Autisme hos børn og unge
Nogle forældre oplever, at deres barn skiller sig ud. Måske leger de anderledes, reagerer stærkere på lyde eller har sværere ved at forstå og indgå i sociale relationer. Som forældre kan det være svært at vide, om det er noget, man skal reagere på eller om man skal se tiden an. Generelt er der ikke grund til bekymring, hvis barnet trives, udvikler sig som forventet og fremstår glad. Men hvis du som forælder er bekymret, kan det være en god idé at høre, hvordan andre voksne i dit barns liv oplever dit barn, f.eks. familiemedlemmer eller pædagoger.
I dette tirsdagsindlæg dykker vi ned i, hvordan autisme hos børn og unge kan optræde, mulige tegn på autisme, og hvad man som forælder kan gøre, hvis man får mistanken om at ens barn kan have autisme.
Hvad er autisme?
Autisme kaldes også for autismespektrum forstyrrelser eller på fagsprog for gennemgribende udviklingsforstyrrelser. At autisme beskrives som en lidelse på et spektrum henviser til, at autisme kan se ud på mange måder, at man kan have udfordringer på forskellige områder og i varierende grader.
At autisme beskrives som gennemgribende henviser til, at tilstanden er altomfattende. Det betyder, at det både berører måden børn sanser, forstår og begår sig i verden på.
Omkring 2 % af befolkningen opfylder kriterierne for en autismespektrum forstyrrelse. De fleste får stillet diagnosen i barndommen, men omkring 20% får først stillet diagnosen som voksen.
Hvad er symptomerne på autisme?
Børn med autisme er meget forskellige. Alligevel vil der oftest være nogle typiske ting, der kan gå igen hos børn og unge med autisme:
- De kan have svært ved at begå sig i sociale sammenhænge. Det kan fx ses ved, at det er svært for barnet at lege med jævnaldrende.
- De kan have tendens til at forstå ting på en meget konkret og faktuel måde, hvorfor barnet kan have svært ved at forstå ironi og humor.
- De kan have meget intense eller snævre interesser f.eks. maskiner, insekter eller et særligt univers.
- De kan have særlige stereotype bevægelser, fx “basken” med hænder i luften, på fagsprog kaldet mannerismer.
- De kan have udfordringer med at kommunikere. Det kan vise sig ved forsinket udvikling af sproget eller ved, at barnet fx har svært ved at give udtryk for egne behov eller følelser.
- De kan oftere end andre børn have svært ved at regulere følelser. Nogle kan hurtigt blive vrede, kede af det eller frustrerede. Barnet kan have svært ved at forstå, hvis ting bliver ændret, eller hvis en situation ikke er, som barnet havde forventet.
Hvordan får man diagnosen autisme?
For at få stillet diagnosen autisme, skal barnet udredes i børne- og ungdomspsykiatrien eller ved en privatpraktiserende børne- og ungdomspsykiater. Henvisning til børne- og ungdomspsykiatrien går typisk gennem Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i kommunen og i enkelte tilfælde via egen læge.
Hvorfor har nogle børn og unge autisme?
Autisme er medfødt, men der er ikke én klar årsag. Der er fundet flere forskellige gener, der kan være medvirkende til at øge risikoen for, at barnet får autisme. Desuden kan en række faktorer under graviditeten øge risikoen for, at barnet udvikler autisme. Oftest kan man ikke udtale sig om, hvilke gener eller hvilke miljømæssige faktorer, der er årsagen hos det enkelte barn. Der findes enkelte medfødte, arvelige genetiske syndromer, hvor der også kan ses autistiske symptomer.
Hvad kan man gøre?
Den primære behandling af autisme består af pædagogiske tiltag og at tilpasse de rammer barnet er i. Alle børn er forskellige og autisme kan se ud på lige så mange forskellige måder. Derfor vil det være meget forskelligt hvad det enkelte barn har brug for, for at kunne trives bedst muligt og støttes i deres fortsatte udvikling og selvstændighed. Der findes forskellige tiltag, der for mange børn med autisme vil kunne gøre dagligdagen lettere. Det kan fx være faste rutiner og vaner, mindre børnegrupper, få kendte voksne, forudsigelighed og ro – for blot at nævne nogle eksempler. Nogle børn vil også have gavn af at få visuel hjælp f.eks. med piktogrammer eller skemaer. Det er en god ide at tale med de øvrige voksne i barnets liv fx pædagoger, om hvad der fungerer bedst for det enkelte barn.
Der findes ikke en medicinsk behandling af autisme. Nogle børn og unge med autisme kan dog have brug for medicinsk behandling af specifikke symptomer, som relaterer sig til autismen. Det kan fx være udfordringer med søvn, hvor øvrige tiltag ikke har været tilstrækkelige, eller angst eller depression der bliver så omfattende at man må overveje medicin. Dette foregår via børne- og ungdomspsykiatrien.
Når et barn har en autisme diagnose er det vigtigt at man kigger på det enkelte barn og ud fra barnet indretter og tilpasser hverdagen for at tilgodese barnets trivsel bedst muligt. Der findes konkrete tips og råd til dette i denne vidensguide fra Region Hovedstaden.
Kilder
Autismespektrumforstyrrelser hos børn og unge – Patienthåndbogen på sundhed.dk
Autismespektrumforstyrrelser hos børn og unge – Lægehåndbogen på sundhed.dk
Viden om – Autisme – Småbørn i alderen 3-8 år, Børne- og Ungdomspsykiatrisk center, Region Hovedstaden
Billede af ivabalk på Pixabay.com
Skrevet af Johanne Villars Lolck (læge), marts 2025
Redigeret af Malene Toft (læge), Mette Soelberg Schjødt (læge) og Maria Kirstine Wethelund (læge), marts 2025
