Alle fødsler er forskellige
Selvom alle fødsler er forskellige, har man defineret den “normale” fødsel. Det er mest af alt et redskab til jordemødre og læger. Dermed har man en guideline til hvornår man kan/skal gribe ind, hvis noget i forløbet afviger for meget fra det “normale”. Den normale fødsel er karakteriseret ved spontant indsættende veer startende omkring terminsdatoen, og hvor fødslen forløber uden komplikationer eller indgreb. Desuden er den karakteriseret ved, at det er barnets hoved, der kommer ud først og at barnet er sundt og raskt.
Fødslen starter
Livmoderen er en stor muskel, som gennem hele graviditeten øver sig på at trække sig sammen i ukoordinerede bevægelser. Når fødslen nærmer sig, bliver sammentrækningerne hyppigere og kraftigere, men så længe de er uregelmæssige kaldes de plukkeveer. Plukkeveer kan føles som menstruationsagtige smerter eller en murren i underlivet. En anden ting, der sker i tiden op til fødslen, er at livmoderhalsen begynder at modnes – dvs. den bliver kortere og blødere.
Fødslen er først rigtig i gang, når disse sammentrækninger i livmoderen (veerne) bliver regelmæssige og stiger i intensitet. En ve er livmoderens muskelceller, der trækker sig sammen i en koordineret bevægelse, som starter oppe fra toppen af livmoderen og bevæger ned imod livmoderhalsen. Det kan være svært at skelne plukkeveer fra rigtige veer, og det kan derfor være svært at vide præcist, hvornår fødslen er igang.
Herfra inddeles fødslen i forskellige faser. Overgangen mellem faserne er i virkeligheden meget glidende, og vil højst sandsynligt ikke føles så opdelt, som opstillet det herunder.
1. stadie (udvidningsfasen)
Starter fra den første ve til den fødende kvinde har åbnet sig helt – altså til livmoderhalsens åbning er udvidet til 10 cm i diameter. I den første del af fasen tager hyppigheden af veerne lige så stille til, imens livmoderhalsens åbning udvider sig til ca. 3-4 cm. Det tager normalt en førstegangsfødende 8-10 timer at nå hertil, men der kan være afvigelser, hvor det for nogen vil gå hurtigere og for andre langsommere. Er man flergangsfødende går det oftest betydeligt hurtigere. Herefter tager veerne til både i styrke, hyppighed og varighed, og udvidelsen af livmoderhalsen sker nu med ca. 0,5-1 cm i timen hos en førstegangsfødende. I takt med, at livmoderhalsen udvides, vil fosterhinderne som regel briste – hvis de ikke er bristet tidligere i forløbet (læs mere om vandafgang her).
I slutningen af dette stadie, vil barnet presse så kraftigt ned imod bækkenbunden og livmoderhalsen, at kvinden føler en stærk pressetrang, som kan minde om afføringstrang. Hvis man giver efter på denne pressetrang, inden livmoderhalsen er fuldt udvidet, risikerer man, at en lille kant af livmoderhalsen kan komme i klemme mellem barnet og bækkenet. Hvis det sker, kan kanten af livmoderhalsen hæve op, hvilket kan besværliggøre resten af fødslen. Det er derfor vigtigt, at man lytter til jordemoderen, hvis hun siger, at man skal vente med at presse – selvom trangen kan føles uimodståelig.
2. stadie (uddrivningsfasen)
Starter når livmoderhalsen er udvidet til 10 cm og slutter, når barnet er født. I dette stadie foregår nedtrængningen, hvor barnet bevæger sig ned igennem fødselskanalen. Når barnets hoved står på bækkenbunden, kan pressefasen gå i gang. Det er forskelligt hvor stor pressetrang der er fra ve til ve, og hvor mange gange kvinden kan presse på én ve. Når barnets hoved er født, skal man som regel vente på den næste ve, inden barnets krop kan fødes. Denne del af fødslen kan se skræmmende ud for en evt. partner eller pårørende, da barnet endnu ikke trækker vejret igennem munden, men derimod stadig får ilt gennem navlestrengen.
For en førstegangsfødende tager hhv. nedtrængningen og pressefasen normalt under 1 time (hos flergangsfødende ½ time). Men afhængigt af barnets stilling og om kvinden evt. har fået en epiduralblokade kan man acceptere at nedtrængningen tager længere tid (læs mere om epiduralblokade og smertelindring under fødslen generelt her).
3. stadie (efterbyrdsfasen)
Starter fra barnet er født og slutter når moderkagen med fosterhinderne er født, samt livmoderen har trukket sig tilstrækkeligt sammen igen. Moderkagen “fødes” som regel helt af sig selv inden for ca. 15-20 min efter barnets fødsel. Jordemoderen vurderer, om livmoderen har trukket sig sammen ved at mærke uden på maven. Det anbefales, at man får en indsprøjtning (som indeholder hormonet oxytocin) i låret for at sikre sig, at livmoderen trækker sig ordentligt sammen. Det forebygger en evt. kraftig blødning.
Jordemoderen vurderer også, om kvinden har blødt tilladeligt (tilladelig mængde er omkring 500 ml), og om der er sket nogle bristninger i skeden som skal syes.
Det er meget normalt at opleve “efterveer” (turvise sammentrækninger i livmoderen, som føles som veer) efter en fødsel, men hvis man oplever konstante smerter, skal man kontakte en læge eller en jordemoder.
Få mere inspiration og viden
På Læger formidler har vi en lang række indlæg der drejer sig om fødsel fx kroppen efter fødsel, efterfødselsundersøgelse, underkropspræsentation/sædefødsel, blødning efter fødslen, igangsættelse af fødsler der ikke spontant indsættende, vestimulerende drop, akut kejsersnit, fødselsdepression, sugekopfødsel, fødselsbristninger og meget, meget mere.
Forfatter: Læge Camille From Reese
Redigeret af: Læge, Louise Viktoria Mortensen
Publiceringsdato: 27.06.2024
Kilder
Bog: N. Uldbjerg, P. Damm og J. Jørgensen: Obstetrik – en grundbog, 1. udgave, 1. oplag, 2014
