Dit stofskifte påvirker alle kroppens organer og uden en velreguleret produktion af stofskiftehormoner ville vores krop ikke fungere. Men hvilken særlig betydning har et velreguleret stofskifte for en graviditet og en fødsel? Kan man få en stofskiftesygdom, som kun er tilstede under en graviditet? Kan en graviditet udløse en stofskiftelidelse? Hvilken betydning har en stofskiftelidelse og den tilhørende behandling for fosteret? Få svarene her!
Godt at vide om stofskiftet
Skjoldbruskkirtlen (latinsk: glandulae thyroidea) er en sommerfugleformet kirtel, der sidder fortil og nedadtil på halsen. Kirtlen producerer stofskiftehormonerne thyroxin (T4) og trijodthyronin (T3). Kirtlens produktion af stofskiftehormoner er reguleret af hypofysen, som kontrollerer produktionen af T3 og T4 ved at udskille det thyroideastimulerende hormon (TSH).
Stofskiftehormonerne påvirker alle celler i kroppen og her især cellernes energiomsætning, og det er derfor et mål for den mængde energi, som kroppen forbrænder på en dag. Diagnosticering af en stofskiftesygdom stilles ved ved en blodprøve, hvor lægen måler på stofskiftehormonerne T3 og T4, samt hypofysehormonet TSH, og herefter laver lægen eventuelt yderligere undersøgelser for at søge årsagen til sygdommen. Disse undersøgelser kan for eksempel være måling af såkaldte auto-antistoffer i blodet eller billeddiagnostik (ultralydsundersøgelse eller CT skanning) af skjoldbruskkirtlen.
Hvis kirtlen danner for meget eller for lidt stofskiftehormon, er stofskiftet dysreguleret. Hvis kroppen danner for lidt stofskiftehormon, kaldes tilstanden hypothyreose, og hvis den danner for meget stofskiftehormon, kaldes tilstanden hyperthyreose. Subklinisk hypothyroidisme er når TSH er forhøjet mens stofskiftehormonerne T3 og T4 er normale og er derfor ikke en symptomatisk sygdom, udover når man forsøger at blive gravid. Disse tilstande kan opstå under en graviditet, typisk i 1. trimester. De kan også være tilstede, før man bliver gravid, men da de ofte er forbundet med infertilitet eller tidlig spontan abort, bliver de opdaget, og man gennemgår således sjældent en graviditet med en ubehandlet stofskiftelidelse.
Vil du læse mere om symptomer, årsager, behandling samt indflydelsen af stofskiftesygdomme på fertilitet, henvises til denne artikel.
Stofskiftet under graviditet og fødsel
Stofskiftehormonerne har stor betydning for en graviditet og et fosters udvikling. Hvis man har en stofskiftesygdom er det derfor vigtigt, at den bliver reguleret før og under en graviditet og fødsel. Hvis sygdommen er velreguleret er der ikke en øget risiko for komplikationer under fødslen sammenlignet med raske kvinder.
Meget få kvinder med et for højt stofskifte udvikler en pludselig og stor produktion af stofskiftehormoner i stressede situationer som f.eks. under en fødsel, og dette kan medføre en akut og alvorlig tilstand, som kræver hurtig behandling. Tilstanden kaldes thyroid krise eller skjoldbruskkirtel storm. Symptomerne er kendetegnet ved en hurtig puls og højt blodtryk, og kan evt. også vise sig ved feber, øget svedtendens og ændret mental status (konfus, fraværende). Ligeledes kan dette ske for kvinder med et lavt stofskifte, hvor der i stedet ses lav puls, lav kropstemperatur samt ændret mental status. Denne tilstand kaldes myksødem koma. Begge disse tilstande opstår meget sjældent.
Hvis moren har en stofskiftesygdom, som skyldes, at hun danner antistoffer mod skjoldbruskkirtlen (den hyppigste form), kan disse antistoffer passere over moderkagen til fosterets blodcirkulation. Derfor er det i disse situationer vigtigt at måle og kontrollere barnets stofskifte efter fødslen.
Behandling justeres efter fødslen
Kvinder, som har udviklet en stofskiftelidelse under graviditeten vil ofte opleve, at stofskiftet normaliseres efter fødslen. Efter fødslen og efter anvisning fra lægen kan man forsøge at trappe ud af sin medicinske behandling.
Hvis man har en kendt stofskiftelidelse inden graviditet og har ændret dosis af sin medicin undervejs i graviditeten, vil lægen ofte forsøge at justere dosis til den, man fik før graviditeten. Dette vil ske gradvist og lægen vil løbende kontrollere stofskiftet med blodprøver for at sikre, at det er inden for normalt niveau.
Amning under medicinsk behandling mod stofskiftelidelse
Den medicin, som tages mod en stofskiftesygdom, kan overføres fra mor til barn via modermælken. Ved almindelige anvendte doser udsættes barnet kun for små mængder, og det har ikke indvirken på barnets stofskifte. Det samme gælder for de antistoffer som moderen evt. danner mod sin skjoldbruskkirtel. De kan også overføres til barnet via modermælken, men det sker kun i en begrænset mængde, som barnet sjældent mærkes af.
Det vurderes fra Lægemiddelstyrelsen, at behandling med Propylthiourazil® (PTU) ved højt stofskifte og Eltroxin®/Euthyrox® ved lavt stofskifte er sikkert under amning.
Der er ikke påvist en skadelig virkning af amning på barnet ved indtag af disse lægemidler. De samme anbefalinger om amning gælder derfor for kvinder med stofskiftelidelse som for kvinder uden en stofskiftesygdom.
Stofskiftesygdom opstået efter fødslen
Ca. 5 % af kvinder, som ikke er kendt med en stofskiftesygdom, oplever kort efter fødsel såkaldt postpartum thyroiditis. Det er en kortvarig periode med lavt stofskifte, som opstår 1-6 måneder efter fødslen, og som ofte er forudgået af en kortere periode med et meget højt stofskifte. Ofte opdages det ikke pga. milde eller ingen symptomer. Symptomerne kan minde om en fødselsdepression. Det anbefales derfor at kontakte sin egen læge, hvis man føler sig dårlig efter fødslen. Oftest går det i sig selv igen i løbet af et år, hvor stofskiftet således gradvist normaliseres. Hos 15% med postpartum thyroiditis er det lave stofskifte dog en vedvarende tilstand.
I nogle tilfælde kræver tilstanden medicinsk behandling, som man efter anvisning fra lægen kan forsøge at trappe ud af efter et år med henblik på at undersøge, om tilstanden er blivende, eller om den er gået i sig selv igen. Kun 10-20% kan ikke trappe ud efter et år. Hos disse vil halvdelen opleve, at tilstanden er vedvarende, mens resten kan trappe ud senere hen.
Der er ca. 3 ud af 4 kvinder med postpartum thyroiditis efter første graviditet, som oplever tilstanden igen i forbindelse med en ny graviditet.
Har barnet øget risiko for stofskiftesygdom?
I Danmark tages rutinemæssigt en blodprøve på alle børn, når de er mellem 2 og 3 døgn gamle, den såkaldte hælprøve. Blodprøven undersøger for sjældne sygdomme, herunder stofskiftesygdomme.
Hvis barnets mor eller far har en autoimmun stofskiftesygdom, dvs. de danner antistoffer mod deres skjoldbruskkirtel, er barnets risiko for, at en tilsvarende lidelse optræder i løbet af livet øget. Dette gælder særligt piger. Det er dog sjældent, at sygdommen optræder allerede i tidlig barndom. Det er derfor normalt ikke nødvendigt at tage særlige forholdsregler over for barnet i løbet af barndommen. Hvis barnet vokser, som det skal, er det ikke nødvendigt at tage blodprøver for at kontrollere barnets stofskifte.
Kilder
Thyroideasygdom ved graviditet og infertilitet
Ekstremer ved stofskiftesygdom
Forfatter: læge Caroline Nørgaard-Pedersen
Redigeret af: læge Julie Milbak, læge Yagmur, Læge
