En af de typer medicin, der bruges hyppigst under en fødsel, er et vestimulerende drop. Men hvad indeholder et vestimulerende drop, og hvad betyder det for mig og mit barn?
Hvad er et vestimulerende drop?
Vidste du, at det aktive stof i det vestimulerende drop hedder oxytocin og er det samme stof, som findes naturligt i kroppen, og som kaldes ”kærlighedshormonet? Oxytocin udskilles fra hjernens hypofyse, og under fødslen får det muskelvævet i livmoderen til at trække sig sammen og dermed fremkalde veer. Efter fødslen er oxytocin vigtigt for nedløbsrefleksen under amningen.
Derudover kan oxytocin også bruges som i led igangsættelse af fødsler, ved manglende fremgang af fødslen, til forebyggelse af blødning og til behandling af større blødninger efter fødslen. Oxytocin går også under handelsnavnet syntocinon og kaldes derfor ofte for s-drop.
Medicinen gives i blodåren gennem et tynd plastikkateter (venflon). Fælles for behandling med vestimulerende drop er, at det altid startes forsigtigt op. Den gravide har altid fosterovervågning (ctg) på, hvor man overvåger barnets hjerterytme samt hyppighed og styrke af veer. Herefter kan man øge dosis, til man får den ønskede effekt. Og nej- veerne gør ikke mere ondt, fordi man får vestimulerende drop!
Hvornår bruges vestimulerende drop?
Igangsættelse af fødsler
I Danmark bliver ca. 25% af alle fødsler sat i gang. Langt de fleste fordi den gravide er gået 10-12 dage over termin, men andre almindelige årsager kan være tilstande hos den gravide (fx svangerskabsforgiftning, graviditetskløe, graviditetsdiabetes) eller ved mistanke om afvigende vækst eller trivsel hos barnet.
Et vestimulerende drop kan bruges som led i en igangsættelse af fødslen, hvis jordemoderen eller fødselslægen vurderer det. Ofte vil man først bruge et vestimulerende drop efter, at vandet er taget (hindesprænging), og livmoderhalsen har forkortet sig en smule.
Derudover bruges et vestimulerende drop, hvis den gravide har vandafgang, og veerne ikke starter af sig selv herefter.
Manglende fremgang af fødslen
Det er forskelligt fra kvinde til kvinde hvor store mængder af oxytocin, der skal til for at fremkalde effektive veer. Det er normalt, at veerne varierer under fødslen, og specielt hos førstegangsfødende kan der komme perioder, hvor veerne tager lidt af for derefter at tage til igen. Som oftest tiltager veerne i styrke og hyppighed, som fødslen skrider frem, men ved nogle fødsler har veerne ikke den styrke eller hyppighed, der skal til, for at livmodermunden åbner sig. Her kan suppleres med et vestimulerende drop, indtil veerne har den ønskede effekt.
Forebyggelse og behandling af blødning efter fødslen
I Danmark får alle fødende tilbuddet om en indsprøjtning af lidt syntocinon i en muskel (oftest låret) umiddelbart efter fødslen. Dette for at forebygge blødninger.
Gives vestimulerende drop i højere doser opnår man en vedvarende sammentrækning af livmoderen, som kan være nødvendigt for at stoppe større blødninger efter fødslen.
Er der risici ved brug af vestimulerende drop?
Nogle gravide oplever at få kvalme, opkast eller hovedpine ved brug af vestimulerende drop, men det kan være svært at skelne fra almindelige symptomer under en fødsel.
Det er vigtigt, at den gravide har fosterovervågning på for at overvåge om, veerne bliver for hyppige eller for lange. Ved for lange eller for hyppige veer får den gravide og fosteret ikke tilstrækkelig med pause mellem veerne, og det kan påvirke fosterets hjerterytme og udtrætte moderen. Ser jordemoderen tegn til dette reduceres dosis.
Hvad hvis jeg tidligere har født ved kejsersnit?
Ved vaginal fødsel efter tidligere kejsersnit er der altid en lille risiko for at arret i livmoderen brister under fødslen, dog meget sjældent. Man kan godt bruge vestimulerende drop ved fødsel efter tidligere kejsersnit. Jordemoderen vil være mere forsigtig med dosis og overvågning af eventuelle smerter. t.
Få mere inspiration og viden
F.eks.:
Find flere indlæg fra Læger Formidler om tiden op til og efter fødslen på Trygge Maver bloggen eller lyt til Trygge Maver Podcasten.
Eller er det måske den lille der er syg? Så lyt til Trygge Forældre podcasten eller se indlæg på Trygge Forældre Infobloggen.
Forfatter: Læge Margit Bistrup Fischer
Redigeret af: Læge Mette Thunbo, læge Yagmur Sisman
Kilder
Dansk Selskab for Gynækologi og Obstetriks vejledning “Syntocinon”
