Har du nogle gange svært ved at få vejret, eller kender du til natlig hoste, opspyt og pibende vejrtrækning? Er du kendt med pollenallergi eller har du et nært familiemedlem med astma? Måske har du bare altid tænkt at du var i dårlig form og havde svært ved at komme af med forkølelser?
Så kan det være, at du er en af de 325.000 danskere der lider af astma.
Men hvad skyldes astma og hvad kan man gøre for at begrænse symptomerne og bevare et godt dagligt funktionsniveau? Alt dette vil vi forsøge at besvare i dette blogindlæg.
Hvad skyldes det?
Astma skyldes ofte en betændelsestilstand i lungerne og sammentrækninger af muskulaturen i luftvejene (bronkierne), øget slimproduktion, samt hævelse af selve slimhinden i lungerne. Dette medfører en forsnævring af luftvejene i lungerne som gør det svært at komme af med luften, hvilket skaber en pibende lyd fra lungerne. Sammentrækningen af muskulaturen og slimproduktionen kan ofte provokeres ved ydre stimuli såsom røg, parfume, anstrengelse, kulde osv.
Hvilke symptomer kan man have?
De hyppigste symptomer er varierende åndenød med pibende vejrtrækning, natlig hoste og evt. hoste med slim. I modsætning til patienten med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) har man med astma symptomfri perioder – forsnævringen af luftvejene er nemlig ikke altid tilstede. Der er nogen som kun har symptomer om sommeren når der er pollen i luften, når de dyrker motion, eller om vinteren når de får influenza.
Hvem rammes af astma og hvorfor?
Det er specielt i barndommen/ungdommen man får astma, men den kan opstå i alle aldre. Antallet af tilfælde har været i stigning de sidste 30 år, og årsagen til dette er ikke fuldt klarlagt. Der er en øget sandsynlig for at have astma hvis man har en nær slægtning med astma, hvis man lider af løbende næse (rhinitis), hvis man har haft børneeksem (atopisk dermatit) eller hvis man lider af allergi. Cirka halvdelen af astmapatienter har allergi oveni. Man ved at der er meget arvelighed forbundet med astma, og at sandsynligheden for at man selv har astma, er stor hvis et nært familiemedlem har astma.
Hvordan stilles diagnosen?
Hvis du mistænker at du kunne have astma på baggrund af ovennævnte symptomer kan du opsøge din egen læge. Din læge vil spørge ind til dine risikofaktorer og ud fra den samtale vurdere behovet for yderligere udredning. Udredningen af astma vil i mange tilfælde indebære en lungefunktionsundersøgelse, blodprøver og i nogle tilfælde får du måske en puste-måler (peakflow) med hjem til daglige målinger. Det er ikke alle praktiserende læger som kan lave lungefunktionsundersøgelser, så ved tvivlstilfælde om diagnosen kan egen læge henvise dig til en privatpraktiserende lungemediciner, eller til yderligere undersøgelser på hospitalets lungemedicinske afdeling.
Hvad kan udløse et astma anfald?
Hvis du har astma kan det være godt at vide hvad der kan udløse et astma anfald. Dette kan fx være:
- Luftvejsinfektion med virus/bakterier
- Udsættelse for allergen hvis man har allergi fx kat, hund, pollen, husstøv osv.
- Passiv rygning eller andre luftvejsirritanter
- Fysisk anstrengelse
- Kold luft
- Nogle former for medicin, specielt smertestillende (NSAID og acetylsalicylsyre) og specifik hjertemedicin (beta-blokker)
Typer af astma
Tidligere inddelte man kun astma i allergisk og ikke-allergisk, dvs. dem der oveni deres astma havde allergi eller ej. I dag er vi dog blevet klogere og der er derfor en lang række undertyper af astma. Dette gør at vi kan målrette behandlingen endnu mere til den enkelte.
Behandling
Ikke-medicinsk behandling
Rygestop og fysisk aktivitet er vigtigt for at hindre skadesudviklingen på lungerne. For mere information se vores tidligere blogpost om KOL. Desuden forværrer overvægt astma symptomer, så en vægtreduktion vil bedre vejrtrækningen.
Inhalationsmedicin
Den primære behandling er inhalationsmedicin. Hvilken medicin og hvor meget du skal have afhænger af din lungefunktion, symptomer, evt. brug af den hurtigvirkende inhalator, natlig opvågnen, begrænsning i daglige aktiviteter, samt antallet af forværringer. Spørg din læge, hvis du er i tvivl, om du skal påbegynde ny medicin, eller have ændret din eksisterende medicin. Det allervigtigste ved inhalationsmedicinen er, at du tager den korrekt, hvilket både egen læge samt apoteket kan hjælpe dig med. Spørg hellere en gang for meget end for lidt.
Allergi
Da op mod halvdelen af astmapatienter døjer med allergi, er det en vigtig del af astma behandlingen. Afhængig af symptomer og type allergi kan det medicinsk dreje sig om for eksempel en antihistamin tablet, brug af næsespray og/eller øjendråber. Ydermere er det vigtigt at undgå udløsende årsager eller fjerne dem så godt man kan. Dette kan eksempelvis gøres ved at undgå dyrehår og husstøvmider, hvis man er allergisk overfor disse. Vaccination mod allergi kan overvejes ved betydende lungesymptomer, men allergien i sig selv kan i nogle tilfælde dog også være indikation nok, hvis den ikke er velbehandlet på ovenstående.
Følgesygdomme
Som astma patient kan man have andre sygdomme oveni. Det kan være små udvækster i slimhinden, kaldet polypper, i næsen, kronisk bihulebetændelse samt tilbageløb af mavesyre. Det er vigtigt at være opmærksom på dette og få behandling herfor. Tal med din læge, hvis du tror du har spørgsmål eller mistanke til dette.
Vi har samlet en række gode råd til dig med astma
- Hold dig fysisk aktiv, gerne med træning af alle kroppens muskler. Jo stærkere dine muskler er, desto mindre arbejde er der at gøre for de syge lunger.
- Bliv vaccineret. Pneumokok-vaccination hvert 5. år samt influenzavaccination årligt.
- Søg læge ved forværring af din åndenød, øget mængde af slim, samt ændring i farve eller hvis du får feber. Disse symptomer kan være tegn på en forværring i din astma, som kan behandles med inhalationsmedicin og binyrebarkhormon.
- Vær forsigtig med at omgås venner, familier, børn og børnebørn med luftvejsinfektioner.
- Undgå cigaretrøg, støv, parfume, stearinlys, forurening osv., og luft regelmæssigt ud i din bolig. Dine luftveje er ekstra sarte, når du har astma.
- Husk regelmæssige kontroller af din lungefunktion hos din egen læge, gerne en gang om året.
- Tager du din inhalationsmedicin korrekt? Spørg din læge eller på apoteket, hvis du er i tvivl. Hvilken medicin du skal have, er bl.a. baseret på dine symptomer og din lungefunktionsmåling.
- Ryger du? Da din lungefunktion kan blive yderligere nedsat af tobaksrøg er det vigtigt, at du dropper den dårlige vane. Få evt. hjælp til rygestop via din egen læge.
- Er du ramt af allergier? Så er det vigtigt, at du får dem behandlet. Evt. med øjendråber, tabletter og næsespray, eller måske en hyposensibilisering med tabletter eller insprøjtninger er en god idé?
Vil du vide mere?
Du kan læse mere om astma på patienthåndbogen
Du kan også læse andre indlæg fra Tryg i Livet, hvis du vil have mere information om forebyggelsesstrategier, normale aldringsprocesser og de hyppigste kroniske sygdomme.
Forfatter:
Mimi Thyregod, PhD inden for lungemedicin
Redaktion:
Cecilie Mullerup Kiel, læge
Nina Nouhravesh, læge
