Trygge Forældre Infoblog

  • Trygge Forældre Infoblog

    Pneumokokker

    Så fik I overstået første stik hos lægen, og der er blevet trøstet med bamse og sut. Pyha! Men gudhjælpemig om lægen ikke hiver endnu en sprøjte frem?  Det er tirsdag, og det er blevet tid til at tage fat om endnu én af vaccinerne i det danske børnevaccinationsprogram. Det skal handle om vaccination mod pneumokokker.  Pneumokokvaccinen har været en del af børnevaccinationsprogrammet siden 2007, og den gives som et separat stik typisk lige efter kombinationsvaccinen ved 3, 5 og 12 månedersalderen.  Hvad er pneumokokker? Pneumokokker er en type bakterie, som findes i næse og svælg. Pneumokokker smitter ved direkte kontakt og ved dråbesmitte. Den er hyppigt årsag til infektion i…

  • Trygge Forældre Infoblog

    Haemophilus Influenzae B – HIB

    Haemophilus… hvad for en fisk? Haemophilus influenzae type B er en bakterie, som kan give de alvorlige sygdomme strubelågsbetændelse og meningitis. Bare tanken om meningitis kan få enhver forælder til at ryste i bukserne. Så hvordan hænger det hele lige sammen, og hvordan undgår man det? Bliv klogere på haemophilus influenzae B og vaccinen imod den i denne uges tirsdagsinfo. Hvad er haemophilus influenzae B? Haemophilus influenzae B, som også forkortes til det mere mundrette Hib, er en bakterie, der kan give strubelågsbetændelse (epiglottitis) og hjernehindebetændelse (meningitis) hos børn. På trods af de meget ens navne, har Hib ikke noget med den almindelige influenzavirus at gøre, som vi kender fra…

    Kommentarer lukket til Haemophilus Influenzae B – HIB
  • Trygge Forældre Infoblog

    Polio

    Polio kaldes også “børnelammelse”. Det var tidligere en almindelig og frygtet sygdom i Danmark. Men hvad er polio egentlig? Hvordan behandles det? Har vi det stadig i Danmark? I vores tirsdagsinfo-række om børnevaccinationsprogrammets sygdomme, er vi kommet til polio. Læs med om polio, hvis du vil vide hvad en “jernlunge” er! Hvad er polio? Polio er en meget smitsom virusinfektion, som oftest rammer børn. Forløbet ved poliovirus er meget forskelligt. Det kan vise sig som alt fra ingen eller meget milde symptomer (fx ondt i halsen eller forbigående feber) til hjernehindebetændelse og lammelser. En ud af 200 får alvorlige og blivende lammelser. Lammelserne kan enten ramme enkelte muskelgrupper eller være…

  • Trygge Forældre Infoblog

    Kighoste

    I maj og juni har der været en stigning i tilfælde af kighoste i Danmark. Kighoste er en luftvejsinfektion, som er forårsaget af bakterien Bordetella pertussis. Symptomerne på kighoste kan variere alt efter alder. Små børn vil dog som regel have almindelige forkølelsessymptomer samt en voldsom hoste i anfald med en såkaldt ”kigen”. Læs mere om kighoste og hvorfor vi vaccinerer mod det i det danske børnevaccinationsprogram i denne uges tirsdagsinfo. Hvad er kighoste? Kighoste er en infektion i luftvejene, som skyldes en bakterie med det mundrette navn Bordetella pertussis. Kighoste starter typisk ligesom en almindelig forkølelse med løbenæse, lidt feber og mild hoste i en uges tid. Derefter tager…

  • Trygge Forældre Infoblog

    Stivkrampe

    Hvornår er du sidst vaccineret mod stivkrampe? Og hvad er stivkrampe egentlig for en størrelse? Selvom stivkrampe sjældent ses herhjemme, er der tale om en alvorlig sygdom, som ubehandlet er forbundet med en høj dødelighed. I denne uges tirsdagsinfo kan du læse mere om stivkrampe, og hvorfor vi vaccinerer vores børn imod det.   Hvad er stivkrampe? Stivkrampe skyldes infektion med en bakterie ved navn Clostridium tetani. Bakterien danner et giftstof, som hæfter sig til nervetråde i såret og “vandrer” til hjernen og rygmarven via nervebanerne. Her blokerer giftstoffet for signaler til musklerne og fører til alvorlig stivhed og krampe i musklerne – deraf navnet “stivkrampe”. Stivkrampe kan udvikle sig til…

  • Trygge Forældre Infoblog

    Børnevaccinationsprogrammet – Difteri

    Over de kommende uger, har vi fokus på det danske børnevaccinationsprogram, og denne uges tirsdagsinfo handler om difteri, også kaldet strubehoste. Difteri er én af de sygdomme, som din lille 3 måneder gamle baby vil blive vaccineret mod første gang, hvis I følger børnevaccinationsprogrammet.  Vi hører sjældent om difteri, og dette skyldes nok, at det sidste tilfælde i Danmark var i 1998. Denne alvorlige luftvejssygdom har vi nemlig vaccineret mod i det danske børnevaccinationsprogram siden 1950’erne. Difteri findes stadig i bl.a. Asien, Afrika og Østeuropa. Derfor er det vigtigt, at vi fortsat vaccinerer vores børn mod difteri, da det forebygger nye udbrud. Bliv klogere på sygdommen ved at læse med…

  • Trygge Forældre Infoblog

    Det danske børnevaccinationsprogram

    I Danmark har vi generelt en god tilslutning til det danske børnevaccinationsprogram. Men hvorfor har vi egentlig et børnevaccinationsprogram? Hvad er det for nogle sygdomme vi vaccinerer imod – og med hvilke vacciner? Over de kommende uger, har vi fokus på det danske børnevaccinationsprogram og vil hver uge gennemgå én af de sygdomme, som vaccinerne beskytter imod. I denne uges tirsdagsinfo skyder vi det i gang med lidt generel information om det danske børnevaccinationsprogram. Hvad er det danske børnevaccinationsprogram? Det danske børnevaccinationsprogram er et gratis og frivilligt tilbud til alle børn om vaccination mod 10 infektionssygdomme. Sygdomme som før i tiden havde store konsekvenser for både den enkelte og for…

    Kommentarer lukket til Det danske børnevaccinationsprogram
  • Trygge Forældre Infoblog

    Væskebehandling

    Du har måske prøvet, at dit barn havde omgangssyge og ikke ville spise og drikke? Og hver gang der kom noget indenbords, virkede det som om der kom det dobbelte ud! Lige nu er der mange der har omgangssyge. Men hvordan vurderer man om ens barn er i væskemangel? Hvor meget væske skal de have? Og hvilken slags væske? I denne uge handler det om væskebehandling af børn.  Hvornår er der behov for væskebehandling?  Alle mennesker har behov for at indtage en vis mængde væske hver dag. Hvis dit barn er dehydreret, altså har væskemangel, er der behov for væskebehandling. Den hyppigste årsag til væskemangel hos børn opstår i forbindelse…

    Kommentarer lukket til Væskebehandling
  • Trygge Forældre Infoblog

    Børn og fysisk aktivitet

    Tennis, fodbold, gymnastik, svømning, ridning, dans… mulighederne er mange, når der skal vælges fritidsaktivitet. Nogle børn vil gerne gå til det hele, springer ud på trampolinen i haven, når havregrøden er spist op og kommer svedende ud fra børneværelset, når TikTok-videoerne skal have en pause. Andre børn sidder lidt tungere i sofaen og skal lokkes væk fra de mere stillesiddende skærmaktiviteter. Vi ved allesammen, at det er vigtigt at bevæge sig. Men hvorfor er det nu så vigtigt? Og hvad er egentlig anbefalingerne for fysisk aktivitet for børn? Det handler denne tirsdagsinfo om. Læs med og smid os en kommentar: Hvordan kan du bedst lide at være fysisk aktiv sammen…