Hvorfor hoster vi?
Alle har prøvet at hoste – og det er rigtig irriterende! I virkeligheden skal vi være glade for hosterefleksen og betegne den som vores ven. Hoste opstår, når de fine fimrehår i luftvejene mærker støv, virus, bakterier eller fremmedlegemer. Med andre ord beskytter hosten lungerne mod ubudne gæster. Imidlertid har spædbørn fra naturens side en nedsat hosterefleks, hvilket gør dem mere modtagelige for sygdom
Når lægen skal forsøge at blive klogere på årsagen til hosten, spørges ind til om det er tør hoste eller med slim, hvor længe barnet har hostet, og om der er noget “mønster” i hosten, fx forværring om morgenen eller natten. Hvis der er slim, vil lægen også gerne vide hvilken farve det har.
Hos børn er de hyppigste årsager til hoste en irritationstilstand (inflammation) i øvre eller nedre luftveje, som langt oftest skyldes virus. De hyppigste årsager gennemgås kort herunder.
Forkølelse
Forkølelse er virusinfektion i de øvre luftveje (stykket fra næsen til nedre svælg). Forkølelse rammer ofte hen over vinteren, hvor vuggestuepesten raserer. Det starter ofte med ondt i halsen, der kan komme feber og senere også snot og hoste. Forkølelse varer som regel en uges tid, men hosten kan vare ved i flere uger, og der er desværre ingen behandling. Man må i stedet forsøge at lindre symptomerne, så godt man kan. Forkølelse er ikke farligt og går over af sig selv.
Astma/astmatisk bronkitis
Det kan være svært at finde rundt i forskellen på astma og astmatisk bronkitis. Astmatisk bronkitis kaldes også småbørnsastma. Det er karakteriseret af episoder med hvæsende/pibende vejrtrækning hos små børn under 3-4 år i forbindelse med infektioner i luftvejene. Astma er en sygdom, man ser hos større børn, og som ikke kun kommer til udtryk ved luftvejsinfektioner. Symptomerne ved begge tilstande er de samme og skyldes, at slimhinden i luftvejene bliver irriterede og hæver op. Der bliver derfor mindre plads til luftpassage. Det giver den karakteristiske pibende vejrtrækning og kan i slemme tilfælde give vejrtrækningsbesvær med indtrækninger – dvs. at huden på brystkassen trækker sig ind over brystbenet eller under ribbenene. Dette er et tegn på, at barnet anstrenger sig for at trække vejret. Nogle børn får kun astmatisk bronkitis en enkelt gang, mens andre får det hver gang, de bliver forkølede. De fleste børn vokser fra tilstanden, mens det hos andre kan fortsætte. Ved astma kan barnet få anfald med vejrtrækningsbesvær og evt. tilbagevendende perioder med generende, langvarig, tør hoste (typisk over 8 uger) og en pibende lyd i udåndingen. Hosten bliver ofte værre af kulde eller fysisk anstrengelse og er typisk værst om natten og tidligt om morgenen. Der er ikke feber ved selve astmasygdommen, men det kan komme ved samtidige infektioner. Læs mere om astma her eller lyt til vores podcast om astma hos børn.
Lungebetændelse
Lungebetændelse er en infektion i lungevævet, dvs. i den nedre del af luftvejene. Hvis barnet har lungebetændelse, vil det også have feber, være træt og have mindre energi. Lungebetændelse kan skyldes både virus og bakterier, men det er kun bakterier, der kan behandles med antibiotika. Hosten er ofte med gulgrønt slim og vejrtrækningsbesvær.
Hoste med feber ses dog også ved forkølelse eller andre virusinfektioner og er ikke altid grund til bekymring. Læs mere om feber hos børn her.
Refluks
Refluks er tilbageløb af indhold fra mavesækken op i spiserøret. Som regel er det tydeligt, hvis man har et spædbarn med refluks, fordi gylpen løber i rigelige mængder. Nogle gange kan det dog være mere skjult, at der er tilbageløb/refluks. Spiserøret og luftrøret ligger tæt op ad hinanden i halsen, og især i liggende stilling kan et tilbageløb fra mavesækken nå over i luftrøret. Det irriterer slimhinden og kan derfor udløse hoste. Hosten vil være tør, da den skyldes irritation. Du kan høre vores podcast om refluks hos spædbørn her.
Andre årsager til hoste
Der er selvfølgelig mange andre årsager til hoste hos børn. Der findes alverdens virusser, som giver snot og hoste, inklusiv coronavirus. Læs fx vores indlæg om kighoste og falsk strubehoste. Lyt til vores podcast om hoste, snot og vejrtrækningsbesvær eller se vores korte film om hoste.
Kan man ikke bare få hosten til at gå væk med hostesaft?
Nej. For det første er der ingen beviselig effekt af hostesaft eller anden hostestillende medicin. Derudover virker hostesaften ved at dæmpe hosterefleksen, og da hosten er til for at hjælpe slim op af luftvejene, er det en dårlig idé at forhindre det. Når man behandler årsagen til hosten, i de tilfælde man kan det, vil den forsvinde med tiden. Nogle gange skal man være tålmodig, da hosten kan vare ved i nogle uger efter fx en overstået infektion med virus eller en velbehandlet lungebetændelse med bakterier. Det er helt normalt.
Gode råd
Hvad kan man så gøre? Kølig luft kan hjælpe på hævelsen i luftvejene. Derudover kan det hjælpe, hvis barnet sover med hævet sengegærde. Hvis barnet er utilpas eller har feber, kan man give paracetamol efter vægt.
Hvornår skal man søge læge?
Hvis dit barn har en voldsom hoste med hvæsen, hvis dit barn bliver blegt og slapt eller får blå læber eller negle, har besværet tale eller åndenød i hvile, skal du søge akut lægehjælp.
Som med andre symptomer handler det om at kigge på sit barn og søge hjælp, hvis man føler sig utryg. Brug fx SAFE-cirklen til at vurdere dit barns almentilstand.
Kilder
Lægehåndbogen – astma hos børn
Forfatter: Camilla Palmquist (læge)
Opdateret af: Mimmi Torp (læge), april 2023, redigeret af Stine Schaldemose (læge)
