Af speciallæge i Dermato-Venerologi Charles Kroman, Hudklinikken i Roskilde
Fnat – The seven year itch
Har du hørt om Kenneth Mellanby? Nej, vel?
Noget tyder på at hans forskning får sin anden vind, nu hvor en gammel “ven” fnatmiden igen synes at være kommet i vælten. To artikler på Dr.dk i julen og flere artikler i større dagblade om overlæger der aldrig har set lignende og danskere der valfarter til Flensborg efter tabletter med midemidlet Ivermectin (Handelsnavn: stromectol) efter de forgæves har forsøgt en Nix-kur (5% permethrin creme) eller flere.
Lad os prøve at få hoved og hale i det …
Hvad er fnatmider og hvor meget smitter de?
Fnatmiden, sarcoptes scabei (græsk for skærer i kød og klør), graver små gange i huden. Det voksne mide lever 4 uger og kan lægge æg efter ca. 14-17 dage. De lægger 2-3 æg om dagen.
På raske mennesker er der oftest kun 10-20 mider ad gangen. Hanmiderne er usynligt små, mens de æglæggende hunmider kan ses med det blotte øje, dog bedst under lup.
Hudlæger, undertegnede inklusive, har alle tider haft en fest med at jage fnatmider. De fleste jeg kender finder en enorm tilfredsstillelse i at fange en fnatmide eller to og vise dem til den gysende og vantro patient. Egentlig er der ikke behov for at isolere miden under mikroskop for at stille diagnosen. Billedet er klassisk og en midegang med mide i kan oftest identificeres på hænder, håndled, fødder eller ankler.
Hvorfor laver så få små mider så meget kløe, udslæt og knopper? Det er faktisk en kontaktallergi. Efter miderne har været på din krop et stykke tid, som regel 4-8 uger udvikler mange et allergisk udslæt pga. hunmidernes æg og afføring. Således behøver der slet ikke være mider i selve knopperne eller der hvor der klør mest. Nogle får slet ikke udslæt og kan være symptomfri bærere.
Smitten foregår ved direkte hudkontakt under lune forhold dvs ved at holde i hånd lidt længere tid eller anden kropskontakt. Miden er, efter den er overført ca. 25 minutter om at grave sig ned i huden, hvor den er beskyttet.
I behandlingsvejledningerne står der at man skal henlægge alt tøj og sengetøj i 3 dage eller lægge det i fryseren i et døgn for at sikre sig mod smitte. Evidensen (dvs. de videnskabelige beviser) for dette er rent teoretisk ved almindelige raske mennesker.
Og her vender vi tilbage til zoologen Professor Kenneth Mellanby. Man kan mene hvad man vil om videnskabelige forsøg på militærnægtere … og den var nok ikke gået gennem videnskabsetisk komité i dag, men ikke desto mindre gennemførte Mellanby en række grundige og metodisk veleksekverede forsøg på ca. 20 frivillige militærnægtere under anden verdenskrig. En af hans mest interessante fund var at fnatmider IKKE smitter så voldsomt under normale forhold… og at fnatmider IKKE smitter via døde objekter som sengetøj eller underbukser. Det er det evidensen siger.
Folk med svækket immunsystem (nyfødte, gamle, medicinsk immundæmpede) kan udvikle en særlig svær fnatinfestation med millioner af mider der drysser af med de talrige skæl fra patientens fnatskabte eksem. Der er det, der hedder ”skorpefnat” eller ”norsk fnat”. I disse tilfælde er det nok klogt at lade huset henstå 2-3 dage og isolere patienter, der er på plejehjem eller hospital.
Hos ellers raske ville jeg nøjes med at bruge handsker og håndsprit ved pleje og undersøgelse. Jeg har trykket hånd med utallige fnatpatienter uden at blive smittet … så vidt jeg ved 😉
Er fnatmider blevet resistente overfor behandling?
I hudlægekredse diskuteres om der efterhånden er kommet noget resistens eller om der bare er så mange tilfælde af fnat at antallet af behandlingssvigt er steget tilsvarende. Vi ser i hvert fald flere og flere familier der ikke kan komme fnat-miderne til livs med den klassiske behandling, Nix-kuren.
Der er så vidt jeg ved aldrig påvist reel resistens overfor Nix/permethrin, men tidligere var det svigt-raten utroligt lav (under 1%) og nu ser vi flere svigttilfælde internationalt og i en laboratorieundersøgelse fra 2000 (in vitro) viste Nix/permethrin 5% sig som et middel med mindre god effekt i forhold til andre præparater. Der findes dog ingen rigtige undersøgelser foretaget med mennesker i forhold til resistens overfor Nix/permethrin 5%.
Min personlige vurdering er, at den øgede forekomst af behandlingssvigt skyldes en kombination af:
– Gensmitte
– Mindre grundig behandling
– Større antal smittede generelt og måske
– Nedsat følsomhed overfor Permethrin
Derfor skal det gøres ordentligt. En enkelt Nix-kur ruinerer de færreste, men gentagne kure for hele familier kan være noget af en udskrivning.
Gør det grundigt, første gang
Hvad skal du så gøre, hvis du (og dermed din familie og andre bofæller) smittes med fnat?
1. Hele husstanden skal opfattes som smittet og skal behandles samtidigt. Det kan være surt i kollektiver, efterskoler eller store familier med overnattende kærester og andre husvenner, men der er ingen genvej. Man kan sagtens have fnat uden at have symptomer.
2. Nix-behandling (Permethrin 5%) er stadig den mest tilgængelige og velafprøvede i Danmark. Derfor skal du behandle med Nix som anbefalet fra kæberand og ned. Vær grundig med at komme i alle hudfolder og skrab Nix op under neglene.
3. Behandl inden sengetid og lad Nix sidde mindst 8-12 timer før du vasker det af. Behandling gentages efter 7 dage. Børn og selv teenagere kan godt have behov for hjælp til at være grundige nok.
4. Undgå gensmitte. Opspor smitteveje om muligt og informer skoleklasser, efterskole og andre institutioner.
5. De offentlige anbefalinger er at vaske tøj og sengetøj ved 60 grader og at lade sart tøj der ikke tåler 60 grader henligge lidt i vasketøjskurven. Der er ingen grund til at få renset gulvtæpper, møbler eller lignende. Overførslen via døde genstande er som sagt rent teoretisk.
6. ”Efterkløe” kan forekomme 4-6 uger efter endt behandling. Steroidcreme kan måske hjælpe på dette.
7. Ved manglende bedring 7 dage efter anden behandling, ville jeg dog ikke tøve med at gentage behandlingen, men det kan først vurderes om du er fri for mider efter ca. 6 uger.
Hvis ovenstående svigter bør du få tid hos din egen læge igen og hvis hun eller han skønner det, kan det være relevant at komme til hudlæge. Der findes flere gode behandlinger og visse kan købes (uden recept) over nettet fra Tyskland eller Sverige. Ivermectin/Stromectol og svovlvaseline anses for generelt ufarlige og effektive midler.
Tre pointer du bør tage med dig:
– Behandling af HELE husstanden inkl. sengekammerater andre smittebærerere er vigtig
– Grundighed er særdeles vigtig ved indsmøring
– Fnat smitter praktisk talt kun ved minutlang hudkontakt
Husk at fnat er ligesom lus … vanvittigt irriterende, men helt uskadelige.
Kilder:
– Mellanby K. Transmission of Scabies. British Medical Journal 1941; 2:405–6.
– Khalil S, Abbas O, Kibbi AG, Kurban M. Scabies in the age of increasing drug resistance. PLoS Negl Trop Dis 2017; 11:e000592010.
www.ssi.dk/sygdomme-beredskab-og-forskning/sygdomsleksikon/f/fnat
