​​Vi har sikkert alle sammen mødt et menneske, der stammede – børn eller voksne – i løbet af vores liv. Det kan fx være, når vores barn bliver ivrig og gerne vil fortælle om dagens spændende oplevelser, og måske har du været i tvivl om, det var stammen eller en normal del af sprogudviklingen. ​ Før i tiden sagde man, at forældrene bare skulle se tiden an, og at det som oftest ville gå over af sig selv. Det går da også over af sig selv for de fleste børn, men man ved ikke på forhånd, hvem, der stopper, og hvem der fortsætter. Stammen kan have negative konsekvenser især med…

Næseborene er en herlig opdagelse for de små, og især i vintermånederne kan der gemme sig godter i næsen til udgravning. De meget aktive pilfingre kan forvandle de glinsende snot-ellevetaller til en mere blodig slags, men hvilke andre grunde kan der være til næseblod, og hvordan stopper man det igen? Hvorfor får man næseblod? Næseblødninger kommer, fordi der går hul på et eller flere af de overfladiske blodkar i næseslimhinden. Det ses i alle aldre. Hos børn skyldes næseblod oftest næsepilleri. Det kan også skyldes uheld, hvor barnet falder på næsen, slag mod næsen, flittig brug af næsespray og koldt vejr. Nogen har mere tendens til næseblod end andre og…

Mange husker nok dokumentaren om drengene, der fik meningitis og ikke overlevede. Forståeligt nok vækker den slags historier bekymring hos forældre. Man skal bestemt have respekt for sygdommen, men hvor hyppig er hjernehindebetændelse egentlig? Og bør man frygte det, hver gang ens barn har feber? Hvad er meningitis? Meningitis kaldes også hjernehindebetændelse og betyder, som navnet antyder, betændelse i hinderne omkring hjernen. Sygdommen rammer både børn og voksne, men ses oftest hos børn og unge samt ældre eller svækkede. Betændelsen kan skyldes bakterier (hyppigst meningokokker og pneumokokker), virus og i sjældne tilfælde svampe. Meningitis forårsaget af bakterier er den mest alvorlige type, men heldigvis har antallet af smittede personer været…

Ved flåtbid hos børn vil de fleste af os forældre have borrelia-bakterien i baghovedet, fordi den kan give sygdommen borreliose – som man ofte hører om i medierne om sommeren. Min søn blev bidt af en flåt en tidlig forårsdag for 2 år siden. Vi opdagede den aldrig, fordi den sad godt gemt i hans armhule. Nok også fordi vi åbenbart ikke havde undersøgt ham grundigt og regelmæssigt nok. Vi fik derfor ikke fjernet den inden for de anbefalede 24 timer. En dag, da han var i bad, så vi et særligt, cirkelformet rødt udslæt, som bredte sig ud fra det formodede bidsted under hans arm og op mod skulderbladet.…

Børnevaccinationsprogrammerne verden over forebygger hvert år 2-3 millioner dødsfald. Men endnu 1,5 millioner dødsfald kunne årligt undgås, hvis alle der kunne, lod deres børn vaccinere. Tilslutningen til børnevaccinationsprogrammerne er nemlig lavere end det anbefalede. Men hvorfor er den det? Oftest skyldes det forglemmelser, fattigdom, dårlig infrastruktur, politisk instabilitet og lav kvalitet af landenes sundhedsvæsener. Men en del af forklaringen er også en voksende utryghed ved vacciner verden over. En utryghed, der desværre ofte har afsæt i misforståelser. Ofte er bekymringerne, at vaccinerne har svære, alvorlige bivirkninger. At de er tilsat giftige stoffer. Eller at de sygdomme der vaccineres mod, ikke er en reel fare for os. Vi har dykket ned…

Debatten for og imod vacciner, herunder børnevaccinationsprogrammet, har kørt gennem længere tid, og som forældre kan man nemt blive forvirret. I denne uge afholder WHO international vaccineuge (World Immunization Week 2019). Formålet er at fremme brugen af vacciner, så folk i alle aldre kan blive beskyttet mod sygdom. Det vil vi selvfølgelig rigtig gerne bakke op om. Derfor har vi sat os for, at samle lidt information om vacciner og deres betydning. Hvordan startede det hele? Opfindelsen af vaccinen går helt tilbage til 1700-tallet. Her var koppeepidemien på sit højeste i Europa, og det betød mange dødsfald. Dog blev det bemærket at malkepiger, der havde haft kontakt til køer smittet…

Våde bukser med hjem fra børnehaven. Igen. I har formodentlig været der. Alle børn gør det nemlig – tisser i bukserne. Nogle kommer ret hurtigt over det, men andre kan være længere tid om at få fuld kontrol over blæren. Men hvorfor har nogle børn tilsyneladende sværere ved at smide bleen end andre? Læs med og bliv klogere. Hvad er urinkontinens? Urininkontinens er ufrivillig vandladning eller læk af urin om dagen hos børn over 5 år. Det er helt normalt hos mindre børn når de skal smide bleen. Det er derfor først, når barnet er  over 5 år, at man vil behandle det. Ca. 10 % af alle børn er…

Der findes intet mere dejligt end fin, blød babyhud og et par små buttede babykinder. Men hov, hvad er dét, der er blomstret frem på babys ansigt? Kan puberteten ramme allerede få uger gammel? Er det et udslæt? Varmeknopper? Der var én i barselsgruppen, der snakkede om hormonknopper – hvad er det nu lige det er? Bliv klogere i denne uges indlæg om hormonknopper. Hvad er hormonknopper? Nyfødte kan få et utal af forskellige udslæt. Langt de fleste er helt ufarlige og forsvinder af sig selv. En hyppig gæst er de såkaldte hormonknopper, eller ”acne neonatorum”, der kan oversættes til ”akne hos nyfødte”. Det ses som små knopper med rødme…

Ofte er der store følelser på spil hos de små, og nogle børn kan blive så opkørte og græde så meget, at de glemmer at trække vejret. Det kan medføre, at barnet bliver helt slapt og måske endda får et krampeanfald. Det kan se meget voldsomt ud, og som forælder kan man blive meget forskrækket og tro, at barnet er ved at dø! Kramper er skræmmende, men affektkramper er heldigvis ikke farlige. Læs med og bliv klogere på emnet.  Hvad er affektkramper? Affekt betyder, at man er i en opkørt følelsestilstand, f.eks pga. vrede eller frygt. Hos nogle børn kan det udløse, at de får det, der hedder affektkramper. Man…