Det er koldt uden for og mange af os tilbringer væsentlig flere timer derhjemme med børnene end vi ellers har været vant til. Måske det giver mere tid til at have de små med i køkkenet, og det er jo på mange måder dejligt, men indimellem kan det også gå galt. En lille hånd der kommer til at røre ved en kogeplade, eller måske får hevet i ledningen til elkedlen, så der løber kogende vand ud over det hele.
Livet som forælder kan være udfordrende, og en del af os kommer ud for, at vores børn får en forbrænding, men hvornår er det alvorligt, og hvad kan man selv gøre?
De fleste har hørt om slemme tredjegradsforbrændinger, men hvordan skelner man egentlig mellem mere harmløse og de alvorlige forbrændinger?
De fire grader
Forbrændinger inddeles i fire grader alt efter, hvor dybt de når ned i hudens tre lag. Når man står med sit barn, er det lettest at skelne mellem graderne ved at vurdere:
- Hvordan ser huden ud?
- Er der smerter?
Ved en førstegradsforbrænding er det kun det yderste hudlag, der er påvirket som fx ved solskoldning og det lidt for varme bad. Huden er rød, hævet og gør ondt. Her behøver man som regel ikke at søge læge.
Andengradsforbrændinger involverer de to yderste hudlag og kan fx ses ved uheld med kogende vand på huden. Der kommer væskeblærer, og huden bliver meget rød og smertefuld. Er det forbrændte område større end 5-7 cm i diameter, eller hvis det gælder hænder, fødder, lysker, baller, forbrændinger der går hele vejen rundt om arm eller ben eller over et større led (fx knæ), skal I søge læge snarest. Hvis det er et spædbarn, som er blevet forbrændt, bør I også søge læge. Uanset forbrændingens størrelse.
En tredjegradsforbrænding er altid alvorlig og går gennem hudens tre lag. Nerverne i huden er ødelagt, og derfor gør en tredjegradsforbrænding ikke ondt. Her kan der nogle gange også være sket skade på underliggende fedtvæv, muskel og knogle. Huden ser tør og hvid ud og nogle gange forkullet. Forbrændinger af denne type er farlige, fordi der er stor risiko for infektion med så meget ødelagt væv.
Fjerdegradsforbrændinger går gennem alle hudlag og fedt, muskel, sener eller knogle – og er heldigvis sjældne.
Der findes en video om brandsår på Patienthåndbogen via dette link: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/akutte-sygdomme/foerstehjaelp/varme-og-kulde/forbraendinger-brandskader/
Hvad gør man, når uheldet er ude?
Dette indlæg kan måske være lidt ubehagelig læsning, men heldigvis holder forbrændingerne sig oftest til første- og andengradsforbrændinger, hvor man ofte kan klare ærterne i hjemmet på denne måde:
- Afkøl huden hurtigt. Sænk det forbrændte område ned i køligt til lunkent vand eller hold det ind under rindende vand i mindst 30 minutter. Hvis du bruger rindende vand, skal vandet være tempereret (12-18 grader) og altså ikke koldt. Alternativt kan laves køligt omslag, hvis det bliver for besværligt med de andre muligheder. Obs! Læg ikke is på forbrændingen. Det kan give forfrysninger, og så har man gjort ondt værre.
- Hæv det forbrændte område (arm eller ben) for at mindske hævelse.
- Klip eller tag tøj af, der kan stramme, hvis huden efterfølgende hæver op.
- Hvis der er kommet blærer (andengradsforbrændingen), kan de godt klippes af. Det gør ikke ondt.
- Tildæk. Der skal laves fugtig forbinding, og det kan skadestuerne hjælpe med.
- Har man været forbi skadestuen, hvor der er lagt brandsårsforbinding, skal såret oftest have hvile i ti dage, og herefter må man tage forbindingen af. Man kan selv se efter, om det er helet, men gælder det større områder, eller har man brug for en ekstra vurdering, kan egen læge eller behandlende skadestue tilse det. Det skulle gerne være helet på 10. dagen, men hvis det ikke er tilfældet, så søg læge, for så kræver det en ekstra vurdering af læge med speciale i brandsår.
Vær opmærksom i efterforløbet
Vand kan virke smertestillende senere i forløbet, enten vandbad eller rindende vand. Hvis det siver fra såret med sårvæske, kan det være tegn på infektion, og så skal man søge læge. Øvrige tegn på infektion er rødme, hævelse, varme i området, en ubehagelig lugt fra såret, feber og yderligere smerte omkring forbrændingen.
I et års tid efter større forbrændinger skal man undgå at få sol på området, dvs. brug solcreme med høj faktor eller hold det tildækket med tøj for at undgå pigmentforandringer.
Opsummering
Mindre forbrændinger kan håndteres hjemme.
Smerte er tegn på første- eller andengradsforbrænding.
Søg læge ved:
- Større forbrændte områder. Ring 112.
- Andengradsforbrænding uanset størrelse hos spædbørn og hvis forbrændingen måler mere end 5-7 cm i diameter hos større børn
- Tredje- og fjerdegradsforbrænding
- Tvivl – det er altid en god ide at søge læge, hvis du har brug for råd eller føler dig utryg.
Kilder/hvor kan jeg læse mere?
Sundhedsstyrelsen har desuden udgivet en pjece om små børns sikkerhed. Der er også et par råd til, hvordan man kan forsøge at forebygge forbrændinger.
Skrevet af Camilla Palmquist (læge)
Redigeret af Stine Foss (læge), redigeret og opdateret af Malene Toft (læge)
