Efter en lang graviditet og en fødsel står I endelig med det lille nye familiemedlem i armene. Har du et ønske om, at dit barn skal ammes, starter jeres ammerejse oftest umiddelbart efter fødslen, hvor barnet lægges til brystet. Hos nogle går ammeetableringen relativt problemfrit herfra, men mange oplever, at dét med amningen viser sig at være sværere, end de havde troet. Læs med i indlægget her, hvis du ønsker at blive klogere på amningens anatomi, de mulige udfordringer du kan støde på i starten af dit ammeforløb og få gode råd til, hvordan du bedst muligt forbereder dig på amningen op til – og efter fødslen.
Amningens anatomi
Kroppens forberedelse på amningen starter allerede under graviditeten. Før graviditeten er der ca. lige meget fedtvæv, som der er kirtelvæv i brystet. Det er kirtelvævet, der står for at producere mælken. I løbet af graviditeten ændrer det sig, så mængden af kirtelvæv fordobles. Du vil opleve, at dine bryster vokser, og at brystvorterne ændrer udseende, bliver større og mørkere. Desuden sker der en modning af nogle små kirtler på brystvorterne kaldet montgomoriske kirtler. Disse kirtler danner og udskiller duftstoffer, som hjælper det nyfødte barn med at finde brystet.
Under graviditeten og lige efter fødslen er mælkeproduktionen styret af et hormon, der kaldes prolaktin. Prolaktin stimulerer til mælkeproduktion. Prolaktin skal lige efter fødslen konkurrere med andre graviditetshormoner om pladsen, hvorfor mælkeproduktionen i starten er relativt begrænset. Niveauet af de konkurrerende hormoner falder dog umiddelbart efter fødslen, hvormed mælkeproduktionen begynder at stige. Man siger, at mælken “løber til”. Efter nogle dage ændrer brystets produktionen af mælk sig fra kun at blive styret af hormoner til at blive reguleret efter “udbud og efterspørgsel”. Der er dog stadig hormoner involveret i processen. Prolaktin stimulerer fortsat til selve produktionen af mælk, men også hormonet oxytocin spiller en rolle i amningen. Når barnet stimulerer brystvorterne, udskilles oxytocin i morens hjerne. Oxytocin starter herefter en nedløbsrefleks, som presser mælken ud af mælkekirtlerne ud mod brystvorten.
Den mælk der produceres umiddelbart efter fødslen kaldes råmælk eller kolostrum. Denne er gullig, tyk og koncentreret og findes kun i lille mængde. Kolostrum indeholder blandt andet gavnlige antistoffer fra mor. Efter nogle dage ændrer mælkens sammensætning sig dog, så den bliver mere rig på fedt og laktose. Den blivende mælk/modne mælk tilpasser sig barnets behov efterhånden som det vokser, således at forholdet mellem fedt, kulhydrat og protein ændrer sig.
Den gode ammeopstart
Man forsøger så vidt muligt at lægge barnet hud-mod-hud lige efter fødslen. Barnet er fra fødslen programmeret til at søge mod brystet og er (såfremt barnet ikke er født for tidligt) klar til at sutte. Det kan dog ikke altid lade sig gøre. Det betyder dog ikke, at man skal opgive amningen, men kan blot betyde, at man kan have brug for lidt ekstra hjælp til at komme godt i gang. Hvis mor ikke er i stand til at ligge med barnet lige efter fødslen, er hud-mod-hud kontakt med barnets anden forælder et rigtig godt alternativ.
At etablere amning kan være benhårdt arbejde. Mange føler, at de faktisk ikke laver andet end at amme de første mange uger efter fødslen. De vigtigste elementer i ammeopstartsfasen er tid og ro. Man anbefalede tidligere, at barnet skulle lægges til brystet ca. hver 3 time. Det er man nu gået væk fra og anbefaler nu, at barnet selv i høj grad får lov at styre ammehyppighed – og varighed. Som hovedregel får det nyfødte barn den mængde mad, det har behov for, når det ammes frit, da moren som regel producerer præcis den mængde mælk, barnet har brug for. Efterhånden som barnet bliver mere effektivt til at sutte, vil de fleste opleve, at hyppigheden og varigheden af amningerne falder.
Hyppige ammeudfordringer
Det gør ondt, når jeg ammer
De første dage, indtil mælken løber til, kan man opleve lidt ømhed i forbindelse med amning. Det er normalt. Dernæst er hovedreglen dog, at amning ikke skal gøre ondt! Hvis du oplever smerter eller sår i forbindelse med amning, er det tegn på, at noget er galt. Ofte vil det være barnets sutteteknik eller ammestillingen, der er problemet. Tegn på en god sutteteknik hos barnet er:
- Barnet har munden på vidt gab og godt fat omkring en god del af det mørke område omkring brystvorten og ikke kun selve brystvorten
- Læberne er krænget udad
- Hagen rører brystet og næsen er fri
- Barnet gør rytmiske sutte– og synkebevægelser, der kan ses at involvere kæbepartiet helt op til ørerne
Har du mistanke til, at barnet ikke sutter korrekt, kan du forsøge dig med forskellige ammestillinger, som kan hjælpe barnet til at få bedre fat om brystet. Har du smerter ved amning, er det dog vigtigt at du søger hjælp. Du kan søge råd og vejledning hos din sundhedsplejerske.
Får mit barn mad nok?
Det er en hyppig bekymring hos nybagte familier, om deres barn mon får mad nok. Som beskrevet kan langt de fleste mødre producere lige præcis den mængde mælk, deres baby har brug for. Et nyfødt barn taber sig forventeligt lige efter fødslen, men helst ikke mere end 10% af fødselsvægten. Efter vægttabet skal barnet dog gerne igen tage på. Vægtøgning er en vigtig parameter i vurderingen af, om dit barn er i trivsel. Der er dog også andre ting, man kan kigge på. Farven på barnets afføring skal ændre sig henover de første dage efter fødslen fra mørk mekonium til gule afføringer, når barnet er ca. 4 dage gammelt. Derudover skal barnet virke veltilpas og ikke konstant være urolig og utrøsteligt. Et veltilpas barn er vågent og opmærksomt og virker interesseret i at spise.
Det kan være fristende at supplere med modermælkserstatning for at sikre, at barnet spiser nok, og det kan i nogle tilfælde være nødvendigt. Supplering med modermælkserstatning vil dog lede til en mindre mælkeproduktion, idet barnet da mættes fra flasken og vil efterspørge mindre mælk fra mor. Dette leder derfor til at brysternes produktion over tid falder. Det vil derfor altid være en god ide at rådføre sig med professionelle, inden man begynder at supplere med modermælkserstatning.
Hvordan forbereder jeg mig bedst på at skulle amme?
Ligesom man forbereder sig på fødslen, kan det også være en fin ide, at have gjort sig nogle tanker om amning. Første skridt er naturligvis at beslutte, om man overhovedet ønsker at amme. Det er vigtigt at understrege, at det er okay at vælge amningen fra. Det vigtigste er dog, at man træffer beslutningen på et oplyst grundlag. Du kan rådføre dig omkring amning med din jordemoder under graviditeten, hvis du eks har dårlige erfaringer fra tidligere ammeforløb.
Selvom det er kvinden, der ammer, ved man, at partneren også spiller en stor rolle for, om amningen lykkedes. Mange partnere kan have vanskeligt ved at definere deres rolle. I starten kan de støtte ved at sørge for, at den ammende sidder i en behagelig ammestilling, hente vand og mad til den ammende og kan også hjælpe med at få barnet lagt ordentligt til brystet. Der er altså en masse fysiske ting, man kan hjælpe med. Vigtigst er dog den moralske opbakning og støtte.
Få mere inspiration og viden
Find flere indlæg fra Læger Formidler om tiden op til og efter fødslen på Trygge Maver bloggen eller lyt til Trygge Maver Podcasten.
Du kan desuden lytte til vores podcast-serie Tryg-amning, der bla. omhandler den gode ammeopstart.
Du kan desuden hente god information om amning på følgende hjemmesider:
Forfatter: Læge Jeanett Nielsen
Redigeret af: Læge Mads Langager Larsen
Kilder:
Amning – en håndbog for sundhedspersonale
