Har du også et barn der er vild med lidt vilde lege? Som elsker at blive svunget rundt i sine arme? Eller som måske pludselig er ved at stikke af i supermarkedet, eller da i skulle over vejen, og du derfor må finde dine bedste forældrereflekser frem og får hevet i armen?
Men nu vil barnet ikke bruge sin ene arm. Og er måske også lidt mere pylret end vanligt? Femøren falder da du tilbyder yndlings legetøjet og barnet ihærdigt forsøger at få fat med hånden der er længst væk selvom det ser noget besværligt ud. Hvad er der med den arm?
Selvom albuen er et stabilt led, er albuen alligevel det led, der hyppigst går af led hos børn.
Hvad er en albue?
Ja, de fleste ved nok godt, at albuen befinder sig midt på armen, og at albuen kan tage æren for, at vi kan bøje armen – men for at kunne fortælle mere detaljeret om, hvordan en albue kan gå af led, vil vi gerne forsøge at forklare lidt mere om albuens opbygning.
Albueleddet består samlet set af tre knogler; overarmsknoglen (på latin: humerus) og de to underarmsknogler: spolebenet (på latin: radius) og albuebenet (på latin: ulna). Få et overblik på denne tegning. Ulna kan man tydeligt mærke på spidsen af albuen og følge helt ned til håndleddet, hvorimod radius ligger mere gemt oppe ved albuen, men bliver lettere at mærke nede omkring håndleddet.
De tre knogler indgår altså i albueleddet, og dermed er der flere steder, albuen i princippet kan gå af led. Det hyppigste hos børn er at radius går af led, og det er den slags ledskred, der gennemgås her. Det forårsager ikke nødvendigvis en tydelig ændring af armens udseende, som hvis armen fx var brækket, og derfor kan man blive i tvivl, når man kigger på sit barn, om noget vitterligt er galt, eller om barnet “bare” er pylret.
Hvis radius er gået af led, vil barnet ikke bruge armen, barnet vil gå og beskytte den, lade armen hænge nedad, og det gør ondt, hvis barnet drejer leddet (fx vender håndfladerne fra nedad til opad).
Hvem sker det for?
Typisk småbørn under fem år, med flest i 2-årsalderen. Det sker lidt oftere i venstre arm, og det ses hyppigere hos piger end hos drenge.
Årsagen er typisk træk i strakt arm, fx når barnet løftes i armene. Det kan også ske, når barnet samtidig med at det bliver holdt i hånden, prøver at rive sig løs eller snubler. Se billederne herunder.
Skal man gå til læge?
Ja, for det gør ondt og kan hurtigt sættes på plads igen. Man kan kontakte sin egen læge, og hvis ulykkeshistorien er oplagt, kan lægen sætte underarmen på plads med det samme. Det gør lidt ondt på barnet, men det er hurtigt overstået. Herefter vil man blive bedt om at blive i venteværelset, så man ser, at barnet begynder at bruge armen igen. Det sker typisk inden for 15 minutter og er et tegn på, at underarmen er på plads igen.
Uden for egen læges åbningstid kan man tage på skadestuen, og få sat armen på plads igen. Lægen vil vurdere, om der skal tages et røntgenbillede, inden man sætter underarmen på plads, men det er sjældent nødvendigt, og man kan typisk ikke se netop denne slags ledskred på et røntgenbillede.
Og hvad så nu?
Har barnet én gang været denne slags ledskred igennem, er der risiko for, at det sker igen. Forældrene skal derfor være ekstra påpasselige med at løfte barnet med strakte arme og med at trække barnet i strakt arm.
Risikoen for nyt ledskred er størst de første måneder. Herefter er udsigterne gode. Og det er heldigvis ikke farligt.
Kilder
Blogfoto: Japheth Mast, Unsplash
Figurer: http://slu.adam.com/content.aspx?productid=617&pid=1&gid=000983 og https://www.rch.org.au/kidsinfo/fact_sheets/pulled_elbow/
Forfatter: Camilla Palmquist (læge)
Redigeret af: Malene Toft (læge) og Anna Amalia Jepsen (læge)
