Tryg i livet infoblog
-
Hvordan kan man behandle kroniske smerter?
Smerterne har nu stået på i mere end seks måneder. Du har forsøgt dig med øvelserne fra fysioterapeuten og spist smertestillende tabletter regelmæssigt, men det virker ikke helt, som du havde håbet. Nu er det tid til endnu et besøg hos din læge, som kan fortælle dig, at du har det, vi kalder ’’kroniske smerter’’. Din læge har en del forslag til noget medicin I i samarbejde kan prøve af. I sidste uges indlæg kunne du blive klogere på, hvad kroniske smerter er for en størrelse. Læs her: Hvad er kroniske smerter? – Læger Formidler (laegerformidler.dk) I denne uge kigger vi nærmere på behandlingen af kroniske smerter – herunder hvordan…
Du vil muligvis også synes om
Fibersprængning – hvad gør jeg ved det?
Kan dit hjerte gøre dig svimmel?
Lavt stofskifte
-
Hvad er kroniske smerter?
Du ved nok godt, hvad det vil sige at have smerter. Noget gør ondt, enten uden på eller inde i kroppen. De fleste af os har prøvet at have det, som lægen kalder ’’akutte, men forbigående smerter’’. Det kunne f.eks. være, når man får en fibersprængning i baglåret under fodboldkampen, eller man slår storetåen ind i bordkanten. I dagens indlæg skal vi ikke snakke om den type af smerte, men om de langvarige og kroniske smerter. For hvad betyder det egentlig at have kroniske smerter? Hvad er kronisk smerte? Som læge definerer man kroniske smerter som vedvarende/langvarige smerter, som er til stede mere end tre-seks måneder. I Danmark kaldes smerterne…
Du vil muligvis også synes om
Nytårsforsæt – fysisk aktivitet
Hvordan lever jeg længere – og bedre?
Spinalstenose – forsnævring af rygmarvskanalen
-
Smerter
I denne måned sætter vi fokus på noget, som vi alle sammen har oplevet i en eller anden grad – nemlig smerter. De fleste har oplevet at have hovedpine eller ondt i ryggen. Nogle har oplevet at have tandpine eller at brække en arm eller et ben. Vi ved, at smerter er forskellige, men det kan faktisk være ganske svært at sætte ord på sine smerter. Derfor sætter vi i denne måned fokus på netop smerter. Hvad er smerter og hvorfor får man dem? Smertefølelsen er subjektiv og kompleks og består af både fysiske og psykiske komponenter. Smerte opstår, når en ydre eller indre påvirkning (skade eller sygdom) beskadiger kroppen,…
-
Galdesten
Galdesten er hyppigt forekommende og kan forårsage kraftige mavesmerter, der er årsag til dagligt utallige henvendelser i akutmodtagelsen. Men hvad er galdesten? Hvad er symptomerne på galdestenssygdom og er det farligt? Hvad er galdesten og hvem får galdesten? Galden er en fordøjelsessaft, som er flydende og består af bl.a. vand, kolesterol (et fedtstof), galdesalte og bilirubin (et nedbrydningsprodukt fra hæmoglobin i de røde blodlegemer, som giver galden og senere afføringen dens mørke farve). Galden dannes sjovt nok ikke i galdeblæren, (der sidder under leveren i øverste højre side af maven), -men i leveren og er nødvendig for, at vi kan fordøje fedt i kroppen. Den ledes fra lever via galdegangene…
-
Tarmslyng
Tarmslyng, ileus på latin, står som den øverste skurk på diagnoselisten i den kirurgiske akutmodtagelse. Det er en akut tilstand, der kræver øjeblikkelig behandling og udgør knap 15% af akutte mavetarmkirurgiske indlæggelser. Men hvad får tarmen til at slynge, og hvem rammes af det? Mekanismen Tarmslyng inddeles overordnet efter, hvilken mekanisme, der har udløst problemet, og hvilken del af tarmen, der er ramt; tyndtarm eller tyktarm. Den hyppigste type kaldes mekanisk, hvor tarmens frie forløb er blokeret helt eller delvist, enten inde- eller udefra. Typiske eksempler på udløsende årsager er: arvæv fra tidligere operationer i maven, et brok med tarmindhold eller en kræftknude, der vokser i tarmen. En rask tarm…
Du vil muligvis også synes om
Generelt om hørelsen: Hvad er hørelsen, og hvad vil det sige at lide af et høretab?
For højt stofskifte
Galdesten
-
Mavesår
Myter om mavesår Vi har haft kendskab til mavesår i mange år, og diagnosen er omgærdet af mange myter. Her tager vi fat i nogle af de mest sejlivede: Myte 1: Man får mavesår af at være stresset! Ja og nej. Stress kan godt bidrage til udviklingen af mavesår, men ikke den form for stress du forestiller dig. At være hverdags stresset er ikke på listen over årsager til mavesår, men hvis vi udsættes for stress i en skala som at være flygtning i krig, nedsættes kroppens mulighed for at reparere skader-, og dét kan bidrage til udviklingen af sygdom, inklusiv mavesår. Myte 2: Man får mavesår af for meget…
Du vil muligvis også synes om
Mangel på testosteron
At være pårørende
Hjertebanken – er det farligt?
-
Divertikelsygdom
Over halvdelen af danskere vil udvikle udposninger på tarmen i løbet af deres liv, som kan give tyktarmsbetændelse. Vi starter vores Marts-mavetema med en introduktion til tarmdivertikler. En ekstrem hyppig tilstand, som mange danskere ikke aner de har, før det opdages tilfældigt. Mange patienter vil opleve at blive præsenteret for resultaterne af en scanning eller kikkertundersøgelse, hvor der findes divertikler, som ikke giver symptomer. Og hvad skal man så bruge den information til? Vi vil prøve at give dig et overblik over, hvad man skal vide som patient med divertikler, på latin divertikulose. Hvad er et divertikel, og hvordan opstår de? Et divertikel er en lille udposning på tyktarmens slimhinde…
Du vil muligvis også synes om
Hjernerystelse
Kløende øjne, tilstoppet næse og talrige nys – en ægte forårsbebuder
Kan dit hjerte gøre dig svimmel?
-
Hvordan får man et høreapparat?
Hvornår giver det mening at få et høreapparat? Hvis du er i tvivl om din hørelse er nedsat, så gå som det første en tur til ørelægen. Her kan du i første omgang få fjernet ørevoks. Hvis ikke det er nok, kan du få foretaget en høreprøve og evt. få stillet en diagnose, som kan hjælpe til beslutningen om et høreapparat. I udgangspunkt giver det mening at anvende høreapparat, når du er begrænset i din hverdag grundet din hørenedsættelse – og vær ærlig her; skruer du højere op for TV’et end du plejer, har du svært ved at følge med i en samtale, hvis der er mange om bordet, eller…
-
Aldersbetinget høretab
Selv om nogle af os indimellem kan have lidt svært ved at acceptere det – så bliver vi alle ældre. Nogle vil sige, at med alderen kommer mere visdom, men desværre er det ikke det eneste, alderen medfører. I denne måned har vi fokus på hørelsen. Det kommer næppe som en overraskelse, at mange oplever, at de, i takt med alderen, må have gentaget sætninger oftere og oftere. Høretab gør det for svært at høre, hvad der bliver sagt. Især, hvis man er i en større forsamling. Men hvorfor bliver vores hørelse dårligere? Og hvad kan man gøre for at undgå det? Hørelsen Tidligere har vi fortalt lidt om hørelsen,…
