Du er gravid i uge 25 og har netop været til 2. graviditetsundersøgelse hos din læge. Hos lægen lavede du en rutinemæssig urinprøve for at kontrollere for blærebetændelse, tidlige tegn på svangerskabsforgiftning og graviditetsdiabetes. Du har det egentligt fint og har ingen symptomer fra urinvejene eller underlivet, men urinprøven er blevet sendt til undersøgelse, da den viste tegn på blærebetændelse.
Din læge ringer dig op et par dage senere og fortæller, at der er fundet bakterier i din urin. De hedder Gruppe B streptokokker – ”Gruppe B strepto-hvad-for-noget” udbryder du!
Hvad er GBS, og hvor har jeg fået det fra?
Gruppe B streptokokker (forkortet GBS) er oftest en del af den normale bakterieflora i bl.a. mave-tarmkanalen, urinvejene og i skeden. De fleste raske mennesker bliver ikke syge af bakterien. Under fødslen kan bakterierne overføres fra moderen til barnet. Nyfødte har et meget umodent immunforsvar, og derfor kan GBS medføre en alvorlig infektion, f.eks. lungebetændelse og hjernehindebetændelse, hos barnet – også selvom bakterien ikke gør moderen syg.
Bakterien er meget almindeligt forekommende og findes hos 10-30% af alle gravide. Langt de fleste har ingen symptomer på GBS, men hos enkelte kan der være diskrete symptomer i form af f.eks. ændret udflåd fra skeden, mange plukkeveer eller svie ved vandladning.
Hvordan ved man, om man har GBS?
Da GBS kun sjældent giver symptomer hos den gravide, kan du ikke vide, om du har det eller ej. I de fleste tilfælde, vil det dog blive opdaget til graviditetskontrollerne hos egen læge, da urinprøven vil vise tegn på blærebetændelse – selvom du ikke har symptomer – og derfor blive sendt til undersøgelse for GBS og andre bakterier. Hvis du har symptomer på blærebetændelse (herunder hyppige plukkeveer), vil din urin ligeledes blive undersøgt for bakterier.
Hvis du tidligere har født et barn med GBS-infektion, er det vigtigt, at du oplyser dette til din egen læge så tidligt som muligt og gerne ved den første graviditetsundersøgelse, så der kan undersøges for bakterien.
Hvad så nu – skal jeg behandles?
Ikke alle tilfælde af GBS skal behandles med det samme. Hvis der er mange bakterier i din urin, skal du behandles. Hvis der blot er få bakterier, skal du ikke behandles med det samme, da bakterierne i så fald med meget stor sikkerhed ikke vil føre til en infektion (f.eks. blærebetændelse.) Hvis du har symptomer på blærebetændelse skal du behandles uanset mængden af bakterier i din urin.
Kvinder med GBS i normalfloraen bliver sjældent helt fri for bakterien trods behandling med antibiotika. Selvom bakterien forsvinder efter behandlingen, kan den komme igen når som helst i graviditeten. Derfor giver det ikke mening at undersøge urinen efter behandlingen, med mindre du har symptomer på blærebetændelse, eller din læge mistænker blærebetændelse.
Har du på et tidspunkt i graviditeten fået påvist GBS, vil du på de fleste fødesteder blive anbefalet behandling med antibiotika under fødslen – også selvom din urin er blevet undersøgt senere i graviditeten og ikke viste GBS (se afsnit om fødslen længere nede.)
Er GBS noget, der kan påvirke min baby eller mig?
GBS kan påvirke dig og din baby, da bakterien kan være årsag til komplikationer i graviditeten, under fødslen og efter fødslen:
- Blærebetændelse og/eller nyrebækkenbetændelse, der i værste fald kan sætte fødslen i gang for tidligt
- Betændelse i livmoderen under og/eller efter fødslen
- Infektion hos det nyfødte barn
Risikoen for samtlige komplikationer nedsættes markant, når der behandles med antibiotika i graviditeten (som sker ved symptomer på blærebetændelse og/eller en stor mængde GBS-bakterier) og under fødslen.
Hvordan skal jeg forholde mig i resten af graviditeten og ved fødslen?
Dit fødested orienteres om fundet af GBS, og det registreres i din journal. Din urin skal ikke undersøges igen, med mindre du udvikler symptomer på blærebetændelse, eller din urinprøve hos lægen viser tegn på blærebetændelse.
Når fødslen går i gang, vil du blive anbefalet at tage imod antibiotika for at mindske risikoen for at smitte dit barn under fødslen og på den måde undgå en potentielt meget alvorlig infektion hos dit barn. I fødslens aktive fase, vil du få antibiotika i et drop. Derfor vil du blive anbefalet at føde på et sygehus.
Kvinder, der har haft GBS på et hvilket som helst tidspunkt i graviditeten, vil på de fleste sygehuse blive tilbudt og anbefalet antibiotisk behandling under fødslen.
Der er dog i dag flere fødesteder, der tilbyder en såkaldt “hurtig-test” for GBS, som kan undersøge, om du har har GBS i eller omkring fødselsvejen, når fødslen går i gang. Hvis denne test ikke viser GBS, er der ikke risiko for smitte af barnet, og antibiotikabehandlingen kan derfor undlades.
Hvad er risikoen for, at mit barn bliver smittet med GBS?
Det er heldigvis meget sjældent, at børn får infektion med GBS efter fødslen – især hvis du har fået antibiotika under fødslen. I Danmark er der ca. 30 tilfælde af GBS-infektioner hos nyfødte børn om året ud af ca. 60.000 fødsler. I de langt fleste tilfælde opdages de hurtigt og behandles med god effekt.
Hvad så efter fødslen?
Selvom GBS-infektioner er meget sjældne, anbefales det, at du og dit nyfødte barn indlægges på hospitalet i minimum 2 døgn til observation efter fødslen. Årsagen til dette er, at GBS-infektioner kan være meget alvorlige og udvikle sig lynhurtigt. Derfor er det bedst at være på hospitalet, hvor behandlingen kan iværksættes hurtigt, hvis uheldet skulle være ude.
Hvad hvis jeg skal føde ved planlagt kejsersnit?
Skal du føde ved planlagt kejsersnit, er der ikke grund til at behandle med antibiotika under fødslen, da barnet ikke kommer i kontakt med fødselskanalen. Dog skal der gives antibiotika, hvis du er gået i fødsel, eller vandet er gået inden kejsersnittet.
Få mere inspiration og viden:
Læs også blogindlægget om feber efter fødslen og blærebetændelse i graviditeten.
Forfatter: Camilla Klastrup
Fagligt opdateret og redigeret dem 07-07-2022 af: Læge Pauline Kromann Reim, læge Mette Thunbo og læge Cæcilie Weber Thomsen
Kilder:
Gruppe B streptokokker og graviditet på Patienthåndbogen og Lægehåndbogen
Urinvejsinfektioner og asymptomatisk bakteriuri hos gravide på sst.dk
Anbefalinger for svangreomsorgen på sst.dk
DSOG guideline om Gruppe B Streptokok syndrom
Sociale medier
Du har som led i en af dine graviditetsundersøgelser lavet en af de rutinemæssige urinprøver. Den er sendt til undersøgelse, fordi der er mistanke om blærebetændelse på urin-stixen. Du har det egentligt godt og forventer et normalt resultat, men din læge ringer dig op et par dage efter undersøgelsen og fortæller, at der er fundet bakterier i din urin. De hedder Gruppe B streptokokker – ”Gruppe B strepto-hvad-for-noget” udbryder du! Hvad betyder det egentligt for dig og dit ufødte barn? Og skal det behandles? Det kan du læse mere om i dagens blogindlæg.
