Pædagogerne i børnehaven har nu for tredje gang på en måned fortalt, at sønnike beklager sig, når turen i skoven strækker sig ud over en time. Måske er han bare ikke den sporty type? Eller hvad? Hypermobile led hos børn kan give træthed og smerter. Læs med om tegn på hypermobilitet, og hvad der kan gøres ved det.
Hvad er hypermobilitet?
Et led, dvs. et sted hvor mindst to knogler mødes, er støttet af ledbånd og muskelsener. Knoglernes ender er beklædt med brusk, der er tykkest i midten og bliver tyndere ud mod siderne. Et led bliver hypermobilt, når ledbånd og sener er løsere end normalt. På den måde kan leddet lettere strækkes ud i yderstillinger, og leddet bliver mere eftergiveligt. Dette belaster den tynde brusk og kan give smerter. Hypermobilitet i sig selv er ikke farligt, men det kan give gener i barnealderen samt blivende følgevirkninger som voksen.
Er det sjældent?
Nej. I Danmark ses hypermobile led hos ca. 5-10 % af voksne, og hele 15-20 % af børn. En del af børnene vokser altså fra den øgede smidighed. Det ses hos langt flere kvinder end mænd, og hypermobilitet er tit arveligt. Omkring halvdelen af danskere med hypermobile led får gener, så det kan godt betale sig at være opmærksom på forebyggelse.
I sjældne tilfælde ses det som en del af en bindevævssygdom, men her vil andre symptomer udover hypermobilitet dog også være til stede.
Tegn på hypermobilitet hos det lille barn
Spædbørn er generelt meget ‘bløde’ i leddene, så det er for tidligt at vurdere hypermobilitet i denne alder. Hvor mange gange er man ikke blevet imponeret over den lethed, de har ved at putte tæerne i munden eller gå i split på puslebordet.
Hos tumlingen med hypermobilitet er en del af den motoriske udvikling ofte forsinket, og det ses bl.a. ved, at barnet kravler og går senere end jævnaldrende. Barnet kan også have svært ved at holde balancen på grund af de løsere led og nedsat muskel-ledsans. I børnehavealderen har barnet fx svært ved at følge med på gåture pga. træthed og smerter i benene. Et barn med hypermobile led kan også have tendens til at sidde i W-stilling med benene, altså med samlede lår og knæ og underbenene ud til siderne.
Hvad sker der ved at være hypermobil?
Det hypermobile led har øget risiko for at blive forstuvet. Det gælder typisk finger-, hånd- og ankelled. Med tiden ses også en øget risiko for tidlig slidgigt, platfodhed, skader ved løft og hos gravide er der øget risiko for bækkenrelaterede smerter.
Hvad kan der gøres ved det? Kræver det indsprøjtninger eller kirurgi?
Træning er nøgleordet. Når ledbånd og sener er løse, kan musklerne ‘strammes op’ og styrkes ved hjælp af træning, evt. vejledt af en fysioterapeut, som også kan instruere i god kropsholdning og støttende sko. Det er dog vigtigt, at træningen skal være tilrettelagt, så den ikke i sig selv belaster leddene. Desuden bør smidigshedstræning undgås.
Det er som forælder vigtigt ikke at være overbeskyttende og forhindre sit barn i at dyrke sport. I stedet kan man opfordre til, at barnet siger, hvis nogle bevægelser er ubehagelige.
Hvem skal til videre udredning og vurdering?
Hvis dit barn, når det er blevet større, stadig er smidig som et spædbarn, bør det undersøges af egen læge for evt. at sætte ind med tidlig forebyggelse. Så kontakt jeres egen læge, hvis du mistænker hypermobilitet hos dit barn.
Kilder:
Hypermobile led hos børn – Regionshospital Nordjylland
Hypermobile led – Patienthåndbogen
Hypermobilitetssyndrom – Lægehåndbogen
Foto: Alberto Gasco, Unsplash
Forfatter: Camilla Palmquist (læge)
Redigeret af Stine Foss (læge)
Opdateret d. 02.04.24 af Ida Staby (læge). Redigeret af Cecilie Clemmesen (læge).
