”Min mor blev kørt herud [akutmodtagelsen] med udrykning, fordi hun havde et meget højt blodtryk. Hun havde hovedpine i morges, da hun stod op, så hun tog sit blodtryk. Vi ringede straks 112 – vi blev meget bekymrede. Nu er det faldet en smule, men det er stadig højt”.
Ovenstående historie møder jeg og andre læger, der arbejder i akutmodtagelsen, næsten daglig. Det skyldes, at op mod 20-25% af befolkningen har forhøjet blodtryk. Dette er en sygdom, som findes i forskellige sværhedsgrader. Nogle tilfælde kan klares med livsstilsændringer, mens andre skal behandles med medicin. Fælles for de fleste er, at det langt hen ad vejen er meget milde forløb, som er nemme at behandle.
Hvad er et blodtryk?
Blodtrykket er et mål for, hvor hårdt hjertet slår for at få blodet ud i kroppen. Det angives i to tal; et højt tal (det systoliske tryk), som er et udtryk for trykket i de store pulsårer, når hjertet trækker sig sammen og et lavt tal (det diastoliske tryk), som er et udtryk for trykket i de store pulsårer, når hjertet slapper af. Trykket vil, afhængig af hvad man laver i løbet af dagen, stige og falde. Fx er det nødvendigt, at det kan stige, når vi løber en tur og falde igen, når vi læser en bog.
Et normalt blodtryk vil typisk ligge under 140/90, og over denne grænse defineres det som forhøjet og vil typisk kræve behandling. I tilfælde af andre sygdomme fx hjertesygdomme, sukkersyge eller nyresygdomme kan man behandle blodtryk, som ligger højt i normalområdet (130/80). Derfor er behandlingen i høj grad individuel, og din læge kan derfor godt stræbe efter et blodtryk til dig og et andet til fx din ægtefælle.
Hvorfor bliver blodtrykket for højt?
Blodtrykket er dynamisk livet igennem, så selvom du havde et lavt blodtryk, da du var ung, betyder det ikke nødvendigvis, at det fortsætter livet igennem. Pulsårerne vil med alderen blive stivere, hvilket betyder, at hjertet skal pumpe med et højere tryk mod den større modstand, der nu er i pulsårerne. Dette vil til sammen give et højere blodtryk
Hvordan stilles diagnosen?
Forhøjet blodtryk er oftest en diagnose, der stilles af din egen læge. Hos lægen vil du få målt dit blodtryk, men normalt vil man ikke tillægge det, der måles i konsultationen, en særlig stor værdi. Det skyldes, at mange patienter vil have et højere blodtryk, når de er hos lægen, end de har i deres vante omgivelser. Derfor vil din læge typisk låne dig et blodtryksapparat med hjem og bede dig om at måle det derhjemme. Her måler man tre gange dagligt i tre dage, hvorefter lægen kigger på gennemsnittet af dine målinger.
Kan jeg selv forhindre eller forbedre mit høje blodtryk?
Ofte kendes årsagen til forhøjet blodtryk ikke, men vi ved, at det er en sygdom, som langt hen ad vejen kan påvirkes af din livsstil.
Derfor anbefales følgende – både for at forhindre, men også for at forbedre et allerede for højt blodtryk:
- Rygestop
- Lavt/intet lakridsforbrug
- Lavt saltindtag
- Alkoholforbrug i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger
- Motion
- Vægttab – hvis overvægtig
- Reducer stress
I sjældne tilfælde kan forhøjet blodtryk være arveligt eller opstå pga. andre sjældne sygdomme.
Hvordan skal forhøjet blodtryk behandles?
Den praktiserende læge varetager typisk behandlingen af forhøjet blodtryk. I de fleste tilfælde vil egen læge lave en risikovurdering. En risikovurdering indebærer i høj grad også en vurdering af andre livsstilssygdomme samt nyresygdom og er nødvendig for at vurdere, hvilket blodtryk man skal stræbe efter.
Nogle gange kan man blot nøjes med at opfordre patienten til nogle konkrete livsstilsændringer. Hvis livsstilsændringer ikke er nok til at forbedre blodtrykket, eller det er voldsomt forhøjet, kan man iværksætte medicinsk behandling.
Der findes mange forskellige typer medicin på markedet. Man skal derfor ikke være fortvivlet, hvis en behandling ikke virker eller giver bivirkninger, da der oftest kan skiftes til noget andet. I visse tilfælde vil der være behov for at kombinere medicinen for at nå i mål, og man kan typisk skræddersy en medicinsk behandling til den enkelte, som giver enten ingen eller meget få bivirkninger.
Med tiden kan det være nødvendigt at skifte eller øge medicinen, hvorfor mange praktiserende læger tilbyder årlige kontroller.
Hvorfor skal forhøjet blodtryk behandles?
Forhøjet blodtryk skal behandles pga. det slid, det påfører organer over længere tid. Derfor behandler man aldrig på et enkeltstående forhøjet tryk, da det sjældent er forbundet med en fare. Tværtimod kan et forhøjet tryk i en stresset eller uvant situation være et sundt og normalt respons.
Forhøjet blodtryk over længere tid giver til gengæld anledning til bekymring, da det er forbundet med en øget risiko for blodpropper i hjerne og hjerte samt skade på hjertet, øjnene og nyrerne. Derfor stræbes der efter et velreguleret blodtryk over lang tid, der sikrer os forebyggelse, før der udvikles komplikationer.
Kilder:
https://nbv.cardio.dk/hypertension
Forfatter:
Nina Nouhravesh, læge
Redaktion:
Laura Kverneland, læge
