Ud af det blå bliver du pludselig feberramt. Du har kulderystelser og er utilpas. Dit ene bryst er måske lidt mere spændt end det plejer. Måske er det en brystbetændelse, der er ved at komme snigende? Du husker noget med at man skal massere og tømme brystet grundigt ved udpumpning. Men er det nu stadig det, der anbefales ved mistanke om en brystbetændelse? Der er netop kommet nye opdaterede vejledninger om forebyggelse og behandling af brystbetændelse. Læs med nedenfor og bliv klogere på de forskellige former for brystbetændelse, hvad du selv kan gøre for at forebygge det, og hvornår du skal søge læge.
Typer af brystbetændelse
Brystbetændelse i et eller begge bryster er den hyppigste betændelsestilstand i barselsperioden, og er ofte en udfordring i et ammeforløb. For alle typer af brystbetændelser indebærer det ofte, at et velafgrænset område i brystet bliver rødt, varmt, hævet og smertefuldt. Der kan tilkomme feber og utilpashed. Det er ikke helt unormalt, at det kan føre til ammestop på grund af alle de komplikationer, det kan medføre. Ordet ”betændelse” forbinder de fleste med bakterier. I kroppen kan der dog godt være en betændelsestilstand, som ikke skyldes bakterier, men en reaktion fra immunforsvaret på grund af en irritation i det pågældende væv. Dette kaldes inflammation.
Brystbetændelse dækker altså over en bred vifte af tilstande i brystet:
- Mælkestase/cyste (hulrum med ophobning af mælk – uden bakterier)
- Byld (hulrum med ophobning af mælk – med bakterier)
- Inflammatorisk brystbetændelse (hævelse, smerter, rødme, varme – uden bakterier)
- Bakteriel brystbetændelse (hævelse, smerter, rødme, varme – med bakterier)
Man kan have lignende symptomer som ved brystbetændelse, når mælken løber til de første dage efter fødslen. Dette sker typisk på 3.-5. dagen, men især ved kejsersnit ser man også, at det kan komme lidt senere. Her vil begge bryster være hævede og ømme. Tilløb af mælken vil sjældent føre til brystbetændelse.
Årsager til brystbetændelse
Brystbetændelse opstår ofte på grund af indsnævrede mælkegange som følge af mælkeoverproduktion med eller uden en ubalance af bakterierne i mælkegangene (alle har en vis mængde bakterier i deres brystmælk). Årsagen til overproduktionen kan være mange og kan være en kombination af flere faktorer, som man ofte ikke selv er herre over.
Der er øget risiko for at udvikle brystbetændelse hvis:
- Du har tendens til overproduktion/mælken fjernes ikke tilstrækkeligt fra brystet (kan ses ved dårlig sutteteknik, sår på brystvorterne, udpumpning, for lang tid mellem amningerne, for stram BH eller ved brug af ammebrikker)
- Du har en ubalance i bakterierne i din mælk
- Du har fået antibiotika under graviditet og/eller fødsel
Forebyggelse af brystbetændelse
Ved at undgå ovennævnte årsager kan man være med til at forebygge en brystbetændelse. Derudover kan følgende være en god idé:
- Tilpas udpumpning: forsøg kun at amme/udpumpe efter barnets behov. Mælkeproduktionen styres nemlig af en feedback-mekanisme og jo mere brystet tømmes for mælk, jo mere vil brystet forsøge at producere.
- Undgå dybdegående massage: hvis du mærker mælkeknuder/mælkestase kan for hård massage skade vævet og føre til endnu mere hævelse og inflammation og dermed øge risikoen for en forværring i brystbetændelsen.
- Undgå stramtsiddende tøj/amme-BH: brystvævet kan generes af stramtsiddende, som kan resultere i hævelse og dårligere tømning af brystet.
Hvis man alligevel er endt med et spændt bryst, så er det anbefalet at håndudmalke lidt til spændingen og smerten aftager, frem for udpumpning.
Behandling af brystbetændelse
Oplever du symptomer på brystbetændelse, (et velafgrænset område af brystet bliver rødt, varmt, hævet og smertefuldt, og der er evt. tilkommet feber med kulderystelser og hovedpine), så er der nogle tiltag du selv kan forsøge de første 24 timer:
- Mindsk hævelsen: kolde omslag kan hjælpe med at mindske hævelsen i brystvævet.
- Mindsk inflammationen: 400 mg Ipren 3-4 gange dagligt kan hjælpe med at mindske inflammationen i brystvævet. Vær opmærksom på at spise noget mad inden pillerne tages, så risiko for mavesår mindskes.
- Mindsk smerterne og sænk feberen: 1 g Panodil 3-4 gange dagligt kan hjælpe med at mindske smerterne og sænke feberen. Hvis du fortsat er utilpas og har høj feber, kontakt da læge eller 1813.
- Tøm brystet: am fortsat efter barnets behov og undgå udpumpning, da dette kan føre til endnu mere overproduktion og øge risikoen for en reel brystbetændelse. Varme omslag kan for nogle hjælpe med at få mælken til at løbe lettere under amning.
Langt de fleste tilfælde af brystbetændelse skyldes udelukkende inflammation i brystets kirtelvæv på grund af tilstoppede mælkegange og skal derfor ikke behandles med antibiotika, selvom du kan få feber. Hvis ovenstående tiltag ikke har effekt inden for de første 24 timer eller der tilkommer meget høj feber, så kontakt læge for at få en vurdering og eventuel yderligere behandling.
Bakteriel brystbetændelse
Hvis betændelsen skyldes en bakterie, skal du behandles med antibiotika. Infektionen behandles med penicillin, og kuren varer 10 dage. Det er vigtigt at understrege, at en bakteriel brystbetændelse ikke kan smitte, og det er ufarligt for din baby at indtage brystmælken fra brystet med brystbetændelse.
Byld i brystet
Hvis en bakteriel brystbetændelse ikke behandles med antibiotika i tide, kan der udvikle sig en byld i brystet. Omkring 3-11% af kvinder med brystbetændelse vil udvikle en byld. Bylden mærkes som en fast, ikke-flytbar masse i brystet med en veldefineret rødme i huden. Behandling af dette er en specialistopgave og foregår på hospitalet. Bylden tømmes enten med en nål eller ved at anlægge et et lille rør, kaldet et dræn.
Få mere inspiration og viden
Vil du vide mere om brystbetændelse? Læs med her:
Nyeste protokol om brystbetændelse – Academy of Breastfeeding Medicine 2022
Protokol om overproduktion – Academy of Breastfeeding Medicine 2022
Du kan også lytte til vores podcast om amning:
Tryg Amning podcast – Læger Formidler (laegerformidler.dk)
Find flere indlæg fra Læger Formidler om tiden op til og efter fødslen på Trygge Maver bloggen eller lyt til Trygge Maver Podcasten.
Eller er det måske den lille der er syg? Så lyt til Trygge Forældre podcasten eller se indlæg på Trygge Forældre Infobloggen.
Forfatter: Læge Katrine Jørgensen
Redigeret af: Læge Anna Lando Talbot
Originalt indlæg: 30.06.2022
Revideret: 09.02.2023
