Våde bukser med hjem fra børnehaven. Igen. I har formodentlig været der. Alle børn gør det nemlig – tisser i bukserne. Nogle kommer ret hurtigt over det, men andre kan være længere tid om at få fuld kontrol over blæren. Men hvorfor har nogle børn tilsyneladende sværere ved at smide bleen end andre? Læs med og bliv klogere.
Hvad er urinkontinens?
Urininkontinens er ufrivillig vandladning eller læk af urin om dagen hos børn over 5 år. Det er helt normalt hos mindre børn når de skal smide bleen. Det er derfor først, når barnet er over 5 år, at man vil behandle det. Ca. 10 % af alle børn er urininkontinente ved skolestart – det er altså meget almindeligt. Den hyppigste årsag er problemer i samspillet mellem blæren og lukkemusklen. Det skyldes oftest dårlige toiletvaner, fx at barnet er så optaget af leg, at det holder sig og glemmer at gå på toilettet, før det er for sent. I sjældnere tilfælde kan urininkontinens skyldes andre årsager, såsom forstoppelse, blærebetændelse eller misdannelser i urinvejene.
Hvad kan man selv gøre?
Ofte skyldes uheldene uhensigtsmæssige toiletvaner. Her vil behandlingen være en ofte længerevarende pædagogisk indsats. Et par gode råd til forældre kan være:
- Sørg for at barnet drikker nok. Det virker mærkeligt og nærmest selvmodsigende, men hvis barnet ikke får nok at drikke i løbet af dagen, så lærer det ikke blærens signaler at kende. Man skal derfor “træne sin blære” ved at sørge for at drikke nok for sin alder og jævnt fordelt på dagen. Vær opmærksom på, at der formentlig kommer flere uheld i starten, når man begynder at drikke mere, men det skal nok vende!
- Det kan være nyttigt at skrive ned, hvor meget væske barnet drikker i løbet af dagen, hvor mange gange barnet tisser og hvor mange uheld der er. Gerne over flere dage. Børns væskebehov beregnes efter deres vægt. Et barn på 10 kg = 1 liter i døgnet, 20 kg = 1,5 liter i døgnet, > 30 kg = 1,5-2 liter i døgnet.
- Gode tisserutiner. Børn glemmer at tisse, hvis de er optagede af noget spændende, fx en god leg (det kender du sikkert også selv). Derfor kan det være en god idé at lave faste tisserutiner med regelmæssige toiletbesøg. Det kan evt. være at indføre egentlige “tissetider”, fx hver anden/tredje time.
- Gode toiletforhold. Brug toiletsæde og skammel beregnet til mindre børn, så de kan have en ordentlig siddestilling på toilettet. Sørg desuden for en ordentlig hygiejne, så toilettet er “indbydende”.
- Undgå forstoppelse, dadet – udover at være træls i sig selv – også kan give urininkontinens.
- Børn tisser ikke i bukserne med vilje. Ofte kan de blive kede af det og synes, at det er pinligt, også selv om de måske selv griner. Undgå derfor at skælde barnet ud over det. Nogle børn har det godt med belønningssystemer, fx kan man give barnet et klistermærke for hver dag, som de klarer uden at tisse i bukserne.
Hvornår skal man søge læge?
Hvis der er smerter, når barnet tisser, bør urinen undersøges, da det kan skyldes blærebetændelse. Tal med jeres egen læge om det.
Da urininkontinens i øvrigt er en helt almindelig del afét at blive renlig, så giver det først mening at behandle barnet, når det er over 5 år. Desuden skal både barnet og forældrene være motiverede for at gøre noget ved det.
Inden man tager til lægen, kan man med fordel udfylde et “væske-vandladnings-skema” over minimum 3 dage, dvs. en oversigt over hvor meget barnet drikker og tisser i løbet af en dag, samt hvornår der er uheld. Det kan meget vel være, at lægen efter jeres første besøg vil bede jer udfylde sådan et skema hjemme som noget af det allerførste. Det giver nemlig et godt indblik i, hvor meget barnet drikker og tisser i løbet af dagen, så I måske kan komme nærmere, om der fx er mønster i uheldene eller måske er nogle uhensigtsmæssige tisse- eller drikkevaner. Lægen kan på baggrund af sygehistorien og undersøgelsen af barnet vælge at undersøge urinen og måske henvise til andre undersøgelser eller en børnelæge.
Hvad så med nattevæderiet?
Nattevæderi, altså urininkontinens om natten, er ganske hyppigt blandt børn og aftager med alderen; 10% tisser i sengen når de er 7 år, 5% når de er 10 år og 1-2% når de er 15 år.
Der er ofte et stort element af arvelighed – hos over halvdelen af børn med dette problem har forældre haft samme problem. Nogle børn tisser i sengen om natten, fordi de producerer for meget urin i forhold til blærens størrelse, andre fordi blæren er for lille. Generelt er det dog en god idé, at barnet drikker alderssvarende mængder væske jævnt fordelt på dagen med ca. ⅔ af væskebehovet inden kl. 16 og intet efter kl. 18.
Nattevæderi er en hyppig tilstand, men aftager af sig selv med alderen. Selv om det kan være opslidende for forældre og måske også barnet, er det kun, hvis barnet er generet af det, at man behøver at tale med sin egen læge om det. Lægen vil kunne give råd og vejledning, snakke med jer om at forsøge et såkaldt ringeapparate og evt. drøfte muligheden for medicinsk behandling med desmopressin.
Hvis du vil læse mere om børn og inkontinens, så findes der både film, podcasts og artikler om dette på https://kontinens.org/boern/ eller på https://taetogtoer.rn.dk/ som er opdelt efter alder.
Kilder
Patienthåndbogen om urininkontinens og sengevædning
Lægehåndbogen om urininkontinens og sengevædning
Forfatter: Kim Foss (læge)
Redigeret af: Stine Foss (læge) og Camilla Palmquist (læge)
Opdateret d. 07.05.23 af: Kristina Aagaard (Læge). Redigeret af Cecilie Clemmesen (læge), Maria Brangstrup Hansen (læge)