Svedeture, hjertebanken, uro, vægttab og koncentrationsbesvær – nogle vil nok tænke, at en kombination af disse symptomer kunne være udtryk for sygdomme i flere steder i kroppen. Det kan det sagtens være, men det kan også være udtryk for sygdom i ét enkelt organ, nemlig vores skjoldbruskkirtel. Skjoldbruskkirtlen har form som en sommerfugl og er placeret midt på halsens forside. Den står til dagligt primært for at producere stofskiftehormon.
Ovenstående symptomer ses helt klassisk ved for højt stofskifte, hvilket kan være meget generende og ofte kræver en form for behandling. I denne uges blogindlæg sætter vi derfor fokus på netop for højt stofskifte, årsagerne hertil og deres behandlingsmuligheder. Nysgerrig på at blive lidt klogere? Læs med.
Stofskiftet
Stofskiftet er er udtryk for alle de omsætninger der sker i kroppens organer og er derfor i virkeligheden et meget bredt begreb. I praksis måler vi på det ved hjælp af stofskiftehormonerne, som dannes og frigøres fra vores skjoldbruskkirtel (i lægesprog kaldet thyroidea). Her dannes de to stofskiftehormoner thyroxin (T4) og triiodthyronin (T3). Produktionen af disse hormoner styres ved hjælp af endnu et hormon, ’’thyroidea stimulerende hormon’’ (TSH). TSH frigøres oppe fra et kommandocenter i hjernen kaldet hypofysen. Netop TSH, T4 og T3 er de blodprøver man vil få taget hos sin læge, hvis man skal have tjekket sit stofskifte.
Skjoldbruskkirtlen er hos den ellers raske person ofte ikke synlig. Hvis man bliver syg med sit stofskifte, f.eks. ved for højt stofskifte, da vil en del opleve at kirtlen (grundet overaktivitet) vokser i størrelse og pludselig bliver synlig. Hvis dette er tilfældet, kaldes det struma.
Årsager til for højt stofskifte
Der findes flere årsager til at skjoldbruskkirtlen pludselig overproducerer stofskiftehormon og at man derfor ender ud med for højt stofskifte. Det er vigtigt at finde ud af hvorfor, så man i sidste ende får den rette behandling. De tre hyppigste årsager kommer her:
- Graves’ Sygdom
Graves’ sygdom er en af de hyppigste årsager til for højt stofskifte og ses ofte hos den yngre del af befolkningen. Det er en autoimmun sygdom, hvor kroppens immunforsvar af ukendte årsager, fejlagtigt begynder at producere stoffer (kaldet antistoffer) mod skjoldbruskkirtlen. Dette antistof ligner i opbygning meget hormonet TSH, som hypofysen normalt producerer, og antistoffet har derfor samme virkning på skjoldbruskkirtlen – nemlig at den producerer mere stofskiftehormon. Dog er dette helt uden for kommandocentralens regulering, hvorfor produktionen løber løbsk.
Sygdommens aktivitet afhænger af produktion af antistoffer og kan derfor have perioder hvor det er opblussen og perioder mere i ro. Nogle kommer helt af med sygdommen efter en periode med behandling.
Ekstra fact: Antistofferne kan også finde på at binde sig til bindevævet bag øjnene, hvilket irriterer vævet og derfor kan give ophav til lokal hævelse bag øjnene. Det vil ofte resultere i, at øjnene ’’skubbes’’ lidt frem i øjenhulen og derfor virker større og mere fremtræden. Nogle vil her begynde at udvikle dobbeltsyn.
- Knudestruma
Knudestruma er, som navnet afslører, en forstørret skjoldbruskkirtel med knuder i. Det er helt godartede knuder, men i nogle tilfælde kan én eller flere knuder have en selvstændig overproduktion af stofskiftehormon. Det er her heller ikke muligt for kommandocentralen (hypofysen) at regulere, hvorfor det vil resultere i for højt stofskifte. Har man kun én knude som overproducerer kaldes det solitært toksisk adenom, har man flere, da kaldes det multinodøs struma.
Sygdommen vil ofte være aktiv indtil den behandles. Herefter kommer de fleste sig.
- Thyroiditis
Når medicinske ord ender på -itis, hentyder det til en betændelsestilstand. Thyroiditis dækker derfor over en betændelsestilstand i skjoldbruskkirtlen. Det er den mest sjældne af de nævnte årsager. Det skyldes oftest en forbigående virusinfektion. Det betyder også, at sygdommen ofte har kort varighed (dage til uger). Nogle kan efter infektionen få en periode med for lavt stofskifte.
Ekstra fact: Thyroiditis kan også ses som følge efter en graviditet. Her skyldes det dog ikke en virusinfektion, men man mener det er antistofudløst.
Symptomer
Stofskiftehormonerne har til opgave at påvirke mange forskellige organer i kroppen, herunder hjertet, hjernen, musklerne og knoglerne. Det betyder derfor også, at man vil kunne opleve symptomer fra disse mange organer, hvis stofskiftet ikke er i balance.
Hvis man har for højt stofskifte, da vil man hyppigt opleve symptomer som:
- Hjertebanken
- Uro i kroppen
- Fysiske rystelser
- Vægttab
- Svedeture
- Tynd mave
- Koncentrationsbesvær
- Ømme muskler
Det er ikke sikkert, at man oplever alle symptomerne. Det vil være forskelligt fra person til person hvilke symptomer, som er de mest dominerende.
Behandling
Valg af behandling afhænger af årsagen til det høje stofskifte. Behandlingen vil i starten ofte ske ved en specialiseret hormonafdeling og kan senere hen sagtens foregå hos ens praktiserende læge. Overordnet set bruges tre forskellige behandlingsmetoder.
- Medicin
Man kan give medicin, som nedsætter dannelsen af stofskiftehormonerne. I Danmark vælges imellem to forskellige præparater, Thycapzol eller Propyltiouracil. Hvor længe man skal have medicin afhænger af sygdomstypen. Lider man f.eks. af Graves’ sygdom, så kan nogle undvære medicin i perioderne uden aktivitet fra antistoffet.
Ulemper: Medicin kan være svær at huske og al medicin har bivirkninger.
- Radioaktiv Jod
Det vil for nogle lyde voldsomt, at skulle have sprøjtet et radioaktivt stof ind i blodet, men det er en ret sikker, simpel og god behandling af for højt stofskifte. Grunden hertil er, at skjoldbruskkirtlen er det eneste organ i kroppen, som bruger og optager jod. Derfor vil det radioaktive jod kun påvirke det ene organ, som vi er interesseret i at påvirke. Smart, ikke? Det radioaktive jod vil ødelægge cellerne i skjoldbruskkirtlen og derfor nedsætte produktionen af stofskiftehormoner. Denne behandling bruges især hvis man har godartede knuder, som overproducerer stofskiftehormon.
Ulemper: Der er en mindre risiko for, at man udvikler for lavt stofskifte efter behandlingen.
- Operation
Hvis ingen af ovenstående behandlingsmuligheder er tilstrækkelige, eller egnede, så kan man i få tilfælde blive tilbudt at få bortopereret hele eller dele af skjoldbruskkirtlen. Denne metode kan også bruges, hvis man samtidig har svære symptomer fra sin struma. Det kunne f.eks. være trykken på luftrøret eller besvær ved at synke.
Ulemper: Operation er altid et større indgreb. Ved netop denne type operation er der risiko for komplikationer i form af skader på stemmebånd, skader på nerver i området, samt ødelæggelse af biskjoldbruskkirtlerne, som kan give forstyrrelser i kalkstofskiftet (mere om netop dette i næste uges indlæg). Hvis man får fjernet hele sin skjoldbruskkirtel, vil man efterfølgende få for lavt stofskifte.
Det er vigtigt at finde en behandlingsmetode hvis man har forhøjet stofskifte. Dette både for at dæmpe de symptomer man måtte have, men også fordi for højt stofskifte øger risikoen for blandt andet hjerteflimmer og knogleskørhed på længere sigt. Vi har tidligere skrevet indlæg om både hjerteflimmer og knogleskørhed, læs med her:
Er der noget jeg selv kan gøre?
Noget tyder dog på, at både arvelige og miljømæssige faktorer spiller ind. Af miljøfaktorer er vigtig at nævne jod, da jodmangel øget risikoen for at udvikle knudestruma. Heldigvis har vi tilsat jod i vores salt i Danmark, så det er en relativ sjældent udløsende årsag.
Andre miljøfaktorer er cigaretrygning, stress og forskellig medicin, herunder Amiodaron og Lithium.
Dernæst er det vigtigt at sige, at man bør blive tjekket af læge:
- Hvis man oplever trykgener på halsen
- Hvis ens skjoldbruskkirtel vokser i størrelse (struma)
- Hvis man oplever de beskrevne symptomer, især i kombination med struma
Sidst er det værd at huske på, at hvis man får diagnosen, så er man langt fra alene og at de fleste kan behandles med en af de nævnte behandlinger.
Forfatter
Læge, Camilla U. Jørgensen
Redaktion
Læge, Maria Dinche Johansen
Kilder:
Endokrinologi NBV https://endocrinology.dk/nbv/thyroideasygdomme/thyrotoksikose/
Stofskifteforeningen https://stofskifteforeningen.dk/stofskiftesygdom/hoejt-stofskifte/
