Urinvejsinfektion hos gravide  

Mange gravide oplever øget tissetrang, men får man en urinvejsinfektion oveni, kan det blive endnu værre. Desværre er det ret almindeligt, at gravide får blærebetændelse. Den ændret hormonbalance og barnets trykken på urinvejene øger nemlig risikoen.  

Men hvad er blærebetændelse, og hvordan ved man, at man har det? Behøver man altid medicinsk behandling, eller kan man bare drikke en masse tranebærjuice? 

Læs med her og få svar på dette og meget mere.  

Hvad er en urinvejsinfektion? 

En urinvejsinfektion er en infektion i urinvejene, som består af urinrør, blæren, urinlederne og nyrerne.  

Man får oftest infektion i urinvejene ved, at bakterier, primært bakterier fra ens eget tarmsystem, bevæger sig op gennem urinrøret til blæren og evt. til nyrebækkenet. 

Langt de fleste har blot en blærebetændelse, som er afgrænset til infektion i blæren. Hvis bakterierne bevæger sig op til nyrebækkenet, kalder man det for nyrebækkenbetændelse.  

Urinvejsinfektion skal ikke forveksles med underlivsinfektion, som dækker over infektion i de indre kvindelige kønsorganer.   

Urinvejsinfektion i graviditeten er en hyppig tilstand og forekommer hyppigere hos gravide end ikke-gravide.  

Symptomerne på blærebetændelse i graviteten kan vise sig ved svie og smerte, når man tisser, hyppig tissetrang, smerter i den nederste del af maven og (tiltagende) plukkeveer. Ved nyrebækkenbetændelse kan man have smerter i maven, ryggen (flankerne) og have feber.  

Dog vil mange gravide slet ikke have tegn på blærebetændelse og det opdages derfor tilfældigt i forbindelse med en af de rutinemæssige urinprøver hos lægen.  

Er urinvejsinfektion farligt? 

Blærebetændelse er ufarligt i sig selv og fosteret tager ikke skade af det. Men uanset om man har symptomer eller ej, er det vigtigt at få behandlet sin blærebetændelse. En ubehandlet blærebetændelse kan nemlig udvikle sig til nyrebækkenbetændelse, som kan være en noget mere alvorlig sygdom.  

Nogle studier peger desuden på en lille risiko for for tidlig fødsel ved ubehandlet blærebetændelse, men denne risiko er meget lille for den enkelte gravide.  

Blærebetændelse behandles med antibiotika i 5-7 dage. Skulle du have en rest antibiotika liggende derhjemme fra tidligere sygdomstilfælde, er det vigtigt, du ikke selv starter behandlingen. Snak altid med din læge først, da valget af antibiotika afhænger af, hvilke bakterier der er i urinen, samt hvor langt du er i graviditeten.  

I visse tilfælde vil din læge anbefale en kontrol af urinen efter endt antibiotikakur.  

Gode råd om urinvejsinfektion i graviditeten:  

Er du i tvivl, om du har blærebetændelse i graviditeten? Snak med din læge, hvis:   

• Du har svie eller smerter når du tisser  

• Du har feber og ondt i maven eller i flanken   

• Du har mange/flere plukkeveer  

Så vil du som oftest blive bedt om at aflevere en tisseprøve til undersøgelse for bakterier.  

Hvad kan man gøre for at undgå at få blærebetændelse?  

• Sørg for at tømme blæren helt, når du tisser  

• Tør dig forfra og bagud med toiletpapir. Så minimerer du risikoen for, at bakterier fra endetarmen kommer ind i urinrøret  

• Sørg altid for at tisse kort tid efter endt samleje, da du så skyller bakterierne omkring urinrøret væk.  

Hvis du har blærebetændelse kan det – udover antibiotikabehandling – hjælpe at drikke rigeligt. Nogle studier tyder nemlig på, at man kan undgå gentagne blærebetændelse ved at drikke rigeligt med vand.  

Tranebærsaft er vel godt, eller…?  

Det er en myte, at tranebær hjælper mod blærebetændelse. Flere studier har undersøgt tranebærsaftens virkning, og ingen af dem har kunnet finde nogen effekt. Men det gør heldigvis ingen skade, så hvis du godt kan lide smagen, kan du sagtens drikke tranebærsaft alligevel.   

Vil du vide mere? 

Læs også gerne vores blogindlæg om GBS i graviditeten her.  

Kilder:  

www.sundhed.dk 

Forskningsstudier:  

– Ghouri et al, A systematic review of non-antibiotic measures for the prevention of urinary tract infections in pregnancy, BMC pregnancy childbirth, 2018  

– Abde M. et al, Association between asymptomatic bacteriuria in pregnancy and adverse pregnancy- and births outcomes. A systematic review, 2024 

Skrevet af: Læge og ph.d. Ida Donkin  

Redigeret af: Læge Anna Grynnerup  

Opdateret af Anna Elisabet Christensen, læge  

Redigeret af Louise Viktoria Mortensen, læge 

d. 13/02/2025 

Billede af Kyaw Tun fra Unsplash