Personligheden er en del af os. Den definerer, hvem vi er, hvordan vi opfører os, og hvordan vi forholder os til os selv og vores omgivelser. Den fortæller, hvordan vi reagerer, når ting går godt, og når det går skidt. Om vi siger ”pyt”, eller bliver arrige, når tingene ikke går som vi håbede. Om vi følger samfundets regler, eller om vi tager mere løst på dem. Vores personlighed er omfattende, og kan defineres på mange forskellige måder. En ting er sikkert; vi har alle en.
Forstyrrelser i personligheden
Vores personlighed indeholder både gode og mindre gode elementer. Både for vores eget vedkommende, men også i forhold til vores relationer til omverdenen og vores medmennesker. For nogle mennesker er de mindre gode træk så ekstreme og omfattende, at man beskriver det som en personlighedsforstyrrelse. Det vil sige, at det ikke kun er nogle enkelte elementer, der ikke hænger sammen, men personligheden som helhed. Den medfører en stor lidelse for personen selv og eventuelt også for omgivelserne. En personlighedsforstyrrelse kan medføre vanskeligheder i at opretholde et arbejde, et parforhold eller kontakt med venner.
I den vestlige verden opfylder én ud af ti kriterierne for en personlighedsforstyrrelse, og nogle af de forskellige typer fylder en del i statistikken over kontakter til psykiatrien, selvmord og kriminalitet.
Erkendelsen af at have en personlighedsforstyrrelse kan være svær, da mange vil henvende sig til lægen eller psykologen grundet de afledte konsekvenser af deres personlighedsforstyrrelse, uden at indse eller anerkende at vanskelighederne stikker meget dybere. Der er stor komorbiditet – det vil sige flere lidelser samtidig – hos mennesker med personlighedsforstyrrelser, herunder depression, angst og misbrug. Mange vil derfor henvende sig med disse vanskeligheder først.
Hvordan stilles diagnosen?
For at finde ud af, om en person har en personlighedsforstyrrelse, laves interviews med en grundig beskrivelse af personens liv siden barndommen, deres relationer, deres arbejdserfaringer og deres helbred. Optimalt set inddrages også pårørende, så man kan få så fyldestgørende information, som muligt. Man vil sikre sig, at personens adfærd ikke skyldes anden sygdom, og at den ikke blot er forbigående. Udover gode kliniske interviews er der også udviklet flere grundige spørgeskemaer og tests, som kan hjælpe klinikeren på vej.
For at få stillet en diagnose med en personlighedsforstyrrelse skal særlige kriterier opfyldes:
- For det første skal man sikre, at tilstanden har været til stede siden ungdomsårene, hvor vores personlighed modnes. Hvis mennesker først i sen alder skifter personlighed, kan dette skyldes en hjernesygdom (epilepsi, tumor m.fl.) eller være konsekvens af et personligt traume eller misbrug.
- Personligheden skal medføre vanskeligheder for personen selv og/eller omgivelserne.
- Personligheden skal medføre adfærd, der er uhensigtsmæssig og utilpasset på en gennemgribende måde. Det vil sige, at det ikke kun er, når personen er på arbejde, eller når personen er træt. Tværtimod skal man kunne se adfærden i en eller anden grad i stort set alle livets facetter.
- Man skal sikre sig, at personligheden ikke er forstyrret af en anden psykisk lidelse; f.eks. vil sygdommen skizofreni have stor indvirkning på en persons måde at være og tænke på.
De forskellige typer af personlighedsforstyrrelser
Man har i WHO sygdomsliste (ICD-10) klassificeret nogle forskellige typer af personlighedsforstyrrelser. Nogle eksempler er den emotionel ustabile personlighedsstruktur (som findes i både en impulsiv og en borderlinetype), den narcissistiske, den dyssociale og den ængstelige.
Personer med dyssocial personlighedsstruktur mangler evnen til at sætte sig ind i andres følelser. De vil ofte kunne forstå menneskers følelser og reaktioner i en grad, hvor de kan udnytte det, men de er ikke empatiske nok til at sætte sig i andres sted. De har ofte en lav frustrationstærskel og er impulsive, hvilket kan lede til aggressivitet og i yderste konsekvens voldelig adfærd. Personer med dyssocial personlighedsstruktur stræber ofte efter kontrol og magt over andre, men føler sjældent, at samfundets regler eller normer er vigtige at følge. Ved fejl eller vanskeligheder vil de ofte bortforklare eller fralægge sig skylden.
Personer med en narcissistisk personlighedsstruktur har en overdreven oplevelse af hævet selvværd, behov for beundring og udviser mangel på empati. Narcissisten vil ofte opleve mangel på opmærksomhed og beundring som en dyb krænkelse og misforståelse.
Den emotionel ustabile personlighedstruktur medfører store følelsesudsving og vanskeligheder ved at begrænse eller kontrollere disse. De kan have svært ved at knytte sig til andre mennesker, da de konstant frygter svigt eller afvisning. En aflysning af en aftale kan medføre en følelse af, at de er blevet forladt. Samtidigt har de lav frustrationstærskel og ringe impulskontrol og ved store udsving i følelser, kan der komme aggressiv adfærd og impulsive handlinger.
Hvad er behandlingen?
Behandlingen afhænger af hvilken type forstyrrelse, det drejer sig om, men vil ofte være psykoterapi. Forholdet mellem patient og terapeut kan, da personlighedsforstyrrelserne som oftest påvirker relationer, være udfordrende. Medicinsk behandling vil nogen gange være relevant, f.eks. for at dæmpe aggression og ængstelighed, og fremme impulskontrol.
Skulle du være i tvivl, om hvorvidt du selv, eller en af dine nære, kunne have en personlighedsforstyrrelse, så snak med din læge, som evt. vil kunne henvise til psykolog eller psykiater. Det væsentlige er at få hjælp til at få et liv uden vanskeligheder for sig selv eller andre.
Dette blogindlæg er skrevet for at give dig et generelt billede af personlighedsforstyrrelser og til at gøre dig tryggere i et evt. sygdoms -og behandlingsforløb. Derfor går vi ikke i dybden med mere specielle/komplekse behandlinger eller komplicerede individuelle forløb. Kontakt din egen læge, hvis du har spørgsmål eller bliver i tvivl.
