Oktober er international brystkræftmåned, og herhjemme fejres lyserød lørdag den 9. oktober. Brystkræft er den hyppigste kræftform hos kvinder i Danmark, og de fleste af os kender én eller har hørt om én, som har eller har haft brystkræft. Faktisk så bliver omkring 4700 personer ramt af brystkræft årligt i Danmark. Det svarer til, at ca. én ud af ti kvinder vil få brystkræft under deres livstid. Mænd kan også blive ramt af sygdommen, men det ses mere sjældent. Læs med i dagens indlæg og bliv klogere på, hvad brystkræft er, hvordan man bliver udredt og behandlet for det, og ikke mindst; hvad du selv kan gøre for at opdage det i god tid.
Hvad er brystkræft og hvorfor får man det?
Brystkræft er en ondartet knude, som vokser i brystet oghar oftest oprindelse i selve brystvævet (den del der producerer mælk). Den består af kræftceller , som betyder at cellerne kan dele sig og vokse uhæmmet, og derfor sprede sig sine omgivelser og rundt i kroppen. Mere om forskellen på ondartede og ikke ondartede knuder senere.
Man kan ikke sige hvorfor lige præcis en enkelt person får brystkræft men vi ved, at der er nogle ting som øger risikoen for at udvikle brystkræft. Faktorer som kan øge ens risiko, er f.eks.
– Alder (risikoen for at få brystkræft stiger med alderen)
– Arvelige forhold
– Hormonelle forhold, så som tidlig pubertet, sen overgangsalder og hormonbehandling efter overgangsalderen
– Livsstils forhold så som et stort alkoholforbrug, overvægt og inaktivitet
Jeg har en knude i brystet, er det kræft?
En knude i brystet er det hyppigste symptom på brystkræft, men ikke alle knuder er ondartede. Mange kvinder har godartede forandringer i bryster, som kan mærkes som knuder. Samtidig vil ikke alle med brystkræft kunne mærke en knude I brystet. Faktisk bliver ca 1/3 af brystkræfttilfældene opdaget i vores nationale mammografiscreening inden personen har bemærket noget.
Hvad kan du selv holde øje med?
– Ændringer i brystvortens udseende, eks. at den bliver trukket indad
– Væske eller blod fra brystvorten
– Ændringer i brystets udseende eller huden på brystet
– Mærk dit bryst systematisk igennem, så du kan opdage når noget ændrer sig.
Du kan evt se en af disse videoer for hvordan man kan gøre: https://www.youtube.com/watch?v=LrfE6JUwIms
Finder man en knude i sit bryst, eller oplever andre af de ovenstående forandringer, bør man kontakte sin egen læge, som kan undersøge det nærmere. Lægen vil høre dig nærmere om dine gener og undersøge brystet ved at kigge og mærke på det. Ved behov, kan lægen henvise til yderligere undersøgelser som oftest består af mammografi, ultralyd og eventuelt en vævsprøve.
Desværre er der ingen blodprøver der kan fortælle os, om vi har brystkræft.
Hvordan behandler man brystkræft?
Får man fået konstateret brystkræft, vil man tale med en læge på hospitalet om mulige behandlinger. Behandlingen afhænger af flere faktorer, bl.a. knudens størrelse, hvad den er følsom for og om der er spredning til lymfeknuderne i armhulen eller spredning andre steder i kroppen.
De fleste brystkræftknuder kan opereres og op til 75% af patienterne tilbydes en brystbevarende operation. Det betyder, at kirurgen fjerner kræftknuden med en bræmme af sundt væv, men man beholder resten af brystet. Får man en brystbevarende operation, skal man efterfølgende have strålebehandling på brystet, for at nedsætte risikoen for tilbagefald.
I forbindelse med operationen vil man undersøge lymfeknuderne I armhulen for spredning ved en såkaldt “skildvagts” undersøgelse. Skildvagtslymfeknuden er den lymfeknude som modtager lymfevæske fra kræftknuden. Skildvagten fjernes og undersøges for kræftceller. Hvis der ikke er spredning til skildvagten, er der en meget lille risiko for at kræften har spredt sig andre steder i lymfesystemet eller kroppen. At starte med at fjerne få lymfeknuder er mere skånsomt, og giver mindre risiko for efterfølgende bivirkninger som væske i armen, sammenlignet med hvis man fjernede alle lymfeknuderne med det samme.
I nogle tilfælde er det ikke muligt at foretage en brystbevarende operation. Det kan være fordi knuden er stor, eller fordi man har haft brystkræft i det samme bryst før. I de tilfælde vil man fjerne hele brystet. I nogle tilfælde fjerner man også hele brystet efter patientens eget ønske.
Efter operationen vil nogle patienter blive tilbudt kemoterapi, strålebehandling antihormonbehandling, antistofbehandling eller en kombination. Som vi tidligere har været inde på, er der mange forskellige ting, der afgør hvilken behandling er den bedste for den enkelte patient, og beslutningen bliver altid taget sammen med patienten.
Grundet vores nationale mammografiscreening og øget opmærksomhed på brystkræft, bliver mange af knuderne opdaget tidligt. Samtidig er der sket store fremskridt i de behandlinger vi kan tilbyde. De to ting har bidraget til, at brystkræft er en af de kræftformer med bedst overlevelse.
Er det arveligt?
Eftersom brystkræft er en hyppigt forekommende sygdom, er der mange, der har haft brystkræfttilfælde i deres familie, f.eks. hos bedsteforældre, en moster eller tante. Derfor er der også mange, der er interesseret i at vide, om det er arveligt. De fleste brystkræfttilfælde skyldes ikke arv. Der er dog nogle familier, hvor man ser flere tilfælde end normalt. Omkring 5-10% af brystkræfttilfælde skyldes arv, og i nogle af de tilfælde kan man påvise en genfejl. I de tilfælde vil man blive henvist til genetisk udredning, som vil hjælpe med at udrede familiemedlemmer som kan være i risiko, og vejlede i forebyggende tiltag, som kan være årlige kontroller, eller i nogle tilfælde fjernelse af brysterne.
Er du bekymret for en forandring eller vil du vide mere?
Hvis du er bekymret for en forandring i dit bryst, skal du kontakte din egen læge. Ønsker du at vide mere om brystkræft, kan du gå ind på www.cancer.dk.
“Dette blogindlæg er skrevet for at give dig et generelt billede af brystkræft og til at gøre dig tryggere i et evt. sygdoms -og behandlingsforløb, samt gøre dig opmærksom på hvornår du bør gå til læge og blive undersøgt for brystkræft. Derfor går vi ikke i dybden med mere specielle/komplekse behandlinger eller komplicerede individuelle forløb. Kontakt din egen læge, hvis du har spørttergsmål eller bliver i tvivl.”
Forfatter
Christina Krogerus, læge
Redaktion
Cecilie M. Laustsen-Kiel, læge
Kilder
1. https://www.cancer.dk/brystkraeft-mammacancer/
2. www.dbcg.dk
