Har du som gravid fået undersøgt din blodtype hos din egen læge? Og hvorfor vil sundhedspersonalet gerne kende din blodtype, når du er gravid? Det skyldes, at gravide i nogle tilfælde kan danne antistoffer mod fosterets røde blodceller – en proces kaldet blodtypeimmunisering. Læs med her og bliv klogere på, hvordan og hvorfor blodtypeimmunisering opstår og hvordan det forebygges og behandles.
Hvad er blodtypeimmunisering?
De røde blodlegemer udgør hovedparten af de celler, vi har i blodet, og deres vigtigste opgave er at transportere ilt fra lungerne og ud til alle dele af kroppen. På overfladen af de røde blodlegemer findes en gruppe proteiner kaldet antigener, som kroppens immunforsvar bruger til at kende forskel på kroppens egne celler og fremmede celler. Immunforsvaret danner antistoffer, som er specifikke for ”det fremmede” antigen og som binder sig til antigenet. Når et antistof binder sig til et antigen, udløses en immunologisk proces kaldet immunisering. Når denne immunisering sker i blodet på baggrund af blodtype-antigener, kaldes det blodtypeimmunisering. Den hyppigste form for blodtypeimmunisering er rhesus-immunisering og skyldes forskellige blodtyper. Hvis man har rhesus-antigener på overfladen af sine røde blodlegemer er man rhesus-positiv, og hvis man ikke har rhesus-antigener på overfladen af sine røde blodlegemer er man rhesus-negativ. Det er medfødt, om man er rhesus-positiv eller -negativ.
Rhesus-negative gravide
Hvis man er rhesus-negativ og er gravid med et foster, som er rhesus-positiv, kan man danne antistoffer mod fosterets rhesus-positive-antigener. Det kræver, at den rhesus-negative gravide udsættes for fosterets rhesus-positive blod. Det kan f.eks. ske under graviditeten i forbindelse med små, tilfældige blødninger i moderkagen, hvor en smule af fosterets blod overføres til moderens blod. Det kan også ske i forbindelse med fødslen, da der ofte under fødslen forekommer en lille blødning fra foster til moderen, som således kan udvikle rhesus-antistoffer efter fødslen.
Hvis kvinden bliver gravid igen senere med endnu et rhesus-positivt foster, kan disse rhesus-antistoffer passere over moderkagen og angribe fosterets røde blodlegemer. Fosterets røde blodlegemer ødelægges kan herved ødelægges og fosteret kan få blodmangel.
Hvordan forebygges rhesus blodtypeimmunisering?
Hvis en rhesus-negativ gravid får taget blodprøver, som viser, at hun bærer et rhesus-positivt foster, men ikke har dannet antistoffer, kan man forebygge rhesusimmunisering. Det gøres ved en indsprøjtning, der kaldes ”anti-D” og som gives omkring graviditetsuge 29 samt igen inden for 72 timer efter en fødsel. Alle rhesus-negative gravide, som efter 8. graviditetsuge eller mere har haft en abort (spontan eller provokeret), en graviditet uden for livmoderen eller slag/stød mod maven, tilbydes også forebyggende ”anti-D”. Der er ingen bivirkninger for barnet ved anti-D indsprøjtningen.
Hvordan behandles rhesus blodtypeimmunisering?
Hvis en rhesus-negativ gravid udvikler antistoffer i løbet af graviditeten vil man undersøge hvor meget antistof, der er dannet. Ved høje niveauer af antistof vil den gravide følges med hyppige ultralydsscanninger, hvor man vil holde øje med tegn på blodmangel hos fosteret. Hvis barnet udvikler tegn på blodmangel, kan den gravide tilbydes en blodtransfusion til fosteret gennem navlesnoren ved hjælp af ultralyd. Blodtransfusionen skal nogle gange gentages i løbet af graviditeten.
Hvis en rhesus-negativ gravid har antistoffer i blodet allerede ved første graviditetsundersøgelse ved egen læge, vil man umiddelbart efter bestemme blodtypen på fosteret. Hvis fosteret er rhesus-positivt vil man planlægge hyppigere ultralydsscanninger for at holde øje med om barnets udvikler tegn på blodmangel. Der tages regelmæssige blodprøver for at holde øje med mængden af antistoffer i moderens blod. Barnets kan også her behandles med blodtransfusion om nødvendigt.
Hvor hyppig er rhesus-immunisering i graviditeten?
Rhesus-immunisering er heldigvis meget sjældent i Danmark. Tidligere opgørelser viser, at der var omkring 100 tilfælde årligt, hvoraf kun 10 var alvorlige og krævede blodtransfusion til barnet. Der findes ikke nyere tal, der viser hyppigheden efter indførelsen af det udvidede forebyggelsesindsats, som vi har i dag, men man regner med, at forekomsten er meget lav.
Få mere inspiration og viden
Find flere indlæg fra Læger Formidler om tiden op til og efter fødslen på Trygge Maver bloggen eller lyt til Trygge Maver Podcasten.
Eller er det måske den lille der er syg? Så lyt til Trygge Forældre podcasten eller se indlæg på Trygge Forældre Infobloggen.
Kilder
Sundhedsstyrelsen: www.sst.dk
Forfatter: Læge Mette Thunbo
Opdateret af: Julie Milbak
Redigeret af: Margit Bistrup Fischer, Læge
