Det kan se voldsomt ud, når det bløder fra barnets hage. Faktisk kræver det kun få dråber blod at få det til at ligne en større og alvorlig massakre. I langt de fleste tilfælde kan man slå koldt vand i blodet, men selvfølgelig kan barnet slå sig så rigeligt, at man må på skadestuen. Her guider vi dig til, hvornår det er nødvendigt.
Dette indlæg handler om den type sår der kommer, når barnet slår sig. De små kan få utallige former for sår, så vi har været nødt til at begrænse os. Kommer der sår uden at barnet har slået sig, kan det måske være tegn på infektion i huden, bl.a. børnesår eller en form for eksem. Søg i disse tilfælde læge, især hvis de ikke heler af sig selv og generer barnet.
Når man som forælder skal vurdere, hvor slemt ens barn har slået sig, er denne tjekliste nyttig. Det er også disse spørgsmål, man vil blive stillet på skadestuen, hvis det skulle komme dertil:
Tjekliste
– Vigtigst: Barnets almentilstand. Er det vågent og leger videre, eller er det sløvt og slapt efter fx skade på hovedet? Søg altid læge, hvis dit barn ikke er sig selv. Læs mere om hovedtraumer her.
– Mekanismen: Hvordan skete det? Høj hastighed på cykel? Skrabet huden på en splint eller mod asfalt? Skåret sig på en kniv brugt til råt kød? Hundebid?
– Størrelse: En lille blødende prik eller længere flænge?
– Gaber såret, er det dybt eller en overfladisk hudafskrabning? Ved gabende sår skal det ses på skadestue. Hudafskrabninger kan vaskes med vand og evt. mild sæbe hjemme.
– Funktion: Vil barnet stadig bruge armen efter faldet? Hvis barnet går og beskytter fx armen ved at holde fast på den, kan det tyde på, at noget kan være brækket eller måske gået af led. Fx kan én af underarmsknoglerne skubbes lidt uden for sin vante plads, hvis barnet falder. Det kan sættes på plads på skadestuen.
– Har barnet fulgt børnevaccinationsprogrammet? Læs om vaccinerne her. Det er vigtigt at få afdækket, om barnet er beskyttet mod fx stivkrampe, hvis barnet har fået et sår. Stivkrampevaccinen, som er del af børnevaccinationsprogrammet, beskytter mod stivkrampe i 10 år. Læs mere om stivkrampevaccinen her.
– Senere i forløbet: Hold øje med tegn på betændelse i såret.
Infektionstegn
Rødme omkring huden ved såret. Lidt rødme er tilladeligt. Det er normalt, at blodet strømmer til i underhuden, når der er brud på huden, men breder rødmen sig, kan det være tegn på betændelse.
Varme omkring såret. Sammenlign temperatur på barnets modsatte arm/ben med dine håndrygge. Hold i øvrigt øje med, om barnet får feber, altså over 38,5 °C. Temperaturen er mest præcis ved måling rektalt/bagi. Det kan ikke understreges nok, hvor nyttigt det er at have et termometer i hjemmet. Læger spørger tit til feber, og temperaturen kan ikke vurderes præcist ved at lægge en hånd på barnets pande.
Hævelse. Hvis såret begynder at bule mere ud.
Smerte. Det er normalt at have ondt, når man har slået sig, men klager barnet over tiltagende smerter i såret i dagene efter, kan det være tegn på betændelse.
Dårlig lugt og pus, der flyder fra såret, er klart tegn på infektion. Proteiner (bl.a. fibrin) og andre nyttige ophelingshjælpere i blodet, som strømmer til såret de første dage kan ligne pus, men er mere tyndtflydende. Så alt med gulligt skær er ikke nødvendigvis betændelse.
Sørg derfor altid for at få vasket såret hurtigst muligt, især hvis det er synligt beskidt. Vask grundigt med vand og evt. mild sæbe, selv om det kan gøre ondt på barnet.
Indrømmet: Det kan være svært at holde hovedet koldt, når det handler om ens eget barn, og uanset hvor meget man ved om sår og skader, er bekymringerne altid rigelige, når der går hul på guldklumpens hud. Det er altid en god idé at søge læge, hvis der er kommet et større sår, eller generelt hvis man som forælder er i tvivl, om man kan klare skærene hjemme. Ved større sår, som skal sys, skal barnet ses på skadestuen. Ved mindre sår kan egen læge vurdere, om der skal gøres yderligere.
Kilder
Patienthåndbogen: Sårinfektion
Hvor kan jeg læse mere?
Patienthåndbogen uddyber akutte sårskader her.
Billede: Luis Villasmil fra Unsplash
Forfatter: Camilla Palmquist (læge)
Redigeret af: Malene Jepsen (læge) og Tanja Todberg (læge
