Dryp, dryp, dryp… ufrivillig vandladning rammer ikke kun ældre kvinder – det er faktisk en hyppig lidelse blandt kvinder i alle aldre. Alligevel søger mange ikke læge, fordi de synes det er flovt, der er nok alligevel ikke noget at gøre, og sådan noget jo kommer med alderen. MEN… der er noget at gøre! Læs videre for at lære mere om urininkontinens!
Urininkontinens – hvad er det?
‘Urininkontinens’ betyder ufrivillig vandladning og rammer mange. Næsten 8 ud af 10 kvinder oplever ufrivillig vandladning mindst én gang om året, og 2 ud af 10 kvinder har ufrivillig vandladning mindst én gang om ugen, men det er alligevel under halvdelen af alle kvinder med ufrivillig vandladning, der søger hjælp.
Måske du, eller en du kender, har oplevet det? Måske du ikke længere går til sport eller sociale arrangementer, fordi du er bange for at lugte af urin eller opleve en ufrivillig vandladning uden for hjemmet? Dette kan være en stor belastning at gå rundt og bekymre sig om, og derfor er det vigtigt at gøre noget ved det og søge hjælp.
Hvad er symptomerne?
Ufrivillig vandladning inddeles primært i to typer, men man kan også have en blanding af de to:
· Stressinkontinens er når man oplever utæthed for dryp eller små mængder urin ved host, grin, nys, løft eller anden fysisk aktivitet, der øger trykket i maven og på blæren.
· Urgency inkontinens er når man oplever utæthed med små mængder urin eller en fuld vandladning på grund af en pludselig meget stærk trang til at lade vandet. Typisk er det svært at holde sig indtil man når toilettet, også selvom det ikke er langt væk.
Hvorfor får man inkontinens?
Hvis du sidder og tænker, hvorfor netop du oplever ufrivillig vandladning, kan det være du genkender nogle af grundene herunder:
· Ved stressinkontinens er svækket muskulatur i bækkenbunden den grundlæggende årsag. Medvirkende eller forværrende årsager er blandt andet tidligere vaginale fødsler, kronisk hoste (fx på grund af rygning), kronisk forstoppelse, overvægt, østrogenmangel, tørre slimhinder i forbindelse med overgangsalderen eller nedsynkning af livmoderen eller blæren.
· Ved urgency inkontinens er der ofte ikke en helt klar årsag. Det kan bl.a. skyldes bivirkninger til medicin, infektioner i blæren eller høj alder. Derudover vil man også sikre, at der ikke er en anden bagvedliggende årsag, fx sukkersyge eller en nervesygdom, omend det er mere sjældne årsager.
Hvilke undersøgelser skal man igennem?
For at komme lidt nærmere hvilken type inkontinens du har, vil din læge formentlig gøre nogle af følgende ting:
· Spørge ind til dine symptomer
· Undersøge din urin for infektion
· Lave en gynækologisk undersøgelse
· Bede dig udfylde et væskevandladningsskema
Et væskevandladningsskema skal man udfylde over tre dage. Du skal udfylde, hvor meget du drikker, hvor mange vandladninger du har og hvor store de er, samt hvor mange små eller store utætheder du har. Det giver din læge et godt overblik over netop dét, du oplever. Der kan blive behov for at lave flere undersøgelser på sygehuset eller hos en speciallæge, men ofte vil din praktiserende læge kunne udrede og behandle dig.
Hvad kan jeg selv gøre?
Hvis du oplever ufrivillig vandladning, er det en god idé at snakke med din læge om det, da der ofte er forskellige ting, man kan gøre. Der er ingen grund til at gå rundt i flere år og småtisse i bukserne!
Noget af det, du selv kan gøre, er:
· Træne din bækkenbund med regelmæssige knibeøvelser
· Sørge for at lade vandet regelmæssigt
· Rygestop
· Undgå forstoppelse
Få mere inspiration og viden
Herunder kan du finde mere information om ufrivillig vandladning og en guide til træning af bækkenbundens muskler:
Sundhedsstyrelsens pjece om inkontinens
Patienthåndbogens vejledning om urinlækage hos kvinder
Patienthåndbogens guide til træning af bækkenbunden
GynZone app knibeøvelser
Læger formidler om urininkontinens efter fødslen
Kilder
Lægehåndbogen om stressinkontinens
Lægehåndbogen om urgency inkontinens
Forfatter: Læge Lene Lund Andersen
Redigeret af: Læge Mads Langager Larsen
Publiceringsdato: 23.11.2023
