Er du ofte træt og har svært ved at komme ud af sengen? Tager du nemt på – eller fryser du let? Bare rolig, det er i de fleste tilfælde helt normalt for os nordboere, især når solen glimrer med sit fravær, og termometeret viser minusgrader. Men faktum er, at ovenstående symptomer også kan være tegn på en almindelig og heldigvis ufarlig tilstand, nemlig nedsat/lavt stofskifte – også kaldet hypothyreose. I mit arbejde som læge støder jeg dagligt på mennesker med forstyrrelser af stofskiftet. Jeg er faktisk selv en af dem.
Symptomer på lavt stofskifte
Symptomerne på lavt stofskifte varierer fra mild til svær og kan relateres til mange forskellige dele af kroppen, hvorfor det kan være lidt svært at identificere, hvad det handler om. Da lavt stofskifte ofte påvirker humøret, kan symptomerne, især i starten, nemt blive forvekslet med en depression.
De mest almindelige gener er:
- Træthed og øget søvnbehov
- Depressive tanker og manglende motivation
- Vægtstigning
- Hukommelsesbesvær
- Kuldskær
- Træg mave/forstoppelse
- Tør hud og tørt hår
- Smerter i muskler og led
- Uregelmæssig menstruation og infertilitet
- I nogle tilfælde kan skjoldbruskkirtlen som sidder fortil på halsen, vokse. Det kaldes struma. Struma kan også forekomme ved normalt og for højt stofskifte.
Listen over symptomer er meget længere, og det kan som sagt være svært at vide, om det er stofskiftet, som er forklaringen på generne, eller noget helt andet. Heldigvis er det nemt at undersøge for.
Har man mistanke til en forstyrrelse af stofskiftet, kan man få testet stofskifte-hormonerne ved hjælp af en blodprøve. Da koncentrationen kan variere afhængig af forskellige andre sygdomme og tilstande, er det dog ofte nødvendigt at gentage blodprøven for endeligt at kunne bekræfte diagnosen.
Årsagen til lavt stofskifte er ofte en form for autoimmun reaktion, hvor kroppens eget immunforsvar angriber skjoldbruskkirtlen og udløser en betændelse i kirtelvævet. Derfor bliver der testet for typiske antistoffer i blodet ved diagnosetidspunktet. Nedsat stofskifte kan dog også ses i forbindelse med andre sygdomme, graviditet eller som lægemiddelbivirkning.
Behandling af lavt stofskifte
Når diagnosen er stillet, opstartes tabletbehandling, som erstatter det manglende stofskiftehormon T4. Studier, som har undersøgt en anden behandling med det andet stofskiftehormon T3, har indtil videre ikke kunnet vise en bedre effekt. I nogle tilfælde, f.eks. hvis du er hjertesyg, kan det være nødvendig med langsom optrapning. I de fleste tilfælde er der behov for livslang medicinering.
Stofskiftet skal kontrolleres jævnligt for at sikre, at du får den rette mængde medicin. Især hvis du ønsker at opnå en graviditet, er det vigtigt, at dit stofskifte er velbehandlet. Under graviditeten vil der blive holdt nøje øje med dig, da fostret især i de første uger er fuldstændig afhængig af dit stofskifte. Efter babyen er født, er det i de allerfleste tilfælde muligt at amme, selvom du indtager medicin for lavt stofskifte.
Og hvad kan jeg selv gøre? Kan jeg mon spise eller træne mig til et højere stofskifte? Svaret lyder desværre nej! Dit og mit stofskifte er, som det er, uanset hvor meget vi træner og går på diæter. Vi ved dog, at et lavt indtag af jod kan resultere i lavt stofskifte, men siden man i Danmark er begyndt at tilsætte jod til salt, er dette ikke længere et problem.
Mine råd til dig (og mig selv) er:
- Vær opmærksom på uforklaret træthed, manglende motivation og eventuel struma/forstørrelse af skjoldbruskkirtlen, som tegn på nedsat stofskifte. At være træt efter en lang aften i byen er dog ofte ret velforklaret og ikke et typisk tegn på nedsat stofskifte 😉
- Tal med din læge, hvis du genkender flere af symptomerne på nedsat stofskifte
- Hvis du allerede har nedsat stofskifte, så husk at tage medicinen, som lægen har ordineret og få kontrolleret stofskiftet ved en blodprøve 1 til 2 gange per år for at tilpasse doseringen
Heldigvis slipper de fleste for træthed og andre symptomer, når behandlingen er startet. Men trætheden efter byturen mangler vi vist stadig en kur på 😉
Dette blogindlæg er skrevet for at give dig et generelt billede af hypothyreose og til at gøre dig tryggere i et evt. sygdoms -og behandlingsforløb. Derfor går vi ikke i dybden med mere specielle/komplekse behandlinger eller komplicerede individuelle forløb. Kontakt din egen læge, hvis du har spørgsmål eller bliver i tvivl.
Forfatter:
Emma Linnea Wilson, kommende ældremediciner
Redaktion:
Mimi Thyregod, PhD og læge på Hvidovre hospital
Laura Kverneland, Dr.med og kommende ældremediciner