Delte mavemuskler, også kaldet rectus diastase, er en helt normalt tilstand, der blandt andet ses ved graviditet og i tiden derefter. Ofte forsvinder det af sig selv i takt med at kroppen heles, men for nogle forbliver mavemusklerne delte, hvilket kan medføre gener.
Hvordan ved du, om du har rectus diastase? Og hvad gør du, hvis du er en af dem, der fortsat har delte mavemuskler et år efter fødslen? Læs med her og bliv meget klogere på delte mavemuskler efter graviditet.
Hvad er delte mavemuskler?
Bindevævshinden imellem de lige mavemuskler kaldes på latin linea alba, og den holder sammen på mavemusklerne fra kønsbenet til brystbenet. Normalt er linea alba 1-2 cm bred. Hvis linea alba øges til mere end 2-3 cm ved navleniveau kaldes tilstanden for rectus diastase. Delte mavemuskler er en helt normalt tilstand under graviditet, da den voksende livmoder belaster linea alba, som giver sig, og mavemusklerne glider fra hinanden.
Risikoen for rectus diastase øges, jo større presset på bugvæggen bliver. Risikofaktorer er bl.a.:
- Tvillinge- og flerlingegraviditet
- Graviditet med stor baby eller meget fostervand
- Graviditeter tæt på hinanden
- Kejsersnit
Delte mavemuskler opstår dog ikke kun ved graviditet, men kan blandt andet også opstå på grund af overvægt, rygning, tunge løft og langvarig hoste pga. lungesygdom. Rectus diastase er ikke en farlig tilstand, og mange lever med det uden gener.
Tilstanden kan optræde både med og uden brok (se vores tidligere indlæg om Graviditet og brok her).
Hvordan ved jeg, om jeg har delte mavemuskler?
Alle gravide vil i sidste del af graviditeten få delte mavemuskler i større eller mindre omfang. Hvis man har født flere gange, kan delingen af mavemusklerne endda ske tidligt i graviditeten. For op imod 2 ud af 3 gravide vil mavemusklerne samle sig igen inden for det første år efter endt graviditet.
Rectus diastase kan være svært at diagnosticere selv, men typisk vil man kunne “fremprovokere” en udbuling mellem de delte mavemuskler i liggende stilling, når man løfter hovedet og spænder i mavemusklerne. Der er endnu ikke nogen kliniske studier, der har fundet sammenhæng mellem graden af rectus diastase og de tilhørende gener, men man ved, at kvinder rapporterer både fysiske og kosmetiske gener som:
- Smerter og ubehag i maven
- Lænde- og rygsmerter
- Træthed i ryggen
- Ubehag ved berøring af huden eller ved direkte tryk på de delte mavemuskler
- Vanskeligheder ved at aktivere mavemusklerne og fx udfordringer ved at rejse sig fra liggende stilling
- Kosmetiske gener i form af tilspidset mave
Hvad kan man gøre ved delte mavemuskler?
Grundet manglende forskning inden for området er der stadig ingen konkrete retningslinjer for behandlingen af rectus diastase. Man ved dog, at fysisk aktivitet under graviditeten kan mindske graden af delte mavemuskler efter fødsel.
Der er heller ikke fundet evidens for, at træning af mavemusklerne, herunder de lige mavemuskler, kan forværre eller skade de delte mavemuskler.
Hvis man oplever gener på baggrund af rectus diastase over et år efter fødslen, kan det give mening at opsøge professionel hjælp til genoptræning af bindevævet og mavemusklerne. Der findes specialiserede fysioterapeuter med erfaring inden for efterfødselskroppen og rectus diastase. Ved svær grad af rectus diastase kan operation være sidste løsning, hvis målrettet genoptræning ikke har været tilstrækkeligt. Operationen kan typisk foretages i både plastikkirurgisk og mave-tarmkirurgisk regi.
De sidste par år har der været en øget interesse og opmærksomhed på rectus diastase, hvilket forhåbentlig bidrager til, at vi om nogle år vil være meget klogere på tilstanden.
Opsummering
- Alle gravide vil i en eller anden grad få delte mavemuskler gennem graviditeten
- For op mod ⅔ vil mavemusklerne samles igen et år efter fødslen
- Der kan opstå både fysiske og kosmetiske gener ved at have delte mavemuskler
- Træning af mavemusklerne forværrer ikke de delte mavemuskler
Søg professionel hjælp via egen læge eller specialiserede fysioterapeuter, hvis du har gener på grund af rectus diastase.
Få mere inspiration og viden
Kroppen forandres under og efter en graviditet. Få mere viden omkring, hvordan du skal forholde dig til motion under graviditeten ved at læse vores indlæg “Motion og graviditet”. Du kan også blive klogere på efterfødselskroppen ved at læse “Kroppen efter fødslen”, “Kroppen efter kejsersnit” og “Urininkontinens efter fødslen”.
Du kan også finde en masse andre af Læger Formidlers indlæg om tiden op til og efter fødslen på Trygge Maver bloggen eller lytte til Trygge Maver Podcasten.
Forfatter Læge Katrine Jørgensen
Redigeret af Læge Anna Lando Talbot
Kilder
Lægehåndbogens vejledning om rectus diastase
Statusartikel hos Ugeskrift for læger
