Så er vi kommet til næste sygdom i vores serie af indlæg omkring sygdommene i det danske børnevaccinationsprogram. Denne uge skal vi høre om fåresyge. Læs med, hvis du vil vide mere om sygdommen, der kan få børns kinder til at hæve op.
Hvad er fåresyge?
Fåresyge skyldes infektion med paramyxovirus og er kendetegnet ved akut hævelse af spytkirtlerne, særligt de spytkirtler som sidder på begge sider af ansigtet, lige foran øret. Heraf navnet fåresyge. Også spytkirtlerne under kæben og tungen kan blive hævet.
Sygdommen smitter via små dråber i udåndingsluften og symptomerne opstår 14-18 dage efter smitte. 30-40 % af tilfældene er uden symptomer, og fordi man smitter op til 3 dage før til ca. 9 dage efter, der er opstået symptomer, er det svært at stoppe smittespredning. Hele forløbet varer som regel 7-10 dage. Hos børn ses sygdommen hyppigst i den tidlige skolealder (5-7 år), og infektionen er hyppigere sidst på vinteren og i foråret.
Hvad er symptomerne på fåresyge?
Sygdommen starter med et par dage med let feber, utilpashed, nedsat appetit, hovedpine og muskelømhed. Herefter kommer hævelse og ømhed af spytkirtlerne. I langt de fleste tilfælde ses hævelse på begge sider af ansigtet foran øret, dog kan den ene side godt hæve lidt før den anden. Hævelsen kan vare op til 10 dage. De øvrige spytkirtler kan også hæve op og der kan komme øresmerter.
Er det farligt?
Fåresyge kan påvirke flere andre organer i kroppen. Der kan bl.a. opstår betændelse i bugspytkirtlen. Her vil barnet opleve smerter i den øverste del af maven og evt. også kvalme og opkast. Hos 15-30% af mænd sætter infektionen sig i kønsvævet (testikler og bitestikler). Dette medfører smerte og hævelse og infektionen kan medføre sterilitet. For kvinder kan infektionen sætte sig på æggestokkene, hvilket viser sig ved svære mavesmerter. I 1-10 % af tilfældene giver infektion med fåresyge hjernehindebetændelse, som viser sig ved høj feber, påvirket kontakt, hovedpine og evt. nakke-rygstivhed.
Hvornår skal du søge læge?
Hvis dit barn ikke er vaccineret mod fåresyge, og du mistænker denne infektion, bør du søge læge. Ofte kan diagnosen stilles på det klassiske symptombillede, men en blodprøve kan bekræfte diagnosen. I tilfælde, hvor et barn har høj feber og ikke reagerer relevant, skal man ringe 112. Hvis barnet er slapt (ingen muskelmodstand ved berøring) og falder hen, når man ikke konstant ”prikker til det” skal man også ringe 112. Her skal man mistænke, at infektionen har udviklet sig til hjernehindebetændelse.
Findes der behandling mod fåresyge?
Fåresyge skyldes en virus, og derfor har antibiotika ingen effekt. Der er ingen specifik behandling mod fåresygevirus. Behandlingen består altså af støtte og symptomlindring. Når dit barn har feber, skal man altid sikre rigeligt med væske, og evt. paracetamol ved behov.
Hvad kan jeg selv gøre:
Den bedste måde at beskytte dit barn og andre mod fåresyge, er ved at lade dit barn vaccinere.
Hvornår bliver man vaccineret mod fåresyge i Danmark?
I Danmark blev vaccination mod fåresyge indført i 1987 i en kombinationsvaccine,
MFR-vaccinen, der også beskytter mod mæslinger og røde hunde. I dag bliver man vaccineret mod fåresyge to gange – første gang når man er 15 måneder, og igen når man er 4 år. 96% af vaccinerede danner virksomme antistoffer mod fåresyge og giver livslang beskyttelse, når begge vacciner er givet.
I Danmark har vi næsten fået udryddet fåresyge, på grundet af høj tilslutning til børnevaccinationsprogrammet. I 2018-2019 blev der anmeldt 16-17 tilfælde. Før indførelsen af vaccinationen blev næsten alle børn smittet med fåresyge. Hvis mere end 95% af alle børn vaccineres kan der opnås “flokimmunitet” i samfundet, herved kan også immunsvækkede børn eller børn der endnu ikke er blevet vaccineret mod fåresyge, blive beskyttet.
Vaccinationen kan give bivirkninger lokalt ved indstiksstedet i form af rødme, hævelse og ømhed samt en generel sygdomsfølelse med hovedpine, utilpashed, feber og let udslæt. Dette optræder hos 5-12%, hyppigst efter 9-10 dage. Dette skal ses i forhold til, at næsten alle fik denne sygdom før indførelse i vaccinationsprogrammet. Forløbet af sygdommen i sit spontane forløb er ubehageligt i sig selv, men risikoen for de alvorlige følgetilstande, som betændelse i testikler, æggestokke, bugspytkirtel og hjernehindebetændelse skal haves i baghovedet, når man overvejer at fravælge at MFR-vaccinere sit barn.
Vi håber dette har været brugbar læsning for jer.
Kilder:
Forfatter: Emilie Damgaard Brünner (Læge)
Redigeret af: Cecilie Clemmesen (Læge) og Kim Foss (Læge)
Billede: Unsplash – Sam Carter
