Hele måneden har vi skrevet om diabetes(sukkersyge) og de mange følgetilstande, der kan opstå ved langvarig, ukontrolleret sygdom. Heldigvis findes der adskillige behandlinger af diabetes. Generelle livsstilstiltag og de målrettede behandlinger for at forebygge synstab og amputationer kan du læse mere om i månedens tidligere opslag, men idag vil vi undersøge diabetes medicinen i mere detalje.
Behandlingsmålet
Som vi, i månedens andre indslag, har været inde på, er det grundlæggende mål for sukkersygebehandling at sikre, at blodsukkeret holdes under det skadelige niveau. Derved forhindrer man bedst, at der ikke udvikler sig afledte sygdomme.
Der er 3 måder at gøre dette på:
- At forhindre sukker i at komme ind i blodet
- At pumpe sukkeret ud af blodet og ind i cellerne. Dette kan vi gøre ved at skrue op for insulinet, der pumper sukker ind i cellerne, eller ved at gøre cellerne mere følsomme over for den insulin, der er i forvejen.
- At udskille sukkeret fra kroppen.
Der er et hav af forskellig medicin mod diabetes, der sælges under et utal af mærkenavne. Helt overskueligt bliver det aldrig, men vi har samlet lidt af det vigtigste om hver gruppe af medicin, som kan være væsentligt at vide. Fokus er på at vide, hvornår i sygdomsforløbet det er smart at bruge hvilken type medicin, i grove træk, hvordan den virker, og om der er nogen bivirkninger eller tilstande man skal være opmærksom på når man tager medicinen. Bemærk, at vi med vilje kun har skrevet nogle af utallige navne, som medicinen sælges under, med det formål, at man skal kunne finde sin egen medicin i indlægget. Vi har IKKE til hensigt at reklamere for et specifikt mærke af medicin.
Hos type 2 diabetikere vil vi altid først forsøge med livsstilsinterventioner, som er gennemgået i detaljer i månedens første indlæg.
Herefter vil den første medicinske behandling oftest være:
Metformin
Metformin af de mest udskrevne præparater i Danmark, og førstevalget ved type 2 diabetes. Metformin påvirker cellerne ude i vævet til at blive mere følsomme overfor insulin og dermed optage blodsukkeret. Derudover hæmmer metformin leverens dannelse af ny sukker, der bliver sendt ud i blodet.
Metformin kan have nogle bivirkninger, i form af ubehag i maven, diarre, kvalme og nedsat appetit. Man skal desunden holde pause ved tilstande, der belaster nyrerne, som alvorlige infektioner, kirurgi og indgift af kontrastvæsker til nogle scanninger.
For mange, vil det aldrig blive relevant med anden behandling end Metformin, men hvis blodsukkeret, over længere tid, stadig er forhøjet efter opstart af metformin, kan det være relevant at tillægge et stof mere. Ved det næste skridt op af behandlingstrappen, er der mange forskellige stoffer, der anses for ligeværdige, men de har forskellige bivirkningsprofiler, som kan danne grundlag for valget af behandling.
Sulfonylurinstof
Virker direkte i bugspytkirtlen ved at skrue op for kroppens insulinproduktion. Sulfonylurinstoffer kan komme til at pumpe for meget sukker ind i cellerne, så blodsukkeret kan blive for lavt. Det lave blodsukker kan mærkes som ubehag med svimmelhed, sult, manglende koncentrationsevne og forvirring, rysten og svedtendens.
SGLT-2 -hæmmere
Forgixa, Jardiance, Invokana, Steglatro, m.fl. fjerner sukker fra blodet ved at udskille den i urinen. Hermed er det det eneste præparat, der primært bruger vores metode nummer 3 og helt fjerner sukkeret fra kroppen uden at bruge det. Herved falder blodsukkeret, men det kan potentielt fjerne for meget, med lavt blodsukker (hypoglykæmi) til følge, som kan være livsfarligt, hvis der ikke reageres på det. Derfor kræver det opmærksomhed på symptomerne på lavt blodsukker, så mere sukker kan indtages, hvis der udskilles for meget. Ud over det, kan meget sukker i urinen virke som næring for bakterier og svampe, så der er en forøget risiko for blærebetændelser ved brug af SGLT-2-hæmmere
GLP1-agonister
Rybelsus, og som sprøjte Victoza, Ozempic, m.fl. virker ved stimulere GLP1-receptoren, der er drysset rundt omkring på cellerne i bugspytkirtlen, tarmsystemet, lungerne, nyrerne og i nervesystemet. Den samlede virkning er at hæmme mavens tømningstid og appetitten, samt øge bugspytkirtlens egen insulinproduktion, så sukkeret kommer ind i cellerne. Desuden beskyttes hjerte og nyrer, og man kan opleve vægttab som en bivirkning. Her er der ikke på samme måde risiko for lavt blodsukker, da effekten til en vis grad bliver reguleret af det endelige blodsukkerniveau.
DPP-4 Hæmmere
Glavus, Januvia, m.fl. virker ved at hæmme nedbrydningen af kroppens egne udgave af GLP1 agonister. Herved opnås en lidt lavere grad af samme effekter, som ved GLP 1 agonisterne.
Hvis en kombination af disse behandlinger ikke er nok, kan insulinresistensen udvikle sig i en grad, så bugspytkirtlen ikke kan følge med, eller at de insulinproducerende celler bliver slidt op. Så overgår sygdommen i højere grad til en tilstand, der ligner en type 1 diabetes, hvor problemet er mangel på tilstrækkelig insulin. I det tilfælde kan vi få behov for at behandle direkte med medicinsk fremstillet insulin.
Insulin
Insulin kan kun gives som sprøjte, som patienten typisk selv stikker sig med i maveskindet eller låret. Der skelnes imellem hurtigtvirkende insulin, som virker hurtigt men også brænder af hurtigt, og langtidsvirkende insulin, der frigives langsomt over mange timer. Ofte vil man give en stor portion langtidsvirkende insulin om morgenen og supplere med små mængder hurtigtvirkende insulin i forbindelse med måltider, oftest doseret efter blodsukkermåling.
Insulin giver mulighed for meget præcis kontrol at blodsukkeret, men kan let føre til overdosering og dermed for lavt blodsukker, hvis der gives for meget i forhold til madindtag. Insulinbehandling udskydes så lang tid som muligt for at undgå besværet med målinger og dosering mange gange om dagen, som patient og pårørende oftest selv skal styre.
Ny medicin på vej
Ud over disse, er der mange nye typer af medicin under udvikling, samt nyere systemer med automatisk blodsukkermåling og automatiserede insulinpumper, der reagerer selvstændigt på blodsukkerudsving. Som udgangspunkt er disse dog behandlinger, som de fleste kun vil stifte kendskab med på specialiserede, endokrinologiske afdelinger.
Det var meget vi skulle igennem, men da sukkersyge er en af de store folkesygdomme i Danmark, og i stigende grad på verdensplan, er det vigtigt, at vi har en bred palette af behandlinger at vælge imellem. Så kan behandlingen tilpasses til alle de forskellige patienter, der skal have bedst mulig kontrol af deres sygdom.
Dette blogindlæg er skrevet for at give dig et generelt billede af Diabetes behandling og til at gøre dig tryggere i et evt. sygdoms -og behandlingsforløb. Derfor går vi ikke i dybden med mere specielle/komplekse behandlinger eller komplicerede individuelle forløb. Kontakt din egen læge, hvis du har spørgsmål eller bliver i tvivl.”
Forfatter:
Læge Valdemar Vejlstrup
Redaktion:
Stud. Med. Andrea Jespersen
