Mange husker lussingesyge på grund af det karakteristiske navn. Navnet kommer af det røde udslæt på kinderne, som ligner, at barnet har fået en lussing. Men hvad er lussingesyge egentlig? Og hvad skal man være opmærksom på?
Hvad er lussingesyge?
Lussingesyge er en almindelig børnesygdom, som skyldes infektion med et virus, der hedder Parvovirus. Du har måske hørt om den femte børnesygdom – det er lussingesyge. Infektionen rammer som regel børn i førskolealderen, men voksne kan også blive smittet og bliver som regel lidt hårdere ramt.
Navnet lussingesyge skyldes, at sygdommen kan give et rødt udslæt, der starter på kinderne og kan ligne, at barnet har fået en lussing. Det er dog ikke alle, som får dette udslæt.
Hvad er symptomerne på lussingesyge?
Sygdommen er mild og ufarlig for de fleste børn. Lussingesyge forløber ofte i 2 faser. Den første fase starter omkring en uge efter smittetidspunktet og viser sig som milde influenza-lignende symptomer, hvor man kan opleve feber, hovedpine, ondt i halsen, hoste og ondt i maven. Nogle har også ondt i led og muskler. Denne fase varer typisk et par dage. Bagefter er der en periode på 2-5 dage, hvor barnet er raskt. Herefter kommer udslættet på de små børnekinder – dette typisk ca. 14 dage efter smittetidspunktet. Et småprikket, ofte kløende udslæt vil sprede sig på krop, skuldre og arme. Hos nogle bliver udslættet ved med at komme og gå i uger til måneder, fx kan det blusse op, når man tager et varmt bad eller sveder. Det er langt fra alle børn, der skal gennem ovenstående forløb. Mange med lussingesyge har kun få eller slet ingen symptomer.
Hvad så med institution?
Lussingesyge smitter ligesom mange andre virusinfektioner via små dråber fra hoste eller nys, eller ved kontakt med hænder eller genstande, som har luftvejssekret på sig. God hygiejne kan derfor mindske risikoen for smitte. Sygdommen smitter i ugen før udslættet kommer, og når først udslættet er kommet, smitter man ikke mere.
Børn kan komme i institution eller skole, når de ikke har feber mere og ellers har det godt igen – også selvom de fortsat har udslæt. Husk at fortælle i institutionen, at dit barn har haft lussingesyge, så de kan informere eventuelle gravide ansatte eller forældre.
Behandling
Der er ingen behandling for lussingesyge, og der findes heller ingen vaccination. Som regel er sygdommen helt fredelig for børn, og hvis I som forældre ellers er trygge ved det, er der ingen grund til at søge lægehjælp. Hvis dit barn ikke drikker, eller har påvirket almentilstand, skal du søge lægehjælp. Se vores SAFE!-cirkel om at vurdere barnets almentilstand her.
Hvis du er gravid og måske har været udsat for smitte med lussingesyge
Langt de fleste gravide, der smittes med parvovirus under graviditeten, føder raske børn. Hvis man ikke tidligere i livet har haft lussingesyge og man som gravid i første del af graviditeten smittes med lussingesyge, kan det dog øge risikoen for abort, blodmangel hos fosteret og i sjældne tilfælde fosterdød. 2 ud af 3 gravide kvinder har allerede haft lussingesyge, mange uden at vide det. Når man først har haft det én gang, kan man ikke få det igen, da kroppen danner antistoffer mod virusset.
Hvis du som gravid har været udsat for smitte med lussingesyge, bør du opsøge din egen læge. Lægen kan teste i en blodprøve om du har haft sygdommen tidligere, eller om du måske har den nu. Hvis din læge finder ud af, at du er smittet, vil du blive viderehenvist til en specialafdeling på sygehuset, som vil følge dig tættere i graviditeten.
Hvis du som gravid arbejder i f.eks. en institution eller skole, hvor der er udbrud af lussingesyge, bør du få taget en blodprøve for om du har haft sygdommen tidligere. Hvis det viser sig, at du aldrig har haft sygdommen, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at I på arbejdspladsen er ekstra opmærksomme på god hygiejne. Der er ikke grund til sygemelding. Nogle gange anbefaler man, at du får taget blodprøver jævnligt indtil udbruddet på dit arbejde eller dit barns institution er overstået.
Hvis du er gravid og mener måske at have været udsat for smitte, skal du kontakte din egen læge.
Kilder:
Parvovirusinfektion i graviditeten
Forfatter: Stine Foss (læge)
Opdateret januar 2023 af: Mimmi Torp (læge), redigeret af: Louisa Hebo Sparring (læge)
