Har du husket at bestille tid til dit barns børneundersøgelse? I denne uge giver vi jer et overblik over børneundersøgelsernes formål og indhold – og en oversigt over, hvornår de finder sted. Hvis du som forælder sætter dig ind i undersøgelserne og er tryg ved situationen, smitter det sandsynligvis af på dit barn, så I sammen får en god oplevelse ved lægen.
Hvorfor laver vi børneundersøgelser?
I Danmark tilbydes alle børn 7 børneundersøgelser hos den praktiserende læge inden for barnets første 5 leveår. Børnene tilbydes samtidig at deltage i et børnevaccinationsprogram.
Formålet med undersøgelserne er at sikre, at barnet er sundt og raskt ved at vurdere, om barnet trives og udvikler sig alderssvarende. Hvis lægen ved undersøgelsen får mistanke om sygdom eller mistrivsel hos barnet, laver lægen i samarbejde med familien en plan for, hvordan og hvornår der skal følges op. Ved behov kan den praktiserende læge også henvise til f.eks. en børnelæge eller en anden speciallæge.
Ved børneundersøgelserne er der også mulighed for at tale om noget af det, der bekymrer, udfordrer eller fylder hos forældrene. Forældrene kan også benytte børneundersøgelsen til at drøfte med lægen, hvis der er bekymringer eller bemærkninger fra pædagogerne i barnets institution eller dagpleje. En sidegevinst ved børneundersøgelserne er også, at barnet lærer, hvad det vil sige ”at gå til lægen” og forhåbentlig får en god oplevelse. På den måde bliver der etableret en tryg og velkendt relation mellem læge, barn og forælder til næste gang, barnet skal lade sig undersøge i tilfælde af sygdom.
Hvad undersøger lægen til en børneundersøgelse?
Det er vigtigt at være opmærksom på, at det er forskelligt fra læge til læge, hvad der foregår til de enkelte børneundersøgelser, så det nøjagtige undersøgelsesprogram kan variere.
Forældresamtalen er en væsentlig del af børneundersøgelserne, og lægen tager oftest udgangspunkt i forældrenes bekymringer og glæder. Hos de yngste børn indgår typisk emner såsom amning og flaske, søvn, tandfrembrud, spisevaner og sikkerhed i hjemmet. Hos de større børn kan det være emner såsom selvhjulpenhed og socialt samspil i familien og med jævnaldrende. Hos de ældste kan man f.eks. drøfte om barnet er parat til skolestart. Men det kan sagtens være andre emner, man vælger at tage op. Det er også normalt, at lægen vil høre, om der har været nogen væsentlig eller alvorlig sygdom hos barnet siden sidst.
Lægen vil ved alle børneundersøgelser vurdere, om barnet er i trivsel – både gennem samtalen med forældrene og gennem selve undersøgelsen af barnet. Barnet får derfor altid målt højde, vægt og (for mindre børn) hovedomfang, og herudfra kan lægen vurdere om barnet følger sine vækstkurver. Hvis barnet følger sine vækstkurver, siger man, at barnet er i trivsel.
Lægen vil også ved alle børneundersøgelser vurdere, om barnet udvikler sig alderssvarende. Dette gøres ved hjælp af såkaldte milepæle. Det er dog vigtigt at huske på, at børn udvikler sig forskelligt og nogen børn langsommere end andre – og det er HELT normalt. Derfor er milepælene kun retningsgivende. Lægen vil spørge ind til de motoriske, sproglige og sociale egenskaber, og måske lave nogle små tests afhængig af barnets alder – f.eks. om baby kan holde hovedet, eller om det større barn kan gribe en bold, hoppe på et ben eller lyne en lynlås. Nogen børn kan være meget generte eller stille ved lægen, og det er derfor ikke sikkert, at barnet har lyst til at vise alle de ting det kan, når det er hos lægen – men det vigtigste er jo naturligvis, hvad barnet kan derhjemme.
Lægen plejer også på de helt små børn at lytte på hjertet og lungerne, måske trykke i maven og kigge i ørerne. Når barnet bliver omkring 3 år, vil lægen forsøge at undersøge synet. Det foregår med en synstavle med figurer i forskellige størrelser. Det er ikke altid nemt at få barnet til at samarbejde, men det er selvfølgelig vigtigt at finde ud af, om der er udfordringer med synet. Her øver barnet sig, og hvis det ikke lykkes, prøver man igen ved næste børneundersøgelse, hvis der i øvrigt ikke er mistanke om synsproblemer. Når barnet bliver 4-5 år, vil lægen også undersøge hørelsen.
Hvornår er der børneundersøgelser og vaccinationer?
| Alder for børneundersøgelse | Vaccine |
| 5 uger | |
| (3 måneder) – kun vaccination | Ja |
| 5 måneder | Ja |
| 1 år | Ja |
| (15 måneder) – kun vaccination | Ja |
| 2 år | |
| 3 år | |
| 4 år | Ja |
| 5 år | Ja |
| (12 år) – kun vaccination | Ja |
| (12 år og 5 måneder) – kun vaccination | Ja |
Husk, at I selv skal bestille tid hos lægen! Det er ikke unormalt at forældrene glemmer børneundersøgelsen ved barnets 2. og 3. leveår, fordi der ikke gives vaccinationer i forbindelse med undersøgelsen.
Der sker dog intet ved, at en børneundersøgelse foretages lidt før tid eller udskydes lidt. Så bliv ikke stresset, hvis næste ledige tid er om flere uger, eller hvis I må udskyde undersøgelsen pga. almindelig sygdom hos barn, forælder (eller læge) eller pga. ferie.
Hvordan forbereder du bedst dig selv og dit barn?
Det kan for mange børn være rart at vide, hvad der skal ske hos lægen. Derfor kan det være en rigtig god idé, at du som forælder sætter dig ind i, hvad formålet med undersøgelserne er, hvad de indebærer, og om barnet skal vaccineres i samme omgang. Hvis du er tryg ved situationen, bliver dit barn det sandsynligvis også.
Du kan læse vores tidligere indlæg her om, hvordan du bedst forbereder dit barn på undersøgelsen. Her linker vi bl.a. til videoen og børnesangen “Hos lægen med Popsi og Krelle”, som er lavet i samarbejde med Læger Formidler for at afdramatisere lægebesøget gennem musik og sang.
Hvad med børnevaccinationerne?
Læs mere i vores tidligere indlæg om, hvorfor børnene bliver vaccineret. Vil du vide, hvornår barnet vaccineres for hvad, kan du finde en oversigt her. Har du brug for gode råd til at hjælpe dit barn bedst muligt igennem et stik, kan du læse vores tidligere indlæg om dette her.
Kilder
Patienthåndbogen (Børneundersøgelser)
Patienthåndbogen (Børns udvikling, milepæle)
Foto: Derek Finch fra Unsplash
Forfatter: Malene Toft (læge), oktober 2020
Opdateret af: Sara Pind Pilegaard (læge), oktober 2024
Redigeret af: Mette Soelberg Schjødt (læge), oktober 2024 og Julie Boesgaard Ribberholt (læge), oktober 2024
