Det kommer nok ikke som en overraskelse for de fleste gravide, at det, at føde et barn, kan være rigtig smertefuldt. Hvordan smerterne opleves er forskelligt fra person til person, og smerterne varierer også imellem de forskellige stadier i fødslen.
De første smerter, man oplever under fødslen, er formentlig veerne. Sidenhen er smerterne ofte forårsaget af udvidelsen af din livmoderhals og til sidst af, når dit barn skal ud igennem fødselskanalen. Størstedelen af fødende får smertelindring på den ene eller anden måde, så dette er helt almindeligt. Der er dog ingen ”one size fits all”, når det kommer til en fødsel og smerter under fødsel, men det, som har hjulpet andre, kan måske også hjælpe dig.
Forberedelse
Du er allerede godt på vej ved at læse dette indlæg! Ved at sætte dig ind i mulighederne for smertelindring inden fødslen kan du nemlig undgå nogle af bekymringerne ved at føde, hvorfor det kan blive nemmere at håndtere smerterne. Når man bliver anspændt eller panikker, frigives adrenalin, som hæmmer produktionen af kroppens egne smertelindrende hormoner kaldet endorfiner. Så; prøv at forberede din krop på, at det kommer til at gøre ondt, og tænk over, hvordan du og din partner bedst kan være sammen om at håndtere dine smerter – det er nemlig en god ide at forberede din partner på smerterne, og på hvad han/hun kan gøre for at hjælpe dig.
I Danmark, hvor de fleste føder på et hospital, er der både ikke-medicinske og medicinske muligheder for smertelindring. Det er meget individuelt fra person til person, hvad der fungerer. Det er dog vigtigt at pointere, at det ikke er et nederlag, hvis man må ty til stærkere smertestillende! Mange fødende føler sig ”reddet” af f.eks. en epiduralblokade, når fødslen er allerhårdest og modsat, er der nogle som ikke føler det behov – og det er alt sammen okay.
Ikke-medicinsk smertelindring
Åndedrætsøvelser
Mange kan have rigtig god effekt af åndedrætsøvelser under de smertefulde veer. Der er flere forskellige former for åndedrætsøvelser. Hvilke, der virker for dig, må du prøve dig frem til. Youtube kan give mange gode og gratis eksempler på åndedrætsøvelser. Din jordemoder vil sikkert også kunne give dig nogle gode eksempler og guide dig. Når man bliver bedt om gispe til allersidst i pressefasen, er det dog ikke ment som smertelindrende, men for at undgå bristninger under den allersidste del af fødslen.
Varme omslag og karbad
Det, at aktivere kroppens varmereceptorer på huden ved varmeomslag, et brusebad, karbad eller massage, kan også have en rigtig god effekt på smerterne. Det får kroppen til at slappe af samtidig med, at der bliver frigivet flere endorfiner og mindre adrenalin, som hjælper på smerterne.
Akupunktur
Akupunktur er endnu en måde at lindre smerter på under fødslen. Det er dog ikke alle jordemødre, som er uddannet i det, hvorfor det ikke altid er sikkert, at du kan få det gjort under fødslen. Det er heller ikke alle kvinder, som oplever, at det har en smertelindrende effekt, men måske det virker for dig? Forskningen kan ikke bevise, at akupunktur har en overbevisende smertelindrende effekt, men samtidig tyder det heller ikke på, at akupunktur har nogen skadelige effekter, når den gives af uddannede behandlere.
Der findes helt sikkert flere ikke-medicinske muligheder for smertelindring under fødslen end nævnt her. Derfor anbefales det at tage en snak med din jordemoder om det, hvis du vil vide mere og høre om andre muligheder.
Medicinsk smertelindring
Epiduralblokade
Ca. hver tredje fødende får anlagt en epiduralblokade under fødslen. Det er oftest førstegangsfødende, der får anlagt en. Faktisk er det ca. 50 % af førstegangsfødende, der får en epiduralblokade.
Det foregår ved, at den gravide enten ligger ned eller sidder op og krummer sig sammen om sin gravide mave, imens en narkoselæge med hjælp af en nål anlægger et lille kateter (gummislange) mellem to ryghvirvler i lænden og ind omkring rygmarvskanalen. Via det lille kateter gives der kontinuerligt medicin, som gerne skulle virke smertestillende. Da bedøvelsen kan medføre, at blodtrykket falder en smule, skal man have målt den lilles hjertelyd (hjertelydskurve) ca. en halv time før og en halv time efter, at blokaden er anlagt. Andre bivirkninger, som er værd at nævne, er temperaturforhøjelse (ikke pga. infektion), manglende følelse i benene og hovedpine i dagene efter fødslen. Pga. risikoen for infektion kan man ikke komme i karbad, men man må gerne bevæge sig en smule rundt på fødestuen med en epiduralblokade. Flere studier har vist, at en epiduralblokade ikke øger risikoen for kejsersnit eller sugekop. Det øger heller ikke risikoen for, at fødslen varer i længere tid.
Lattergas
Lattergas kan bruges før eller sammen med en epiduralblokade. Lattergas findes på stort set alle fødesteder i Danmark og virker ved, at gassen indåndes igennem en maske lige før og under veerne. Gassens virker med det samme, man tager en indånding og effekten forsvinder næsten med det samme, når man fjerner masken. Nogle kan opleve kvalme og svimmelhed, der dog hurtig forsvinder efter at man har fjernet masken igen.
Pudendusblokade
Når barnet nærmer sig udgangen af fødselskanalen, kan der komme en anden form for smerter, der forårsages af det pres, som barnet og veerne skaber ved bækkenbunden. Når kønsdelene udvider sig, kan der komme en sviende smerte, og det kan føles spændt. For at reducere disse smerter kan man anlægge en pudendusblokade. Her anlægger man ikke et kateter, men jordemoderen eller fødselslægen stikker forsigtigt en nål ind via. skeden og sprøjter lokalbedøvende medicin ind ved de store nerver, som ligger ved bækkenbunden. Det benyttes ved stærke smerter omkring pressefasen og især inden anlæggelse af sugekop. En pudendusblokade kan også bruges til efter fødslen, hvis du får behov for at få syet en bristning.
Få mere inspiration og viden
Forhåbentlig har dette indlæg givet et indblik i, hvilke muligheder der er for smertelindring under fødslen. Ved at have skabt dig et overblik over nogle af de muligheder der er, så er du godt forberedt. Forventninger og ønsker skal der helt sikkert være plads til, men husk at ingen på forhånd kan regne ud, hvordan lige præcis din fødsel bliver, og derfor heller ikke vide præcis hvilken smertelindring, der vil være bedst for dig.
Hvis du vil vide mere omkring graviditet og fødsel har Læger Formidler udgivet mange flere indlæg samt podcasts, som du kan finde her på hjemmesiden.
Oprindelig forfatter: Læge Mads Langager Larsen
Opdateret juni 2023 af Læge Julie Juul Jørgensen
Redaktører: Læge Cæcilie Weber Thomsen, læge Rebecka Hansen, læge Camilla Klastrup
Kilder
