Læger Formidler
Du læser lige nu

Blærebetændelse hos ikke-gravide kvinder

35
Trygge Kvinder blog

Blærebetændelse hos ikke-gravide kvinder

“Fire gange.. Den sidste halve time. Og så nu igen?   

Hvad er blærebetændelse?  

Blærebetændelse – eller urinvejsinfektion – er, som navnet antyder, en infektion i urinrøret og blæren. Infektionen opstår, når bakterier bevæger sig op i urinrøret. Her giver de irritation og en betændelsestilstand, som kan spredes op i blæren, eller i sjældne tilfælde længere op i urinvejene til nyrerne – såkaldt nyrebækkenbetændelse. Blærebetændelse kan skyldes flere forskellige bakterier, hvoraf den hyppigste er E. coli (ca 80%), som findes naturligt i tarmen. Blærebetændelse er en hyppig infektion, og ca. 50% af alle kvinder vil opleve det mindst én gang i livet.  

Blærebetændelse kan præsentere sig med varierende grad af ubehag. De mest almindelige symptomer er smerter eller svie ved vandladning og hyppig tissetrang. Nogen kan opleve spor af blod i urinen, eller at de pludseligt kan have svært ved at holde på vandet. Andre får generelt ubehag i kroppen, smerter over blæren eller feber.  

Hvorfor får man blærebetændelse?  

“Fordi du havde bare ankler og kolde fødder?” eller “Fordi du sad direkte på den kolde jord?  

Nej. Blærebetændelse skyldes ikke bare kulde. Mange har nok hørt, at kolde fødder, kolde baller eller utilstrækkelig påklædning kan give blærebetændelse. Men det kræver altså, at bakterier vandrer op i urinrøret og blæren for at få blærebetændelse. Der er lavet flere studier, som har undersøgt, om kulde gør kvinder mere udsatte for denne slags infektion, men sammenhængen har ikke kunne påvises med sikkerhed.  

Jamen hvorfor så?

Hos yngre kvinder er en hyppig årsag det såkaldte ‘Honeymoon Syndrom’ – altså hyppig sex. Under et samleje er det nemt for bakterier at finde vej op i urinrøret og skabe grobund for en infektion.   

Blærebetændelse kan dog også opstå, uden at man finder nogen specifik forklaring på, hvorfor bakterien endte i urinvejene.  

Efter overgangsalderen har kvinder mindre af kønshormonet østrogen i kroppen, og det betyder, at slimhinderne bliver tyndere og hermed mere udsatte for infektion.   

Herudover har nogle kvinder af ukendt årsag tendens til at få blærebetændelse igen og igen. Er man en af dem, kan man blive henvist til videre undersøgelser på hospitalet for at finde ud af, om der er en forklaring.  

Hvordan diagnosticerer man blærebetændelse?  

Oplever man symptomer, skal man få en tid hos lægen.  Hos din læge vil du blive bedt om at tisse i en kop. Det er vigtigt, at prøven indeholder såkaldt ”midtstråle urin”. Det betyder, at man skal tisse lidt i toilettet, inden man tisser i koppen, så prøven indeholder det ”midterste” urin. Dette er for at undgå forurening med bakterier, som naturligt findes i området omkring urinrøret. Urinen vil herefter blive undersøgt med en hurtigtest (stix), som afslører, om der er tegn på bakterier og blod i urinen. 

Hvis dette er tilfældet, kan lægen vælge at ‘dyrke’ urinen for at se hvilken bakterie, der er tale om, og hvilken slags antibiotika man kan bruge. Det kan tage mellem en og op til et par dage at få svar på dyrkningen. Det er op til lægen at vurdere, om der skal startes behandling straks eller afventes svar på ovenstående undersøgelse. Dette afhænger som regel af, hvilke symptomer man har.  

Hvordan behandler man blærebetændelse?  

Ubehag fra urinvejene skyldes ikke altid blærebetændelse. Det kan også skyldes irritation af urinvejene af anden årsag. Derfor er det vigtigt, at man taler med sin læge og laver en urinprøve til undersøgelse, hvis man mistænker blærebetændelse.   

Har man tidligere haft blærebetændelse, kan det være fristende at grave resterne af en tidligere antibiotisk behandling frem bag i skabet, fordi antibiotika virker godt – og hurtigt – på ubehaget.  

Men det er vigtigt, at lægen får mulighed for at teste urinen og finde ud af, hvilken bakterie der er tale om. Så kan du få den rette form for antibiotika, eller slet ingen, hvis der ikke er en bakterie til stede. De fleste kvinder før overgangsalderen kan behandles med antibiotika i 3 dage.   

Symptomerne kan herudover lindres med panodil.  

Hvad kan du selv gøre

Jamen der skal da gøres noget nu, nu, nu!”   

Når du mærker optræk til eller har fået påvist urinvejsinfektion, kan du i tillæg til et lægebesøg hjælpe dig selv ved at drikke rigeligt med væske. Det er en hyppig antagelse, at tranebærjuice er særligt godt ved blærebetændelse. Dette er dog aldrig bevist, men det er heller ikke til nogen skade. Det vigtigste er, at urinvejene bliver skyllet godt igennem. Udover at kunne afkorte forløbet, er det også smertelindrende, når man tisser mere end blot et par dråber.  

Hvordan forebygger man blærebetændelse?  

“På med uldtrusserne, aldrig mere sex! (de to går hånd i hånd) eller håndsprit i stedet for intimsæbe?”  

Nej. Men rådene er mange – dog med begrænset videnskabelig underbyggelse.  

Hyppige, og i hvertfald ikke skadelige, råd inkluderer:  

  • Giv dig tid til at tømme blæren helt, når du tisser.   
  • Lad være med at holde dig for længe.  
  • Sørg for at tisse max 15 min efter samleje.  
  • Når du tørrer dig efter toiletbesøg, så gør det forfra og bagud, så der ikke kommer bakterier fra endetarmen frem imod urinrøret.  

Dette indlæg beskriver blærebetændelse hos raske kvinder.  

For andre aldersgrupper, mænd og ex. gravide gælder der andre forholdsregler, og der kan være behov for uddybende undersøgelser. Tal derfor altid med lægen.  

Vil du vide mere?  

Så kan du se vores videoklip om blærebetændelse HER, som vi har lavet i samarbejde med SundhedsTV. Der er også mere at finde om blærebetændelse hos raske kvinder på Patienthåndbogen.   

Og er du gravid og vil vide mere om blærebetændelse har vi skrevet et helt blogindlæg om det HER. Gravide kan få blærebetændelse af den slags bakterie der hedder Gruppe B Streptokokker, og det kan du læse om HER.  

Forfatter: Læge Signe Sjøholm Uhlenfeldt  

Redigeret af: Læge Rebecka Hansen  

Opdateret af: læge Louise Viktoria Mortensen, d. 31/10/2024 

Redigeret af: Læge Julie Løwert Balslev 

Kilder  

DSAMs vejledninger  

Lægehåndbogen på sundhed.dk  

              

              

  

  

Om forfatteren

Læge siden 2016. Skal være familielæge. Klinisk erfaring indenfor almen medicin, kirurgi, kræftmedicin og børne-/ungdomspsykiatrien. Forskning indenfor ernæring af nyfødte og vacciner. Global sundheds erfaring fra Indien og Grønland. Desuden solid mor-erfaring fra mine to dejlige unger fra ’14 og ’19.