Der gik vi og troede, at knogleskørhed ikke var et problem, som vi skulle beskæftige os med. Særligt ikke, imens vi stadig er unge og friske. Men vidste du, at ca. hver 3. kvinde og hver 8. mand bliver ramt i løbet af deres liv? At rigtig mange knoglebrud i alderen skyldes knogleskørhed? Og at der rent faktisk er noget, man selv kan gøre for at mindske risikoen for at udvikle knogleskørhed?
I dette blogindlæg får du svar på, hvad knogleskørhed, også kaldet for osteoporose, overhovedet er for noget. Samt på hvordan man undersøger for det – og hvad man kan gøre, for at forebygge knogleskørhed og brækkede knogler.
Knogleskørhed betyder i bund og grund, at knoglemassen og dermed også knoglestyrken er blevet mindre. Knoglernes vægge er uændrede, men knoglevævet i mellem væggene er blevet tyndere. Det kan i sidste ende kan føre til knoglebrud allerede ved små belastninger og også en karakteristisk krumrygget holdning. Hvis man tidligere har brækket fx hoften eller håndleddet allerede ved et mindre uheld eller har haft et sammenfald i ryggen, har man per definition knogleskørhed. I så fald er det en god idé at snakke med sin praktiserende læge, om man kunne have gavn af forebyggende behandling.
Knogleskørhed alene giver ikke anledning til nogen symptomer, men problemet er det skrøbelige knoglevæv, som knækker alt for let og dermed giver smertefulde knoglebrud. Ja, og det er præcis derfor, at vi interesserer os sådan for knogleskørhed.
Forebyggelse af knogleskørhed
Knoglevæv er levende væv og bliver stærkere af at blive brugt, nøjagtig som vi kender det fra vores muskler, og alder er nok den største risikofaktor for udvikling af knogleskørhed. Hos kvinder øges risikoen især efter overgangsalderen samtidigt med faldet i østrogenkoncentrationen. Fast medicinindtagelse fx med binyrebarkhormon, og kronisk sygdom såsom forhøjet stofskifte, nyresygdom eller mave-tarm-sygdom med nedsat optagelse af næringsstoffer kan derudover øge risikoen for udvikling af knogleskørhed.
Men hvad kan man egentlig selv gøre for at forebygge? Jeg har samlet 4 gode råd sammen, som kan hjælpe dig med at holde knogleskørheden for døren.
4 gode råd til forebyggelse af knogleskørhed:
- Fysisk aktivitet: hold dig aktiv, for hver gang du bruger kroppen, gør du dine knogler stærkere. “Use it or lose it”.
- Næringsrig kost: for at undgå undervægt må du sikre dig at din kost er varieret, så du får de byggesten, kroppen har brug for.
- Kalk og D-vitamin: hvis ikke din kost indeholder nok kalk, kan det være en god idé at supplere med ekstra enten som tilskud eller fra mælkeprodukter. D-vitamin er ligesom kalk vigtig for knoglerne, og sollys kan sammen med fede fisk hjælpe med det. Ældre har sværere ved at danne D-vitamin i huden, og et dagligt tilskud – især i vinterhalvåret – kan være en god idé.
- Kvit tobakken og reducér et højt indtag af alkohol.
Knoglescanning
Hvis der er knogleskørhed i din familie, eller du på anden måde har forhøjet risiko for udvikling af knogleskørhed, kan det være en god idé at opsøge din praktiserende læge. Han/hun kan så vurdere, om du skal undersøges for knogleskørhed med en knoglescanning (DXA-scanning). En DXA-scanner kan fortælle os hvor tæt knoglen er, og ud fra det resultat vise om man lider af knogleskørhed.
Har du fået påvist knogleskørhed, gælder de fire gode råd ovenfor stadig, og samtidig kan det være en god idé at sikre hjemmet mod løse gulvtæpper, lave møbler, dårligt siddende hjemmesko og dørkarme, der er svære at komme forbi, så du kan undgå et fald. Din læge vil hjælpe med at finde ud af, hvilken type medicinsk behandling, der passer til netop dig og dine knogler.
Få mere viden
Find en masse andre af Læger Formidlers indlæg om forebyggelsesstrategier, normale aldringsprocesser og de hyppigste kroniske sygdomme på Tryg i livet infobloggen.
Forfatter:
Mette Rugbjerg, læge på ældremedicinsk afdeling.
Redaktion:
Monika Calov, læge på onkologisk afdeling.
Laura Kverneland, kommende ældremediciner.
