Måske du selv har døjet med en diskusprolaps – de fleste kender i hvert fald en bekendt, ven eller et familiemedlem som har.
Men hvad er en diskusprolaps egentlig – og er det farligt?
Rygsøjlen er bygget af knogler, hvirvellegmerne, som passer godt på vores rygmarv ved at dække rygmarven hele vejen rundt. Mellem hvirvellegmerne findes et blødt materiale, kaldet en diskus. Den sørger for at absorbere alle de stød, vi får gennem ryggen hele dagen. De er opbygget af et blødt materiale, med en endnu blødere indre masse i midten. Jo ældre vi bliver, desto større er risikoen for, at vi får små revner i vores stødabsorberende diskus. Når man får en revne i en diskus, kan man opleve stærke smerter i dén del af ryggen. Herfra kan tingene gå to veje; for de fleste heler revnen langsomt op, og smerterne forsvinder. Men for nogle bliver revnen så dyb, at den når ind til den bløde midte. Midten siver langsomt ud til kanten af revnen og videre ud i det omgivende væv.
…og når det sker, kalder man det en diskusprolaps eller diskusprotusion.
Ud fra rygmarven går nerverne til arme og ben, og hvis den bløde masse trykker på de nerver, kan det give stærke smerter. Hvor man har symptomer fra, afhænger af på hvilket niveau prolapsen ligger. Altså er det omkring nakken, kan det være ud i den ene arm, og er det i lænden, er det ud i det ene ben. Smerterne kan have forskellig karakter og intensitet men ofte beskrives de som nærmest stikkende, jagende eller måske endda summende, fx i benet.
På grund af trykket på de sarte nerver og smerter, vil mange opleve, at deres kraft i enten arm eller ben bliver mindre, imens diskusprolapsen endnu er ny. Men efterhånden som diskusprolapsen opheles, vil kræfterne (for de fleste tilfælde) komme langsomt tilbage sammen med, at smerterne langsomt forsvinder..
Hvad så bagefter?
Det mest almindelige er, at den bløde masse trækker sig tilbage efter et par måneders tid, og på den måde kan revnen hele op. Genoptræning hos fysioterapeuter og smertestillende behandling er en meget vigtig del af behandling for diskusprolaps. Hos enkelte vil kraftnedsættelsen være så udtalt, at man skal opereres med det samme, men dette er ikke det hyppigste. Altså er det kun en mindre del af patienter med diskusprolaps, som har gavn af operation. Selvom man forestiller sig at en operation er god og virksom, er der desværre ingen garantier, og derfor er det kun i enkelte situationer den bedste behandling.
Oplever du svære rygsmerter, hvor du ikke kan holde på afføring og ikke kan tisse, skal du straks søge læge, for netop i det tilfælde, kan en akut operation være nødvendig. Heldigvis er det sjældent.
Nogle mennesker får kun én enkelt diskusprolaps og lever uden symptomer, mens andre har tendens til at få flere og nogle med mén.
Rygsmerter kan være meget invaliderende, og det er vigtigt at have stor respekt for symptomer relateret til ryggen – men samtidig er de fleste forløb for diskusprolaps heldigvis med en rigtig god prognose.
Hvis man ikke har svær kraftnedsættelse eller problemer med at holde på afføring eller lade vandet, er det vigtigste at holde sig aktiv og at undgå netop de bevægelser, der forværrer dine smerter. Din praktiserende læge kan henvise dig til kommunal genoptræning, hvis du har brug for det.
Obs. ovenstående er ikke gældende for alle forløb, og det kan variere meget.
Rådfør dig altid med din læge, hvis du får pludseligt nyopståede rygsmerter.
Forfatter:
Monika Calov, læge på afdeling for Ryg – og gigtsygdomme.
Redaktion:
Laura Kverneland, kommende ældremediciner
Mette Rugbjerg, læge på ældremedicinsk afdeling
