Rigtig mange gravide har en forestilling om den perfekte, komplikationsfri fødsel. For mange inkluderer dette et ønske om at føde vaginalt. Der er dog ikke to fødsler, der forløber ens. Indimellem opstår komplikationer der gør, at man må afvige fra den oprindelige plan og foretage et akut kejsersnit. Men hvornår foretager man et akut kejsersnit? Hvordan foregår det? Og hvad kan man forvente sig i forløbet efter? Læs med her og bliv klogere på det akutte kejsersnit.
Hvornår skal man foretage et akut kejsersnit?
Omkring 10% af alle fødsler ender i akut kejsersnit. Årsagerne hertil er rigtig mange. En af de hyppigste årsager er manglende fremgang i fødslen. Det betyder, at din livmodermund ikke udvider sig nok eller at barnet ikke trænger med ned i bækkenet til trods for gode veer. Det kan også være, at man forgæves har forsøgt at hjælpe barnet ud med en sugekop. En anden hyppig årsag kan være, hvis barnet viser tegn på iltmangel. Tegn til iltmangel kan bla. ses på en hjertelydskurve (kaldet CTG) eller via en lille blodprøve taget gennem skeden. Andre årsager til akut kejsersnit er f.eks. svangerskabsforgiftning hos moderen, samt akutte problemer med moderkagen eller livmoderen.
Et akut kejsersnit bliver kun foretaget, hvis man tænker, at en videre fødsel vil være for farligt for mor eller barn. Det kan føles overvældende, fordi der sker mange ting på kort tid. Selvom kejsersnittet betegnes som ”akut”, er der som oftest tid til, at personalet kort kan forberede jer på, hvad der skal ske. Yderst sjældent er der dog behov for, at få barnet ud meget hurtigt, og så må man tage de praktiske informationer bagefter.
Hvordan foregår det?
Selve kejsersnittet foregår på en operationsstue. Du er velkommen til at have en ledsager med på stuen. Som oftest foregår det med rygmarvsbedøvelse, hvilket betyder, at du er vågen undervejs. Hermed kan du også følge med i, hvad der sker uden at kunne mærke smerte. De fleste vil få anlagt et kateter via urinrøret til blæren, så urinen kommer ned i en pose under operationen. Kun i meget akutte tilfælde er det nødvendigt med fuld bedøvelse, så moderen sover under operationen.
Når moderen er bedøvet, laver kirurgen et ca. 15 cm. langt snit på tværs af maven. Et klæde er sat op, så man ikke kan se selve operationen. Snittet lægges lige over hårgrænsen, dvs under ”bikinilinjen”. Dernæst lægger operatøren en hånd på din mave og ligesom ved en ve presses barnet ud igennem åbningen i maven. Hele operationen tager omkring 45 min. Langt størstedelen af tiden går med at lukke operationssåret. At lægge snittet og hjælpe barnet ud tager ikke mere end et par minutter. Efter fødslen bliver barnet modtaget og undersøgt for at sikrer sig, at barnet har det godt. Der vil også være en jordemoder til stede på stuen, som kan være din støtte under og efter kejsersnittet.
Hvad sker der i tiden efter kejsersnittet?
Man bestræber sig på, at mor og barn er sammen hurtigst muligt efter fødslen. Barnet svøbes oftest og gives til ledsageren og er derfor lige ved siden af mor, mens hendes operations-sår bliver lukket. Nogle børn født ved kejsersnit kan have behov for lidt assistance til at trække vejret, men dette er oftest kortvarigt og sjældent alvorligt. Efter kejsersnittet skal moderen observeres, hvilket alle fødeafdelinger tilstræber sker sammen med den lille nyfødte. Oftest kan man udskrives få dage efter et kejsersnit. I den første tid efter operationen er det fornuftigt at tage smertestillende medicin, da det er vigtigt at man hurtigt får bevæget sig igen, så kroppen bedre kan komme sig oven på operationen. I ugerne efter er det helt fint at gøre dagligdagsting, men derudover holde sig lidt i ro og ikke løfte for tungt. Operationssåret og bugvæggen skal have tid til at vokse ordentligt sammen. Du må dog gerne løfte dit barn.
Efter et akut kejsersnit kan nogle få en følelse af, at de ikke ”var med” under fødslen, fordi alting gik meget stærkt. Tanker om ikke at have ”fået” den fødsel, man drømte om, kan desuden fylde i efterforløbet. Det er helt normalt. Mange fødeafdelinger tilbyder en efterfødselssamtale efter et akut kejsersnit, hvor man får mulighed for at snakke forløbet igennem. Har du brug for en efterfødselssamtale, og er ikke blevet tilbudt én, så ræk ud til dit fødested. Også hvis det er længe siden du har født. Man kan også kontakte sin egen læge eller sin sundhedsplejerske, hvis man har behov for støtte.
Søg læge!
I ugerne efter kejsersnit bør man søge læge, hvis man har mistanke om infektion. Symptomerne herpå kan være feber, ildelugtende udflåd fra skeden, smerter, varme, hævelse og rødme samt pus, siven eller blodansamling fra operationssåret. Det samme gælder, hvis blødning fra skeden bliver større i stedet for med tiden at mindskes. Hvid man er i tvivl, om operationssåret gror rigtigt sammen, eller andre spørgsmål melder sig, vil det også altid være en god ide at opsøge egen læge, som kan vurdere det.
Få mere inspiration og viden
Find flere indlæg fra Læger Formidler om tiden op til, under og efter fødslen på Trygge Maver bloggen,hvor du bl.a kan læse om planlagt kejsersnit, fødsel efter kejsersnit og kroppen efter kejsersnit. Du kan også lytte til Trygge Maver Podcasten, hvor der findes et afsnit om fødslen, hvor emnet ”akut kejsersnit” også berøres.
Forfatter: Læge Jeanett Nielsen
Redigeret af: Læge Mads Langager Larsen og læge Cecilie Weber Thomsen
Opdateret af Anne-Sofie A. Rechnagel, læge d. 12/09/2024
Redigeret af Sophie Brinck Andersen, læge
Kilder
