Ved sidste badmintontræning mærkede du et pludseligt smæld i underbenet, men spillede kampen videre. Efter at du havde hvilet og spist aftensmad mærkede du gradvist lette til moderate smerter i læggen. Egen læge kom med den endelig dom: Det er en fibersprængning.
Hvad, hvor og hvornår?
Så hvad er det egentlig og hvad skal man gøre ved det? En fibersprængning er en delvis overrivning af muskelfibre. Det sker oftest der hvor musklen har sit svageste sted, nemlig i overgangen fra muskel til sene. Baglår, haser og forlår er de muskelgrupper, der er mest udsatte for fibersprængning.
Skaden kan f.eks. ske, under udøvelsen af eksplosive sportsgrene, hvor musklen er strukket helt ud, samtidig med at den er belastet. Det kan også ske hvis musklen pludseligt aktiveres under et hop som i f.eks. badminton eller tennis. Man kan også sagtens få en fibersprængning ved selv mindre belastning – man behøver altså ikke at være elitesportsudøver.
Det er heldigvis meget sjældent, at musklen bliver revet helt over. I så fald kalder man det en muskelruptur. Denne kan i værste tilfælde kræve en mere intensiv behandling med sammensyning af musklen.
Hvad er symptomerne og hvordan stilles diagnosen?
Symptomerne på en fibersprængning er ofte lokale smerter, der hvor skaden er sket. Overrivning af små blodkar kan også give hævelse og misfarvning i huden. I nogle tilfælde kan man bekræfte diagnosen med
ultralyd, men det er for størstedelen af alle tilfælde ikke nødvendigt.
Hvad kan man gøre?
I den akutte fase kan man forsøge sig med en ispose og smertestillende i håndkøb for at forhindre hævelse og smerter (her taler vi inden for
maksimalt et par timer).
I de næste 1-2 døgn er langsom aktiv genoptræning vejen frem. Det er både for at øge helingen i vævet og forebygge eventuelle nye skader. Man skal i et gradvist og kontrolleret tempo, alt afhængig af skadens udbredelse, forsøge at bruge musklen, for at øge helingen i det ødelagte område.
Hvis man ikke aktivt genoptræner, risikerer man at danne arvæv, i stedet for at genoprette det aktive muskel- og senevæv. Man kan få hjælp af en fysioterapeut hvis man skal have konkrete øvelser. Man kan enten selv kontakte vedkommende, eller få en henvisning fra egen læge.
Nogle har gavn af alternative behandlingsmetoder som f.eks. shockbølgebehandling. Det er op til én selv at vurdere om man vil forsøge sig med dette. Hvis man er i tvivl om, hvorvidt tilstanden kan skyldes andet end en fibersprængning, skal man tage kontakt til sin egen læge. Det kan f.eks. være hvis benet er meget hævet eller at smerterne er kommet uden en forudgående sportsepisode eller traume.
Hvordan er prognosen?
Heldigvis er prognosen for en fibersprængning god, og de fleste oplever ingen varige mén. Behandlingens intensitet afhænger dog af om du er elitesportsudøver eller almindelig motionist, da det ofte vil kræve mere målrettet behandling til eliten, hvis levebrød afhænger af hurtig restitution og heling.
Forfatter
Læge Monika Calov, på vej til at blive speciallæge i bevægeapparatets sygdomme
Redaktion
Læge Anneline Seegert
