William på 6 år har kastet op, haft feber og ondt i maven i et døgn. Han bliver mere og mere dårlig og vil ikke lege og løbe rundt, som han ellers plejer. Han kan ikke rigtig sige, hvor i maven det gør ondt. I er bekymrede og ringer derfor til egen læge. Lægen vurderer hurtigt, at der er en risiko for, at William har blindtarmsbetændelse, og indlægger derfor William på hospitalet.
Ovenstående er en fiktiv case, men kunne sagtens være sket i virkeligheden.
Hvad er blindtarmsbetændelse, hvorfor får man det, og hvilke tegn skal man som forælder være opmærksom på?
Hvad er blindtarmen og hvorfor kan der gå betændelse i den?
Blindtarmen er et lille stykke tarm, som sidder i starten af tyktarmen, tæt ved overgangen mellem tyndtarm og tyktarm. Hos de fleste mennesker sidder blindtarmen i højre, nedre del af maven. Det er endnu ikke klart, hvilken funktion blindtarmen har. Men vi ved, at man faktisk sagtens kan undvære sin blindtarm.
Nogle gange kan der opstå en betændelse i dette lille stykke tarm, hvilket kaldes blindtarmsbetændelse eller appendicitis. Betændelsestilstanden kan for eksempel skyldes, at hulrummet lukkes til med afføring, og bakterierne får et godt miljø til at starte en infektion i. Infektionen sætter sig i væggen af blindtarmen.
Hvem får blindtarmsbetændelse?
Personer i aldersgruppen 10-30 år bliver oftest ramt af blindtarmsbetændelse, men også yngre børn og voksne kan få det. Omkring 10% af alle bliver ramt af sygdommen i løbet af livet.
Hvad er symptomerne på blindtarmsbetændelse?
Symptomerne hos børn og især mindre børn er ofte meget uspecifikke. De klassiske symptomer er:
- 1-2 dages smerter i maven. Smerterne Starter oftest omkring navlen og bevæger sig ud mod højre nedre del af maven. Som forælder skal du være opmærksom på, at det er særligt svært for mindre børn at angive smerternes lokalisation, og mavesmerterne vil være meget mere uspecifikke.
- Feber.
- Kvalme/opkastning.
- Børnene ligger ofte helt stille eller sidder stille hos forældrene og vil meget nødigt bevæge sig rundt.
Det kan være svært at vurdere, hvor sygt ens barn er, så hvis I som forældre er i tvivl, råder vi altid til, man ringer til egen læge eller vagtlægen og får barnet vurderet.
I kan også finde hjælp i vores SAFE!-cirkel her: SAFE!-cirklen
Hvordan behandles blindtarmsbetændelse?
I meget milde tilfælde kan betændelsen gå i sig selv igen og kræver ingen behandling. Men i de fleste tilfælde vil det kræve en operation, hvor blindtarmen fjernes. Dette gøres for at sikre, at der ikke går hul på blindtarmen (kaldet perforation). Hvis lægen er i tvivl , om det virkelig drejer sig om blindtarmsbetændelse, vil man i nogle tilfælde vælge at observere barnet i nogle timer. Nogle gange vil barnet få taget blodprøver for at se infektionstal, og få maven scannet. Men ofte bliver børnene ikke scannet eller får taget blodprøver, da mistanken om blindtarmsbetændelse stilles på baggrund af symptomer og lægens undersøgelse af barnet. Den endelige diagnose stilles under operationen.
Barnet får antibiotika inden operationen, og er der gået hul på blindtarmen, skal man fortsætte med antibiotika i et par dage efterfølgende.
Som udgangspunkt er blindtarmsbetændelse ikke farligt, da man nemt kan behandle sygdommen.
Operation:
Operationen foregår i fuld bedøvelse og er som udgangspunkt (og i næsten alle tilfælde) en kikkertoperation. Kirurgen vil lave 3 til 4 små huller i maven, som lukkes efterfølgende med en lille syning. Når kirurgen kigger ind i bughulen, vil kirurgen fjerne blindtarmen, hvis den er betændt. I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt at åbne bughulen. Kikkertoperationen er en mindre operation, og man kommer ofte hurtigt hjem igen efter operationen.
Kilder:
Kliniske retningslinjer fra Region Nordjylland: Aalborg Universitetshospital
Forfatter: Mette Hartmann Nonboe (læge)
Redigeret af: Maria Kirstine Wethelund (læge), Stine Schaldemose (læge)
