Ofte er der store følelser på spil hos de små, og nogle børn kan blive så opkørte og græde så meget, at de glemmer at trække vejret. Det kan medføre, at barnet bliver helt slapt og måske endda får et krampeanfald. Det kan se meget voldsomt ud, og som forælder kan man blive meget forskrækket og tro, at barnet er ved at dø! Kramper er skræmmende, men affektkramper er heldigvis ikke farlige. Læs med og bliv klogere på emnet.
Hvad er affektkramper?
Affekt betyder, at man er i en opkørt følelsestilstand, f.eks pga. vrede eller frygt. Hos nogle børn kan det udløse, at de får det, der hedder affektkramper. Man inddeler affektkramperne i “blå” og “blege” affektkramper, fordi de udløses af noget forskelligt og ser forskellige ud. Anfaldene er ufrivillige – barnet kan altså ikke gøre for det.
De “blå” affektkramperer de mest almindelige. De udløses af vrede eller smerte, hvor barnet skriger så meget, at det kommer til at holde op med at trække vejret i op til 30 sekunder. Når barnet ikke trækker vejret, bliver blodet ikke iltet, hvilket kan gøre barnet blå i hovedet. Efter nogle sekunders ophør af ilttilførslen til hjernen, bliver barnet bevidstløst, slapt og kan i den forbindelse krampe kortvarigt. Disse er typisk rykninger i begge arme og ben. Kortvarige krampetrækninger er normalt i forbindelse med besvimelse, også hos voksne. Anfaldet varer kort tid, mindre end et minut, men kan føles som en evighed! Barnet kommer hurtigt til sig selv efterfølgende.
De “blege” affektkramper kommer ofte af smerte, frygt eller forskrækkelse og foregår ved samme mekanisme som gør, at nogle voksne besvimer, når de f.eks. ser blod. Barnet gisper eller skriger måske kortvarigt. En refleks får pludselig pulsen til at falde, blodkarrene til at udvide sig og blodtrykket til at falde. Så bliver barnet blegt, bevidstløst, slapt eller stift, og også her kan barnet kortvarigt krampe. Anfaldet er kort, typisk under et halvt minut. Efterfølgende kan barnet være træt.
Nogle børn kan også have anfald af både blå og blege affektkramper. Hyppigheden af anfaldene er meget forskellig. Nogle oplever det kun nogle få gange, og andre har anfald hver dag i en periode. Anfaldene af affektkramper starter som regel, inden barnet er fyldt 2 år, hos de fleste omkring 6-18 måneders-alderen. Hos en fjerdedel af børn med affektkramper er der andre i familien, der har haft det samme.
Er det farligt?
Det er ikke skadeligt at have de kortvarige affektkramper. Affektkramperne har ingen sammenhæng med epilepsi, og barnet har ikke øget risiko for at udvikle epilepsi efterfølgende. De fleste børn vokser fra det, senest inden skolealderen.
Hvis krampeanfaldet mod forventning ikke stopper hurtigt af sig selv, og barnet ikke bliver sig selv indenfor fem minutter, skal man ringe 112.
Hvad kan man selv gøre?
Hvis I er usikre på, om de kortvarige kramper er affektkramper, eller jeres barn ofte har anfald, så spørg jeres læge til råds. Lægen kan stille diagnosen på beskrivelsen af de karakteristiske anfald og udløsende faktorer. Hvis man har overskud til det, kan det være en god idé at filme et anfald. Det kan nemlig være svært at forklare, hvordan et anfald ser ud.
Hos nogle børn med mange anfald, har man set effekt af at give jerntilskud.
Hvis barnets anfald udløses af vrede, kan det nogle gange hjælpe at aflede barnet, inden de “glemmer” at trække vejret. Anfaldene er ufrivillige, men man kan som forældre forsøge at gøre mindst muligt ud af anfaldene overfor barnet og undgå at belønne barnet efterfølgende.
Det er godt at have kendskab til affektkramper, hvis det er noget, ens barn har. Så kan man (måske) bedre bevare roen, hvis der kommer et anfald.
Læs også vores indlæg om feberkramper.
Kilder:
Pædiatri – en illustreret lærebog, Lissauer og Clayden, FADL’s forlag
Skrevet af: Stine Foss (læge)
Opdateret august 2023: Mimmi Torp (læge), redigeret af Cecilie Clemmesen (læge) og Emili Kastoft (læge)
