Det er koldt udenfor, frosten kan mærkes i luften, jeg drejer ned ad den smalle vej med parkerede biler langs begge sider, og træder langsomt hårdere i pedalerne. Det hele sker så hurtigt; en sort hund uden snor kommer ud mellem to biler. Den har retning og øjne på den anden side af vejen, og ser mig ikke. Med min nu øgede fart kan jeg regne ud, at jeg banker direkte ind i den. Jeg bremser hurtigt og drejer mod venstre for at komme udenom, men frosten har lagt sig og cyklen skrider. Hunden bliver ramt, men heldigvis ikke med så høj fart. Jeg får taget fra med venstre ben, og skriger. Det føltes som om mit knæ går ud af led. Mellem tårer, cyklen der ligger midt på vejen, og hunden der forskrækket løber tilbage til sin ejer, begynder sneen langsomt at dale ned.
Jeg havde i lang tid sagt, at rev jeg mit korsbånd over igen, så ville jeg træne mig ud af det og ikke opereres. Men efter seks måneder i forsvaret, et par ture på køkkengulvet hvor knæet forsvandt under mig, og usikkerheden om hvornår det ville ske igen, så valgte jeg at blive opereret. Beslutningen var ikke nem. Derfor kan jeg sagtens forstå, hvis du måske sidder derhjemme, og er i tvivl om, hvorvidt en operation er det rigtige.
Er du i tvivl om du skal opereres?
Hvis du på et tidspunkt bliver tilbudt en operation, er det vigtigt at sætte sig ind i, hvorfor operationen er nødvendig, hvad der kan være af komplikationer, og hvordan du kan forvente at have det bagefter. Der kan være stor forskel på indikationen, men hvad end det er en brystforstørrelse, en akut livsnødvendig tarmoperation eller en brækket ankel, er der nogle ting som i alle tilfælde er gældende, hvad angår risiko, og hvad man selv kan gøre for et bedre forløb.
Mulige komplikationer i forbindelse med operationer
Infektioner
Man bryder hudens beskyttende barriere, når man skærer i den, hvilket altid vil medføre en risiko for infektion, da de bakterier vi normalt har på vores hud, kan give ballade. Derfor spritter man altid et område af, inden man opererer, og selve operationen foregår i Danmark på sterile operationsstuer. Ved nogle indgreb kan man tage ekstra forholdsregler ved at give antibiotika før, under, eller/og efter operationen. Tegnene på infektion er rødme, hævelse, varme og smerte. Hævelse af et knæ efter en knæoperation kan være helt normalt, men er du kommet hjem fra hospitalet og oplever tiltagende smerte og hævelse, eller at det bliver ved med at føles varmere end det modsidige, så bør du ringe til afdelingen du blev udskrevet fra. Ofte vil en sygeplejerske over telefonen kunne vurdere om det er noget der skal kigges nærmere på.
Blødning
Det vil altid bløde under en operation, ligesom når du f.eks. skærer dig i fingeren. Hvis du eksempelvis tager blodfortyndende medicin, eller spiser fiskeolie, så er der dog en forhøjet risiko for at du bløder mere. Derfor er det vigtigt at tale med den læge som skal operere dig, om hvorvidt du skal pausere med evt. medicin. Hvis du skal holde pause afhænger både af den medicin du tager, hvad du ellers fejler og hvilken operation du skal få lavet.
Smerter
Det er helt normalt at have smerter efter en operation, men sig endelig til hvis du har, for ofte vil der være hjælp at hente. Ved eksempelvis mange ortopædkirurgiske operationer får man lagt en lokal blokade som gør, at området man er opereret i, stadig er bedøvet efter selve operationen. I de fleste tilfælde vil man efter større operationer, dog have behov for yderligere smertestillende, herunder eksempelvis panodil, ipren og evt. morfinpræparater i en kort periode. Hvor lang tid man har smerter efterfølgende, er mange gange svært at svare på, idet det er meget individuelt.
Den generelle belastning på kroppen.
Enhver operation medfører en stressreaktion for kroppen. Dette omfatter blandt andet forstyrrelser i kroppens væskebalance, hæmmet tarmfunktion, øgede krav til hjerte og blodomløb, nedsat lungefunktion, forstyrrelser i blodets størkningsevne og nedbrydning af væv. Hvis man i forvejen er meget syg, vil denne belastning tåles dårligere af ens krop. Som læge vil man altid vurdere den risiko, der er forbundet med en operation, og hvorvidt det kan opvejes af indikationen for operationen. Er det en livsnødvendig operation, vil man acceptere en større risiko.
Hvad kan man selv gøre for at medføre et bedre forløb i forbindelse med operation:
1. Stop med at ryge
Studier har vist at daglig rygning giver en øget sygelighed efter operationer, og at rygestop bare 6-8 uger før en operation faktisk kan ha en positiv effekt. Rygning påvirker vores krop ved at:
– Nikotinet øger pulsen og blodtrykket, hvilket medfører at blodgennemstrømningen i de små kar bliver mindre og dermed har sår sværere ved at hele.
– Dine lunger producerer mere slim, og de små hårceller som skal transportere slimen væk, virker dårligere, hvilket øger risikoen for lungebetændelse.
2. Hold igen med alkohol
Drikker du 5 eller flere genstande om dagen, øges risikoen for komplikationer 3-4 gange. Drikker du 3-4 genstande om dagen øges risikoen med ca. 50% ved mellemstore og store operationer. Alkohol påvirker nemlig vores krop ved at:
– Forlænge den tid det tager blodet at størkne.
– Hæmme det celledannende væv i knoglemarven, som normalt er med til at ”reparere” kroppen efter en operation.
– Hæmme væksten af knogler og nedsætte muskelstyrken.
Et studie har vist at man nedsætter risikoen for komplikationer, hvis man lader være med at drikke alkohol fra 4 uger før en operation.
3. Hold dig i god fysisk form
En operation er en belastning for kroppen, så jo bedre form du er i inden en operation, jo bedre chance er der for at du klarer dig igennem uden komplikationer, og at du lettere kommer dig over eventuelle komplikationer.
4. Lad være med at tabe dig
Sørg for at spise godt, og undgå at tabe dig inden operation, med mindre din læge har bedt dig om dette.
5. Kom hurtigt i gang efter operationen
Spis og drik så snart du må det. Bevægelse er alfa omega for at få kroppen i gang igen. Men alt med måde; lad være med at planlægge et marathon dagen efter du skal opereres, også selvom det er et mindre indgreb som fjernelse af et modermærke – stræk af arret kan i værste fald få stingene til at gå op, og et højt blodtryk i forbindelse med sport, kan medføre blødning fra arret. På de fleste afdelinger vil du få en folder, hvor der står hvad du må og ikke må efter operationen.
Jeg er stadigvæk i tvivl om operation er det rigtige?
Det kan jeg godt forstå. Det vigtige er at finde ud af hvad der er af muligheder. For mig var det vigtigt at prøve med træning først. For visse operationer er det faktisk et krav der stilles. Mange operationer kræver også genoptræning i lang tid bagefter. Fordi man får et nyt knæled, er det ikke ensbetydende med at man bare tager på ski ugen efter.
Noget jeg ville ønske jeg havde tænkt over inden jeg blev opereret første gang var, at lige meget hvor dygtige vi som læger bliver, hvor fantastisk det vi efterhånden kan udrette er, så kan vi ikke gøre det lige så godt som kroppen selv kunne. Det knæ du får når du er 65 vil aldrig kunne måle sig med det knæ du havde da du var 17. Det hjerte du får sat en stent i når du er 75, har stadig slået i gennemsnit 80 gange i minuttet, 60 minutter i timen, 24 timer om dagen, 365 dage om året i 75 år – det svarer til 3.153.600.000 slag – det burde ikke være en overraskelse at det ikke slår helt som da du var 20 år.
Samtidig kan en operation i nogle tilfælde ændre ens liv. For drengen med stritører som ikke længere skal kæmpe med cykelhjelmen kan det have stor betydning. For kræftpatienten som får fjernet en tumor kan det være livsreddende. For barnet med en læbeganespalte kan det være vejen til at få mad.
Bemærk
Dette blogindlæg er skrevet for at give dig et generelt billede af hvad du skal tænke på før du skal opereres, og for at gøre dig tryggere i et evt. sygdoms -og behandlingsforløb. Derfor går vi ikke i dybden med mere specielle/komplekse behandlinger eller komplicerede individuelle forløb. Hvis der er noget af det ovenstående, som fraviger, fra hvad din egen læge har fortalt dig, så er der sandsynligvis en årsag til det. Kontakt din egen læge, hvis du har spørgsmål eller bliver i tvivl.
Forfatter:
Cecilie Mullerup Kiel
Redaktion:
Monika Calov
Hanna Ratcovich
Laura Kverneland
