Du er netop vågnet af, at du skal tisse. Igen. Efterhånden er det mere reglen end undtagelsen, at du skal op at tisse mindst 2-3 gang hver nat. Du har måske også lagt mærke til, at strålen er lidt mere slap, end den var, da du var yngre, og du kan ikke længere holde dig så længe, som du før har kunnet. Kunne det være en forstørret prostata?
Tusinder af danske mænd får hvert år problemer med vandladningen blandt andet på grund af en forstørret prostata. Prostata hedder på dansk “blærehalskirtlen”. Prostata er hos en voksen mand normalt på størrelse med en kastanje. Den vokser hele livet, og det er meget forskelligt fra mand til mand, hvor meget den vokser, og om det giver symptomer. Urinrøret, hvor urinen skal passere, går gennem prostata. Derfor kan man med alderen opleve, at prostata kan påvirke vandladningen.
Symptomer på forstørret prostata
● Pludselig trang til at lade vandet
● Hyppig vandladning
● Små vandladninger
● Natlig vandladning
● Ufrivillig vandladning (inkontinens)
● Smerter over blæren grundet øget tryk
● Igangsætningsbesvær
● Svag stråle
● Afbrudt vandladning
● Følelse af ringe blæretømning
● Behov for at presse/trykke for at tømme blæren
● Efterdryp
Diagnostik
Når man henvender sig til sin læge med hyppig vandladning eller stærk vandladningstrang, vil lægen typisk starte med at undersøge urinen for bakterier. Symptomerne på blærebetændelse er nemlig nogle af de samme, som ved forstørret prostata. Herefter kan man blive bedt om at udfylde et såkaldt væske-vandladningsskema, hvor man i 3 døgn måler væskeindtag, samt hvor ofte og hvor meget, man tisser. Skemaet kan hjælpe lægen og patienten til at konkretisere vandladningsproblematikken og hvis lægen kan se, at patienten har store vandladninger, ved han/hun, at patientens blære kan rumme en acceptabel mængde urin. Man kan ligeledes blive bedt om at udfylde et prostatasymptomscore skema (DANPSS-skema), som viser hvilke vandladningsproblemer man oplever, samt graden af gene de giver.
Til diagnostikken hører ydermere en rektalpalpation af prostata. Med en finger mærker lægen prostatas størrelse, form og konsistens. En normal prostata føles jævn, symmetrisk og eftergivelig og er tydeligt afgrænset fra det omkringliggende væv.
Hvis lægen mærker en knuderet eller ujævn prostata, bør man overveje at tage en blodprøve for at måle prostata specifikt antigen (PSA). PSA kan være forhøjet grundet flere forhold, blandt andet ved godartet prostataforstørrelse og ved prostatakræft (mere om prostatakræft længere nede). Jo ældre patienten er, jo højere et niveau af PSA accepteres som normalt. En mand under 60 år har normalt en PSA < 3 ng/ml, hvorimod en mand over 70 år blot skal have en PSA under 5 ng/ml.
Behandling af godartet forstørret prostata
Man kan selv gøre meget for at reducere symptomerne på forstørret prostata. Hvis man er generet af natlig vandladning, bør man reducere sit væskeindtag om aftenen. Hvis man tager vanddrivende medicin, bør man tage det om morgenen og/eller eftermiddagen i stedet for om aftenen. Ved følelsen af ufuldstændig blæretømning når man lader vandet, kan man forsøge sig med “double voiding” – det vil sige at gå tilbage og lade vandet få minutter efter sidste vandladning. Dette hjælper til at reducere mængden af urin, der bliver liggende i blæren, og kan derved øge tidsintervallet til næste vandladning samt nedsætte risikoen for blærebetændelse.
Hvis disse tiltag er utilstrækkelige, kan man forsøgemedicinsk behandling. Man kan få tabletter, som afslapper muskulaturen i prostata og urinrøret, hvorved vandladningen forbedres. Virkningen af en sådan type medicin indtræder typisk efter 2-4 uger. Et andet alternativ er medicin, som får prostata til at skrumpe. Her kan effekten dog først ses efter ca. 6 måneder.
Hvis den medicinske behandling ikke har effekt, kan man blive henvist til undersøgelse på hospitalet med henblik på afløbsforbedrende kirurgi. Det er vigtigt, at man taler godt med både læge og pårørende om fordele og ulemper ved operation, før man takker ja.
Prostatakræft
Prostatakræft er, fraset hudkræft, den hyppigste kræftform hos mænd. Antallet af nye kræfttilfælde har været stigende de seneste årtier. Dette er ikke et udtryk for, at der er tilkommet så mange flere tilfælde af prostatakræft, men snarere at der er tilkommet flere ældre og at flere får stillet diagnosen, blandt andet fordi flere og flere får målt PSA i blodet. Som nævnt er forhøjet PSA i blodet dog ikke lig med, at man har prostatakræft. Man bør altid tage en snak med sin læge om fordele og ulemper ved at måle PSA, og man anbefaler ikke, at PSA måles som en del af en almindelig helbredsundersøgelse.
Årsagen til prostatakræft er ukendt, og kun i en mindre del af tilfældene er der tale om arvelighed. Dog mistænkes knap halvdelen af tilfældene af aggressiv eller uhelbredelig prostatakræft før 55-års alderen for at være familiært betingede.
Symptomerne på prostatakræft er oftest de samme, som man ser ved godartet forstørret prostata. Hvis egen læge mistænker prostatakræft henvises til yderligere undersøgelser på hospitalet. Prostatakræft kan behandles med operation, strålebehandling, kemoterapi eller antihormonbehandling.
Dette blogindlæg er skrevet for at give dig et generelt billede af tilstanden forstørret prostata, og gøre dig tryggere i et evt. sygdoms -og behandlingsforløb. Derfor går vi ikke i dybden med mere specielle/komplekse behandlinger eller komplicerede individuelle forløb. Kontakt din egen læge, hvis du har spørgsmål eller bliver i tvivl.
Forfatter
Læge Camilla Jøhnk
Redaktion
Læge Emilie Friis
