I maj 2024 indgik en række partier en ny aftale, som vil ændre abortloven. Men hvilke ændringer er der egentlig tale om, og hvornår træder de nye regler i kraft? Læs videre og bliv klogere på den nye abortlovgivning.
Retten til fri abort blev indført i Danmark i 1973. Siden da har loven ikke gennemgået nogle ændringer, trods at de medicinske teknikker, teknologiske muligheder og fosterdiagnostikken har udviklet sig gevaldigt.
I Danmark har antallet af udførte aborter længe ligget på omkring 15.000 årligt. Langt størstedelen foretages tidligt i graviditeten. Ca 85 % af aborterne udføres ved medicinsk behandling, resten udføres kirurgisk.
Aftalerne
Overordnet omhandler de tre nye politiske aftaler, at grænsen for fri abort hæves fra udgangen af 12. graviditetsuge til udgangen af 18. graviditetsuge, at de 5 regionale abortsamråd samles til ét nationalt abortnævn og at 15-17-årige fremover kan få en abort uden indhentning af forældrenes samtykke.
Abortgrænsen hæves
Tilbage i 1973 blev langt de fleste aborter udført kirurgisk, så dengang lagde man sig fast på en øvre grænse for fri abort på 12. graviditetsuge, da abort herefter indebar en større risiko for komplikationer.
Man har nu valgt at hæve grænsen for fri abort fra udgangen af 12. graviditetsuge (dvs. 11 uger og 6 dage) til udgangen af 18. graviditetsuge (dvs. 17 uger og 6 dage). Man regner graviditeten fra sidste menstruations første dag, dvs. at den første blødningsdag i menstruationen før graviditeten regnes for graviditetens dag 1.
I Sverige har grænsen for fri abort siden 1996 været i 18. graviditetsuge, og det har ikke givet anledning til stigning i antallet af aborter, eller ændret på, hvornår i graviditeten de gennemsnitligt bliver foretaget.
Tidspunkt for abort
I 18. graviditetsuge vil resultaterne af 1. trimester scanningen og langt de fleste eventuelle opfølgende undersøgelser foreligge. Således vil gravide, som overvejer at få foretaget en abort på baggrund af fund ved scanning og eventuelle undersøgelser have mulighed for at handle på baggrund af resultaterne.
Med en grænse for fri abort i 18. graviditetsuge er der fortsat en betydelig margin op til levedygtighedsgrænsen, som er i 22. graviditetsuge (omend chancen for at overleve en fødsel i uge 22 er meget lille).
En abort i 12-18. graviditetsuge vil som oftest foregå ved medicinsk behandling, dvs. at kvinden får medicin, som stopper graviditetens udvikling, og får livmoderen til at trække sig sammen, så den kan tømme sig. Dette kan du i øvrigt læse mere om i Læger Formidlers indlæg om provokeret abort her og her!
Ifølge regeringens hjemmeside er grænsen for den fri abort valgt af hensyn til, at den sociale ulighed skal mindskes. Indtil nu har ressourcestærke gravide, som ønskede en abort efter 12. graviditetsuge, kunne tage til udlandet, hvor grænsen for den fri abort liggere senere end 12. graviditetsuge. Der er altså fra regeringens side et ønske om, at fri abort bør være lige for alle uanset socioøkonomisk status.
Nyt nationalt abortnævn
Som det er nu, skal man søge om tilladelse til abort ved et regionalt abortsamråd, hvis man ønsker en provokeret abort efter 12. graviditetsuge. Der findes aktuelt 5 regionale abortsamråd, som består af en speciallæge i gynækologi, en speciallæge i psykiatri eller socialmedicin og en socialrådgiver eller en jurist.
I den nye aftale er det besluttet at erstatte de fem regionale abortsamråd med ét nationalt abortnævn. Ifølge regeringens hjemmeside sker dette for at sikre en ensartet praksis for afgørelser om senabort i hele landet og dermed undgå regionale forskelle, som der tidligere har været rejst kritik af.
Abortnævnet skal kunne træffe afgørelse om tilladelse til abort efter 18. graviditetsuge.
15-17-årige skal kunne vælge selv
Hidtil har de 15-17-årige skulle have en forældretilladelse ved ønske om provokeret abort. I tilfælde af uenighed med forældrene har abortsamrådet kunne give tilladelse til abort uden forældrenes samtykke.
Med den nye aftale sænkes aldersgrænsen for fri abort, så den flugter med den seksuelle lavalder.
Ifølge regeringens hjemmeside opfordres der til at, unge mellem 15-17 år vejledes til at inddrage forældre eller værge i tilfælde af en abort – men at forældre/værge ikke skal informeres om en abort eller overvejelser herom, hvis den unge ikke ønsker det, eller tungtvejende hensyn til den unge i øvrigt taler derfor.
Lovændring
Aftalen er indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), SF, Enhedslisten, Radikale og Alternativet.
En gennemførelse af aftalen forudsætter en ændring af Sundhedsloven. Aftalepartierne er enige om at stemme for en sådan lovændring. Lovforslaget fremsættes i løbet af 2024/25 og træder i kraft d. 1. juni 2025.
Forfatter: Anna Elisabet Christensen, læge
Redigeret af: Emilie Vester Engel, læge
Publikationsdato: 4/10/2024
Kilder:
https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/nyheder/2024/abort_2023_170424
