Måske overvejer du at starte på en form for prævention. Eller måske har du allerede prøvet én slags, men ønsker at skifte til en anden. Men hvad skal man vælge? Hvad er forskellen på de mange muligheder? Det kan være lidt af en jungle at skulle finde hoved og hale i. Derfor kommer der her en oversigt, som forhåbentlig kan hjælpe dig med at blive lidt klogere.
Prævention uden hormon
Kondom kender de fleste. I bund og grund er et kondom et hylster, der sættes på penis, så sædcellerne ikke kan trænge op i livmoderen. Det beskytter både mod graviditet og kønssygdomme. Kondomer er billige og nemme at bruge.
Pessar er en ring af plastik og gummi, som placeres i skeden foran livmoderhalsen og forhindrer sædceller i at trænge op i livmoderen. Det skal placeres i skeden før samleje og skal blive siddende 6 timer efter. Et pessar koster 400-500 kr, men kan bruges i ca. 2 år.
Kobberspiral er en lille T-formet plastikspiral med kobber omkring sig, der sættes op i livmoderen af din læge, hvor den frigiver små kobberioner. Disse nedsætter sædcellernes evne til at bevæge sig samt forhindrer befrugtning af et æg. En kobberspiral koster ca. 300-500 kr. og kan blive siddende i 5-7 år. Der er dog den bivirkning, at en kobberspiral kan give kraftigere menstruationer, hvorfor kvinder med i forvejen kraftige menstruationer rådes til at vælge en anden form for prævention.
”Sikre perioder” tager udgangspunkt i kvindens naturlige cyklus, hvor man tracker ægløsningen og sørger for at ”time” samleje, så det ikke er oven i denne. Læs vores indlæg omkring ”naturlig prævention” for at lære mere.
Naturlig prævention – Trygge Kvinder blog – Læger Formidler
Prævention med hormoner
Overordnet findes der præventionsformer, som indeholder enten ét eller to hormoner.
Prævention med to hormoner
P-piller, p-ring og p-plaster indeholder alle hormonerne østrogen og gestagen. De beskytter mod graviditet ved at hindre ægløsning, gøre det sværere for en sædcelle at trænge gennem livmoderhalsen samt ved at ændre miljøet i livmoderen, så et eventuelt befrugtet æg ikke kan sætte sig fast.
P-piller har de fleste hørt om, da det er en meget populær præventionsform. Pillen skal tages dagligt enten med eller uden pause over 3-4 uger. P-piller kan også være et godt valg, hvis man døjer med kraftige og smertefulde menstruationer. Dog kan der være risiko for bivirkninger såsom hovedpine, kvalme, opkast, humørsvingninger og brystspændinger. Der er desuden en lille øget risiko for blodpropper. Derfor frarådes p-piller også til kvinder over 35 år, eller hvis man tidligere har haft en blodprop. P-piller må gerne tages under amning. Prisen for en pakke kan svinge, men koster 30 kr og op.
P-ring er en lille plastikring, der sættes op i skeden, hvor den skal sidde i 3 uger efterfulgt af 1 uges pause. Med en p-ring skal man ikke huske en pille hver dag. Frigivelsen af hormon sker lokalt i skeden, og derfor er der også typisk færre bivirkninger ved en p-ring, dog på nær en ekstra øget risiko for blodpropper sammenlignet med p-piller. P-ring anbefales ikke til ammende kvinder. Prisen for 3 ringe, dvs. til 3 måneder, er lige under 300 kr.
P-plaster sættes direkte på huden, hvorfra hormonerne fra plasteret trænger over i kroppen. Plasteret skal skiftes én gang om ugen i 3 uger efterfulgt af 1 uges pause. Et plaster kan være en fordel, hvis man har svært ved at huske at tage en pille hver dag. Risikoen for bivirkningerne er de samme som ved p-piller, dog er der også her en ekstra øget risiko for blodpropper end ved p-piller. P-plaster anbefales ikke til ammende kvinder. Prisen er lidt under 300 kr for 3 måneders forbrug.
Prævention med ét hormon
Minipiller, p-stav, p-sprøjte og hormonspiral indeholder kun ét hormon, gestagen. Gestagen beskytter mod graviditet ved at gøre det sværere for en sædcelle at komme gennem livmoderhalsen, hæmme ægløsning samt ændre miljøet i livmoderen, så et befrugtet æg ikke vil kunne sætte sig fast. Dog hæmmes ægløsningen ikke med minipiller og kun hos nogle kvinder ved hormonspiral.
Minipiller minder meget om p-piller i form, men for at sikre beskyttelse mod graviditet skal de tages på samme tidspunkt hver dag. Fordelen ved minipiller er, at de indeholder mindre hormon, og at de ikke øger risikoen for blodpropper. De kan derfor bruges af personer med risikofaktorer som f.eks. alder over 35 år. Dog er der risiko for bivirkninger som pletblødninger, ømme bryster og humørsvingninger. Minipiller kan anvendes under amning. Prisen ligger på 60-250 kr for 3 måneder.
P-stav er en lille plastikstav, der lægges under huden, typisk i overarmen, hvorfra der frigives små mængder hormon. Fordelen ved p-staven er, at man ikke skal huske at tage en pille. Ligesom minipiller er der ikke øget risiko for blodpropper, men der er ligeledes risiko for bivirkninger som uren hud, humørsvingninger, pletblødninger og brystspændinger. Kan anvendes under amning. En p-stav koster ca. 1000 kr og kan blive liggende i 3 år.
Hormonspiral er en lille t-formet plastikspiral, som sættes op i livmoderen, hvorfra den frigiver gestagen. Fordi hormonet frigives lokalt i livmoderen, er der færre bivirkninger. De hyppigste er pletblødninger, som kan forekomme i de første måneder, samt uren hud, humørsvingninger og brystspændinger. De fleste kvinder oplever mindre blødning, eller at menstruationen helt ophører med hormonspiral. Hormonspiral kan anvendes under amning. En spiral koster typisk omkring 1200 kr og kan blive siddende i 3-5 år afhængig af typen af spiral.
Generelt kan der være faktorer (alder, kroniske sygdomme, sygehistorie), der kan spille ind på, hvilken type prævention, der vil være det bedste valg for den enkelte. Tal med din læge om, hvilken type prævention, der vil være det rigtige for dig.
Få mere inspiration og viden
Find flere indlæg fra Læger Formidler om prævention på Trygge Maver bloggen, fx
Hormonel prævention og brystkræft – Læger Formidler
Sex og prævention efter fødslen – Læger Formidler
Myter om prævention og seksuelt overførte sygdomme mellem LGBT+ personer – Læger Formidler
Og/eller links til sider hvor læseren kan hente god information omkring emnet, f.eks.:
Patienthåndbogens præventionsvejledning
Sex og samfunds “viden om prævention”
Forfatter: Læge Louise Viktoria Mortensen
Redigeret af: Læge Mads Langager Larsen
Publiceringsdato: 08.02.2024
Kilder
Dansk Selskab for Gynækologi og Obstetriks vejledning “Kobberspiral”
Dansk Selskab for Gynækologi og Obstetriks vejledning “P-piller – generelt”
Dansk Selskab for Gynækologi og Obstetriks vejledning “P-ring”
Dansk Selskab for Gynækologi og Obstetriks vejledning “P-plaster”
Dansk Selskab for Gynækologi og Obstetriks vejledning “Gestagenspiral som kontraception”
