Omgangssyge

Det er koldt udenfor, mennesker stimler sammen indendørs, og en række sygdomme spredes derfor nemt. En ubuden vintergæst er omgangssyge, der kan nedlægge såvel børnefamilier som hele dagsinstitutioner på stribe. Hvad er symptomerne på omgangssyge, hvordan håndterer du omgangssyge og hvornår bør du kontakte læge? Læs med og bliv klogere klogere på omgangssyge. 

Hvad er omgangssyge?

Smitsom virusinfektion i fordøjelsessystemet med opkastning og diarré kaldes populært omgangssyge af den simple årsag, at den kan gå på runde mellem familiens medlemmer. Først bliver én ramt, og bedst som man troede at man var igennem, så får flere familiemedlemmer symptomer. De mest hyppige symptomer på omgangssyge er: 

• Opkastninger, ofte eksplosive

• Diarré, ofte vandtyndt 

• Kvalme og madlede 

• Mavesmerter 

• Feber 

Der findes flere forskellige vira, der kan give omgangssyge med opkastninger og diarré. På fagsprog kalder man omgangssyge for viral gastroenteritis. De mest hyppige virustyper er: 

• Norovirus 

• Rotavirus 

• Adenovirus: Ofte i kombination med feber, halssmerter, snot, hoste og øjenbetændelse 

Omgangssyge er meget smitsomt, og smitter gennem kontakt med viruspartikler i opkast eller afføring. Man kan også blive smittet, hvis man er i berøring med overflader, der er forurenet med opkast eller afføring. Helt lavpraktisk sker smitten ved, at man ender med at få viruspartikler i munden. Der skal kun en lille mængde viruspartikler til, at man selv bliver syg.  

Smitte og varighed af omgangssyge 

De mest almindelige typer omgangssyge har en såkaldt inkubationstid på 1-2 døgn. Det vil sige, at det typisk tager 1-2 dage fra man er udsat for smitte til man får symptomer. Man er smitsom en kort periode før man selv får symptomer og op til et par dage efter symptomerne er stoppet. Den mest almindelige sygdomsvarighed for norovirus er 2-3 døgn, rotavirus 1-6 døgn og adenovirus 7-10 døgn. Symptomerne topper typisk halvvejs i sygdomsperioden. Opkast stopper typisk først, mens diarré kan vare noget længere. Da der er flere forskellige virusinfektioner, der kan give omgangssyge, kan man godt få det flere gange.  

Hvad gør du som forælder? 

Langt de fleste tilfælde af omgangssyge kan håndteres hjemme og kræver ikke indlæggelse på sygehus. Da der er tale om en virusinfektion kan omgangssyge ikke behandles med antibiotika. De vigtigste råd til at håndtere omgangssyge er:  

Håndhygiejne og rengøring 

De smitsomme virustyper bliver ikke slået ned af håndsprit med alkohol. Håndvask med sæbe er effektivt, ligeledes er grundig vask af forurenet tøj, sengetøj mm. også vigtigt. Husk at rengøre overflader, legetøj mm., som har været i kontakt med opkast eller diarre. Man kan med fordel anvende klorholdige rengøringsprodukter. 

Væske 

Da man kan miste store mængder væske ved både opkastning og diarré, er det vigtigt at sikre sig, at barnet får nok væske. Hvis der er opkastninger, kan større mængder væskeindtag på én gang fremprovokere yderligere opkastning. Et praktisk tip er derfor at tilbyde barnet med små mængder af væske hyppigt, fx et snapsglas vand eller tynd saft hver 5.-10. minut. Hvis barnet har diarré anbefales det at give 100-200 ml tynd saft efter hver vandtynd afføring, gerne opdelt i mindre portioner.  

Ved både opkastninger og diarré mister kroppen både væske og nogle stoffer kaldet elektrolytter. For at opveje for tabet af væske og elektrolytter kan man blande 1 liter vand med 0,5 teske bordsalt, 6-8 teskeer sukker, eller tynd saft med sukker med 0,5 teske salt pr. liter væske og give barnet at drikke. Det er vigtigt at fortynde sukkerholdig saft, juice eller sodavand med vand, da det høje sukkerindhold risikerer at påvirke barnets væskebalance negativt. En tommelfingerregel er derfor at fortynde sukkerholdige væsker til halvt væske, halvt vand. Alternativt kan man på apoteket købe enten færdigblandet væske kaldet oral rehydreringsopløsning eller brusetabletter til opløsning i vand.  

Børn der ammes eller får modermælkserstatning kan fortsætte med dette, men en god ide er at tilbyde hyppigere, mindre måltider. 

Fødeindtagelse 

Mange børn har både kvalme og madlede, og har derfor ikke den store appetit imens de er syge. Lad barnet få det, det har lyst til. Når børn er syge, gælder alle kneb. Både is, yoghurt, milkshake, suppe og kiks kan være godt for barnet. Både børn og voksne kan sagtens klare sig uden føde et par dage, hvis de ellers er sunde og raske.  

Yderligere anbefalinger 

1) Hvis barnet har feber kan man give paracetamol (Panodil mm.) som enten flydende opløsning, stikpille eller tablet alt efter barnets vægt.  

2) Det er omdiskuteret om tilskud af probiotika, altså gavnlige tarmbakterier, har en effekt eller ej. Der foreligger ikke en klar anbefaling fra danske fagpersoner på området. 

3) Medicin til at stoppe diarré, fx Imodium, anbefales ikke.  

4) Der findes en vaccine mod rotavirus, som man selv skal betale, da det ikke er en del af det danske børnevaccinationsprogram. Rotavirusvaccinen gives til spædbørn som dråber i munden i to doser inden barnet fylder 24 uger. 

Hvornår skal du kontakte lægen? 

Langt de fleste tilfælde af omgangssyge går over af sig selv indenfor et par dage til en lille uge. Der er dog nogle omstændigheder hvor du bør kontakte læge: 

• Hvis barnet er under seks måneder gammelt 

• Hvis barnet virker sløvt eller slapt 

• Hvis barnet ikke virker til at få nok at drikke, eller barnet ikke tisser eller har våde bleer mange timer i træk. Barnet skal som minimum tisse 3-4 gange i døgnet 

• Hvis der er blod i afføring eller opkast 

• Kraftige mavesmerter  

• Høj feber 

Omgangssyge kræver i sjældne tilfælde indlæggelse på sygehuset.  

Hvornår må barnet komme i institution? 

Dit barn bør holdes hjemme lige så længe der er symptomer og indtil 48 timer efter alle symptomer er ophørt. Dette af den årsag, at man kan være smitsom og udskille viruspartikler i almindelig afføring, selv efter man er blevet rask. 

Vi håber at du med dette indlæg er blevet klogere på omgangssyge! 

Kilder

Patienthåndbogen – Omgangssyge 

Lægehåndbogen – Norovirusgastroenteritis   

Børnelægernes Børnetips – Opkast og diarre – Video

Billede af Filmbetrachter på Pixabay.com

Skrevet af Andreas Overby Ørsted (læge), januar 2025 

Redigeret af Ann Vissing Landgrebe (læge) og Johanne Villars Jørgensen (læge), januar 2025