Astma hos børn

Host, host, host! Alle forældre ved, hvor trætte både barn og forældre kan blive efter en gang forkølelse med snot og hoste. Men har du oplevet, at dit barn hoster i flere uger, hver gang det er forkølet? Eller bliver I vækket af hoste fra børneværelset om natten – også når barnet ikke er forkølet? I så fald kan det være tegn på astma. Hvis det er tilfældet, findes der heldigvis god behandling, og mange børn kan blive helt fri for symptomer. 

“Astma” går under mange navne… 

Du har sikkert hørt om astma. Måske har du også hørt om småbørnsastma, astmatisk bronkitis eller anstrengelsesudløst astma? En masse forvirrende begreber, som i bund og grund dækker over den samme sygdomsmekanisme og behandling. ‘Astmatisk bronkitis’ bruges om astma hos småbørn, mens ‘børneastma’ eller bare ‘astma’ gælder de større børn. ‘Anstrengelsesudløst astma’ er, som navnet antyder, astmasymptomer, der udløses af fysisk aktivitet. 

I dette indlæg kan du læse mere om astma hos børn over 3 år. Vil du læse om astmatisk bronkitis, også kaldet småbørnsastma, kan du læse vores tidligere indlæg her. 

Hvad er astma og hvorfor får barnet det? 

Astma er en kronisk tilstand i luftvejene. Slimhinderne i luftvejene hæver op, der dannes sejt slim, og luftvejene bliver snævre. Det gør alt sammen, at passagen af luft er mindre og resulterer i bl.a. hoste, pibende vejrtrækning og åndenød. Luftvejene er desuden mere følsomme og reagerer nemmere på f.eks. tobaksrøg, pollen, dyrehår og andre allergener. 

Astma hos børn er ret almindeligt. Det er den hyppigste kroniske sygdom blandt børn og den hyppigste årsag til, at børn bliver indlagt på hospitalet. Blandt småbørn ses astma hos 15-20% og i skolealderen hos omtrent 10%. Med alderen vokser flere heldigvis fra det, og det er omkring 3% blandt voksne som har astma. 

Man kender ikke hele årsagen til astma. Man ved dog, at genetik sammen med en række af andre forskellige faktorer, spiller en stor rolle, når det kommer til udviklingen af astma. Hvis en eller begge forældre har astma, eller hvis barnet har børneeksem og/eller pollenallergi, er der større risiko for at barnet udvikler astma. Man mener også, at bl.a. passiv rygning og luftforurening kan være medvirkende årsager til astma. 

Hvornår skal man mistænke astma? 

Hoste er det mest almindelige symptom på astma. Typisk er der hoste om natten og ved anstrengelse, f.eks. når barnet er fysisk aktiv. Det kan også være i forbindelse med grin eller gråd. Hosten lyder ofte tør, men kan også være med let slimet opspyt.  

Børn med astma som bliver forkølede, vil ofte hoste i længere tid end andre. Hosten kan vare ved i flere uger – også efter en simpel forkølelse.  

Nogle børn bliver lettere forpustede og føler, at de har svært ved at få vejret. Barnet kan også opleve at få pibende eller hvæsende vejrtrækning, hvilket også kendetegner astma, men ikke altid opleves af barnet.  

Hvis dit barn hoster om natten og ved anstrengelse, eller hvis barnet igen og igen har forkølelser med langvarig hoste, kan det være fint at tage en snak med lægen om astma. 

Hvad gør lægen og hvad er behandlingen? 

Lægen vil lytte til symptomerne og undersøge barnet. Hos større børn kan man undersøge lungefunktionen med en test. Det er dog hovedsageligt symptomerne, der gør at lægen kan stille diagnosen. Nogle gange udskriver lægen astmamedicin i en periode for at se, om det hjælper, og om symptomerne kommer igen, når barnet stopper med medicinen.  

Astma er en kronisk sygdom, men børn der behandles rigtigt, kan ofte fungere på lige fod med deres jævnaldrende Der findes overordnet to slags astmamedicin: Forebyggende medicin (primært binyrebarkhormon/steroid) og anfaldsmedicin, som bruges hvis barnet får besværet vejrtrækning fx under en virus med hoste. Begge typer medicin skal inhaleres og har få bivirkninger. Kun ved svær astma er det nødvendigt med tabletbehandling.  

Hvad kan du selv gøre for dit barn med astma? 

Børn med astma har brug for deres medicin. Det vigtigste, du kan gøre, er derfor at sørge for, at barnet får medicinen. Sørg for, at du og dit barn har styr på teknikken, så barnet får den rigtige dosis. Hvis du er i tvivl, kan I få hjælp hos lægen.  

• Undgå de ting, I oplever, forværrer astmaen – f.eks. tobaksrøg, dyrehår, pollen mfl. 

Husk, at fysisk aktivitet er lige så godt for børn med astma som alle andre, så lad endelig dit barn lege og deltage i aktiviteter med kammeraterne. Hvis I oplever det forværrer astmaen, kan I gå til lægen og få hjælp til at justere medicinen. 

Vidste du, at… 

Det kan være svært at opdage astma hos børn? Indimellem ser man, at barnet “skjuler” sine symptomer ved at undgå situationer, som forværrer astmaen. Det kan f.eks. være ved at foretrække mere stillesiddende lege eller altid at vælge at stå på mål i fodboldkampene. Barnet gør det ikke bevidst, men tilpasser sig, så det oplever færrest muligt gener.  

Faresignaler – hvornår skal jeg søge akut hjælp? 

• Barnet har får det ikke bedre på anfaldsbehandlingen med inhalationsmedicin 

• Der kommer flere anfald efter hinanden  

• Barnet udvikler dybe “indtrækninger” eller bliver stille og blegt  

Er du nysgerrig på mere?

Du kan lytte til vores podcast om astma hos børn, hvor vi interviewer to eksperter på området. 

Læs eventuelt vores indlæg om astma hos småbørn. 

Du kan se en video, der viser, hvad der sker i lungerne, når man har astma. 

Du kan også besøge Dansk BørneAstma Centers hjemmeside, hvor du finder mange relevante oplysninger og den nyeste forskning inden for området. 

Kilder

Lægehåndbogen: Astma hos børn  

Patienthåndbogen: Astma hos børn  

Dansk BørneAstma Center: https://bornogastma.dk 

Forfatter: Julie Boesgaard Ribberholt (læge) 

Redigeret af: Maj Ósk Bruun Stangegård (læge) og Cecilie Clemmensen (læge)  

Billede af: ”Bermix Studio” fra Unsplash