i forhold til barnets alder.
De fleste spædbørn græder ikke så meget de første fire til seks uger, forklarer hun, men når de er mellem seks og ti uger, græder de fleste spædbørn meget, og derefter holder de fleste op med at græde så meget. Sådan ser mønsteret ud for de fleste, og det er helt normalt, siger hun.
“Når børnene begynder at græde meget omkring seksugers alderen, oplever nogle forældre, at der er sket noget nyt, og mistænker, at det er kolik, en skævhed i kroppen, et traume fra fødslen eller luft i maven,” fortæller hun.
“Og så søger de alternativ behandling, der kan kurere barnets lidelse, men det er der ikke noget, der gør. Sådan er det bare at være baby, og det går over.”
Problemet er, siger hun, at mange behandlinger er dyre og krævende, og de fleste er ikke videnskabeligt testede. Og ikke mindst – når børnene holder op med at græde, når de er 10-12 uger, så er det altså ikke nødvendigvis behandlingen, der har virket. Det er et helt naturligt forløb; børn græder bare meget i en periode, og så holder de op.
“Desværre er der mange penge at tjene på forældres forvirring og bekymring,” siger hun.
Myte nummer 4: Dit barn kan dø, hvis det sover i din seng
Medlem Michelle Bruun Ludvigsen skrev, at hun gerne ville vide mere om vuggedød ved samsovning.
“Det er for mig den ultimative rædsel, at man som forælder kan slå sit barn ihjel i søvne, fordi man putter sammen, og af omsorg – eller ren og skær træthed – bliver liggende så længe, at man falder i søvn. Er det virkelig farligt at falde i søvn, når man ammer sit barn liggende om natten?” skrev hun.
Det spurgte jeg Ida Donkin om fra Læger Formidler. Hun svarer, at der ganske rigtigt er en risiko for, at barnet kan kvæles i forældrenes hovedpude, dyner og lagener, at barnet kan blive klemt af forældrenes sovende kroppe, eller at barnet kan få det for varmt. Derfor anbefaler fagprofessionelle, at barnet sover i sin egen seng. Evidensen for den anbefaling er faktisk ret solid, fortæller hun.
“Risikoen for vuggedød er næsten 2,5 gange højere, når man sover sammen med sin baby,” siger hun. “Når det så er sagt, så er vi jo efterhånden nede i finesserne. Risikoen for vuggedød er jo heldigvis ganske, ganske lille. Den øges selvfølgelig ved samsovning, men fra et meget lille tal til et lidt større, men fortsat meget lille tal.”
I Danmark bliver der født 60.000 børn årligt, og af dem vil 10-15 dø af det, vi kalder vuggedød, fortæller hun. Vuggedød er i virkeligheden en udelukkelsesdiagnose for uforklarlige dødsfald i spædbarnsalderen, så hvor mange af de børn der reelt dør af at blive kvalt i sengetøj eller klemt fast mellem sovende voksne kroppe, er uvist, fortæller hun.
Hvis man sover sammen med sit spædbarn, er de officielle råd at sørge for, at barnet ikke får det for varmt, at undgå rygning og lægge barnet på ryggen. Og, fortsætter hun, der kan også være ting, der taler for at lade børn sove i forældrenes seng som for eksempel, at det er lettere at amme.
“Som fagperson kan jeg ikke andet end at sige, at det selvfølgelig anbefales, at babyer sover i egen seng, men på forældrenes værelse. Evidensen taler klart for anbefalingen,” fortsætter hun.
“Som privatperson må jeg imidlertid indrømme, at begge mine børn fra start har sovet med i vores seng, og at den yngste på 11 måneder stadig er der hver nat. Men med egen dyne, og med god plads. Så er risikoen for uheld det mindre.”
Foto: Ritzau Scanpix / fra https://www.zetland.dk/historie/se6EpZLY-m8x7235b-1982f
Artikel skrevet af: Sara Alfort
