Det lyder måske ikke så rart i de fleste gravide og fødendes ører, og man vil nok helst undgå det. Vi har nok alle sammen før eller siden har hørt skræmmehistorier om ”sugekoppen” – ikke desto mindre er sugekoppen til nogle fødsler et nødvendigt værktøj, som fødselslægen kan anvende for at få barnet det sidste stykke ud af fødselskanalen. I dette indlæg bliver du klogere på, hvordan en sugekop-fødsel foregår samt hvorfor og hvornår det er relevant at bruge sugekop under fødslen.
Hvorfor bruger man den?
Hvis en vaginal fødsel forløber uden forhindringer, så er det alene jordemoderen, der hjælper den gravide med at føde. En fødselslæge involveres først, hvis en fødsel bliver kompliceret, hvilket kan skyldes forhold hos både den fødende eller barnet. Det er fødselslægen der lægger koppen, hvis der bliver brug for den.
Det er ikke altid man kan hjælpe barnet ud med sugekop. Hvis der er forhold, som gør det umuligt at lægge sugekop, og lægen vurderer, at barnet skal ud hurtigt, så foretager man et akut kejsersnit. Eksempler på sådanne forhold er, at man ikke er fuldt udvidet, barnets hoved er for langt oppe i fødselskanalen, barnet har pande- eller ansigtspræsentation, man har mistanke om øget blødningsrisiko hos barnet, eller hvis barnet fødes for tidligt.
Hvis der derimod er tale om almindelige forhold, herunder at barnet fødes med hovedet først og ligger langt nok nede i bækkenet, samtidig med at den fødende er fuldt dilateret, så kan man vælge at lægge en sugekop.
Hvornår skal den bruges?
Situationer, hvor man vælge at fremskynde fødslen og anvende sugekop er typisk når:
- Der er manglende udvikling i fødslens presseperiode
- Hvis den gravide har sygdomme, som gør, at det ikke er hensigtsmæssigt, at man skal presse over længere tid
- Hvis den gravide er udmattet efter en lang fødsel
- Hvis man har mistanke om, at barnet er i fare for akut iltmangel, og at det skal ud hurtigst muligt. Iltmanglen identificeres via hjertelydskurven og/eller en blodprøve man kan tage på barnets hoved under fødslen
Hvordan foregår det?
For at fødselslægen kan lægge en kop skal den gravide være fuldt udvidet, barnet skal ligge med hovedet først og hovedet skal være så langt nede i fødselskanalen at man vurderer, at det kan lade sige gøre.
Så snart beslutningen om sugekop er taget, vil der relativt hurtigt være meget sundhedsfagligt personale på fødestuen. Dette kan virke skræmmende for nogle, men det er nødvendigt, fordi der skal flere hænder til for at varetage de forskellige opgaver, der er forbundet med kopfødsel. De deltagende er typisk social- og sundhedshjælperen, fødselslægen, børnelægen, jordemoderen og eventuelt afdelingsjordemoderen.
Inden sugekop-forløsningen mærker fødselslægen efter, hvor langt barnets hoved er ift. bækkenet/fødselskanalen. Nogle gange laver fødselslægen også en ultralydsscanning for at vurdere, hvordan og hvor langt nede barnet står i bækkenet. Kvindens blære tømmes med et kateter. Hvis der er tid til det, og den gravide ønsker det, vil der blive lagt en ekstra bedøvelse.
Fødselslægen vil, alt efter forholdene, enten lægge en ”blød” sugekop (ligner mest af alt en toiletsvupper) eller ”hård” sugekop (findes i forskellige udformninger). Sugekoppen sættes på barnets hovede, og der dannes undertryk. Under overvågning af barnets hjertelyd vil lægen trække i sugekoppen samtidigt med at kvinden presser under en ve. Det vil altså sige, at det er et samarbejde mellem den fødende og fødselslægen. Når hovedet er født fjernes sugekoppen, og herefter fødes resten af kroppen.
I nogle tilfælde vil man lave et lille klip i kvindens mellemkød, for at få fødslen overstået hurtigere. I sjældne tilfælde lykkes det ikke at føde med sugekop. I disse tilfælde sadler man om og laver et akut kejsersnit i stedet.
Er der komplikationer til en sugekopfødsel?
Der er både risiko for komplikationer hos barnet og den fødende.
For barnet er der risiko for at få en blodansamling på hovedet, hvor sugekoppen har siddet. De fleste børn får en lille bule på hovedet, der forsvinder i løbet af et par dage, så vær ikke nervøs for, at dit barns hoved har en midlertidig sjov facon! I meget sjældne tilfælde kan der være tale om en større blodansamling, eller andre skader, som kan have alvorligere konsekvenser for barnet.
Ved sugekopfødsel er risikoen for bristninger af mellemkødet og beskadigelse af endetarmsmusklen hos den gravide øget. Bristninger af mellemkødet sys oftest af en jordemoder efter fødslen i lokalbedøvelse. Hvis endetarmsmusklen er beskadiget, vil den skulle sys af en fødselslæge (enten i lokal- eller rygbedøvelse). Her vil der være ekstra opfølgning, da der er en lille risiko for senfølger. Du kan læse mere om dette i vores blogindlæg om emnet i linket ovenfor.
Take-home message
Vi håber alle sammen på en ukompliceret fødsel uden kitler og medicin, men skulle det ende med, at din lille pige eller dreng har brug for et sidste skub, så håber vi, at denne tekst har sænket både dine skuldre og bekymringer lidt i forhold til at skulle ende i en fødsel, hvor sugekoppen bliver en nødvendighed.
Ved en sugekopfødsel er der en øget risiko for komplikationer, og inden man forsøger sig med sugekop er det både i jordemoderens og fødselslægens interesse at afprøve alternative og mere skånsomme metoder til at få barnet ud. Skulle det vise sig, at der er behov for at lægge sugekop. Så er det vigtigt, at man forsøger at samarbejde med fødselslægen og undgå panik. Sugekoppen hjælper barnet det sidste stykke ud af fødselskanalen, og i de fleste tilfælde foregår det helt ukompliceret!
Få mere viden og inspiration
Hvis du har brug for at vide mere om emnet kan du læse videre i nedenstående links, og er du gravid, så kan du altid spørge din jordemoder til råds!
Patienthåndbogens side om assisteret vaginal fødsel
Du kan også høre Læger Formidlers podcast ”Fødslen” på laegerformidler.dk, hvor vi bl.a. hører om Sarah, der fortæller om sin fødsel ved hjælp af sugekop.
Forfatter
Oprindelig forfatter: Læge Selma Marie S. Schreiber
Fagligt opdateret af: Læge Jeanett Nielsen 13/7-2022
Redigeret af: Læge Cæcilie Weber Thomsen og læge Mads Langager Larsen
Kilder
